Internettet er til-syneladende officielt udset til at være USA's værktøj til at erobre kloden gennem fri handel
I det 21. århundrede kan vi bygge meget af vores rigdom på nyskabelser i cyberspace, på måder som de fleste af os ikke engang kan forestille os. Denne vision fremstiller et Amerika, hvor hver amerikaner - forbrugere, mindre forretningsdrivende, bestyrelsesmedlemmerne i de store virksomheder - vil være i stand til at udbrede vores handel til de fjerneste hjørner af planeten. Hvis vi gør det rigtige nu, på den rigtige måde, så kan vi føre vores økonomi ind i et område, hvor vores nye metoder, vores fleksibilitet, og vores kreativitet vil give enorme fordele for hele befolkningen; hvor vi kan holde mulighederne åbne, bringe folk tættere sammen og Amerika tættere til verden
Bill Clinton. Remarks by the president in anouncement of eletronic commerce initiative. 1. juli. 1997.
Præsident Clinton, der i dag er landets gæst, har undfanget en vision for vores fælles fremtid i informationsalderen.
Forslaget, der omhandler udviklingen af elektronisk handel på fremtidens Internet, hedder A Framework for global electronic commerce.
Kort fortalt, så er indholdet i forslaget, at Internettet skal være global frihandelszone, og at lokale regeringer skal holde fingrene for sig selv. Ingen skat, told, eller moms, altså.
Internettet er her forstået som udvidet til The Global Informations Infrastructure (GII), et globalt bredbåndsnet til tovejskommunikation af alle typer af digitale data.
GII blev faktisk besluttet som fælles internationalt projekt af G7 landene i februar 1995, men selvom man satte 1997 som det år, hvor hoveddelene skulle være på plads, er man i Europa ikke kommet rigtig i gang endnu.
Det samme kan man ikke sige om amerikanerne. Her satser man benhårdt på LEOS, Low Earth Orbitting Satelittes, som bærende element i et hovedsagligt amerikansk bygget GII.
LEOS-satelitter er satellitter, hvis baner ligger tættere på jorden end det geostationære kredsløb, hvori man finder de gamle kommunikations-satellitter, for eksempel vores almindelige tv-satelitter. Dette kredsløb er stort set allerede fyldt op, og det er derfor dyrt at bruge og svært at komme til.
Amerikanske firmaer planlægger derfor opsendelsen af næsten tusinde LEOS sattelitter inden år 2002 og endnu flere i de følgende.
Det mest omfattende er Teledesic, hvis grundlæggere, mangemilliardærerne Bill Gates og Craig McCaw, har planlagt opsendelsen af 840 LEOS sattelitter inden for de næste fem år til en samlet pris på ni milliarder dollars.
Et andet kæmpeprojekt som er i fuld gang er Iridium, hvis hoved-ejere, Motorola og McDonnall-Dou-glas, bruger 3.4 milliarder dollars på et globalt system bestående af mindst 76 sattelitter.
Andre projekter er GlobalStar, (ejet af Loral/Qualcom, 48 sattelitter, pris 1.8 milliarden dollars), Constellation (ejet af Bell Atlantic og brasilianske Telebras, 46 sattelitter, pris 2.2. milliarder dollars) og Ellipso (ejet af Mobile Commincations Holdings, 16 sattelitter).
De mange amerikanske investeringer afspejler blandt andet det faktum, at USA's informationsindustri nu eksporterer for over 240 milliarden kroner til resten af verden. Hvert år.
Det drejer sig om bla. computer software, film, videoer, spil, computerspil, musik, databaser, online udgivelser, licenser og konsulentbistant i bred forstand i relation til området.
Forventningerne til den direkte internethandel er på samme niveau.
Det vil sige, at man inden for en ganske kort årrække regner med at eksportere for over en halv trillion kroner årligt over eller i tilknytning til GII. Det er ikke så lidt, men beløbet bliver med stor sandsynlighed langt større. Men hvis forventningerne og investeringerne skal indfries, skal markederne åbnes.
Administrationen er optaget af (..) regulering af internettet, og vil fremme en uformel dialog med vigtige handelspartnere vedrørende emner omkring offentlighed, så som [hate speech], vold, tilskyndelse til oprør, pornografi og andet indhold, for at sikre, at forskelle i national lovgivning, specielt dem foretaget for at støtte kulturel identitet, ikke tjener som forklædte handelsbarrierer.
Citat: A Framework for global electronic commerce, Market Acces Issues: 8: Content: Regulation of Content.
Mediekritikeren, professor emeritus Herbert I. Schiller fra University of California San Diego, Department of Communication, har gennem et langt forskerliv stædigt hævdet, at USA siden Anden Verdenskrig målrettet har udbygget informations-infrastrukturen globalt til konstant at understøtte åbningen og underlæggelsen af stadigt nye markeder for amerikanske produkter og amerikansk kultur.
Hans seneste bidrag er bogen Information Inequality, The Deepening Social Crisis in America, der er et syreætsende angreb på amerikansk (kultur)imperialisme.
Med opsendelsen af de første kommunikationssattelitter ville man således først og fremmest udkonkurrere det britiske imperiums telegrafkabler, hævder Schiller, og lægge de første sten til den globale amerikanske dominans i informationstransport og i koordinering af eksportinsatser.
Hermed fortsatte man en amerikansk informations-politik, der tog sin begyndelse efter Anden Verdenskrig.
Det underforståede mål i denne politik er erobringen af nye markeder for amerikanske produkter gennem kampen for "informationsfrihed", det vil sige afskaffelsen af handelsbarrierer for produkter fra den amerikanske informationsindustri, for eksempel film, TV, radio og musikoptagelser. Internettet skal nu, hævder Schiller, bruges efter samme model.
Regler bør kun pålægges som et nødvendigt middel til at opnå et vigtigt mål, hvorom der er bred enighed. Eksisterende love og regler som måtte forhindre elektronisk handel bør gåes igennem og revideres eller fjernes for at afspejle den elektroniske tidsalders behov.
Citat: A Framework for global electronic commerce.
Clinton-regeringens forslag til elektronisk handel ser nu ud til at give Schiller ret.
Internettet er tilsyneladende officielt udset til at være det værktøj, hvormed USA vil erobre kloden gennem fri handel.
Hovedaktørerne er en håndfuld gigantiske transnationale tele- og computer-selskaber.
De er ikke alene i stand til at bygge infrastrukturen selv. De står også gennem talrige kæmpefusioner (der lovmæssigt blev mulige kort tid efter Clintons første tiltrædelse) med film, TV og radio-selskaber, musik og bog-forlag stærkt rustet til at udnytte dens fulde eksportmæssige muligheder.
På et møde i Bonn i denne uge enedes 40 ministre og 80 virksomhedsledere fra EU og resten af Europa om at følge det amerikanske forslag. Man havde ellers fået en frist til den 31. december 1999 til at kommentere det.
Det hurtige fælles fodslag kan opfattes som er et udtryk for, at USA's handelspartnere gav op på forhånd. Hvordan skulle verdens regeringer også kunne argumentere overbevisende mod et tusinde satellitter, der stort set allerede hænger over vores hoveder og et handelsslogan som Information wants to be free?
Nu håber alle tilsyneladende blot på selv at få så stor en bid af markedet som muligt, ikke mindst det mere end lovende asiatiske.
De eneste, der stritter lidt imod det hele, er franskmændene, der, sandsynligvis for at beskytte fransk kultur, selv vil bestemme hvem, der kan kryptere signalerne til de franske computere. Et selvbestemmelsesret der kan blive mere end svær at fastholde.
Den Globale Informations Infrastruktur vil, profeterer Schiller dystert i sine bøger, uafværgeligt blive domineret af transnational markedsføring, virksomheders informationsstrømme, børsnoteringer og markeds-statistik på den ene side, og en efter amerikansk model produceret, uendelige mængde af film, TV underholdning, gambling, computerspil, vir-tual reality shows og shopping kanaler på den anden.
Alt kun på markedets betingelser og hele tiden med kolossale indtægter for en håndfuld amerikanske selskaber, der ejer det hele. It's the american way.
*Kenneth Hansen er cand. mag. i dansk og informatik og free lance journalist
