Læsetid: 3 min.

Baastrup: Danmark ud af Schengen

23. august 1997

Danmark vil blive tvunget til at deltage i hele Schengen-samarbejdet med truslen om, at vi ellers ryger ud af pasunion, mener SF'eren

Anne Baastrup er helhjertet modstander af det europæiske Schengen-samarbejde, og af den nye Amsterdam-traktat. Ifølge Baastrup, der er medlem af Folketingets Europaudvalg for SF, er de nye regler om retlige og indre anliggender i strid med det nationale kompromis og de fire forbehold.
Ønsket er klart: Danskerne skal stemme nej, og Danmark skal forlade Schengen.
- Der vil være en pris for at træde ud af Schengen-samarbejdet. Blandt andet formentlig den nordiske pasunion. Er SF parat til at betale den pris?
"Jeg tror ikke på, at pas-unionen ryger på grund af det her. Men jeg frygter, at vi vil blive mødt med argumentet "hvad med pasunionen", hver gang det danske folketing vil bruge forbeholdet og ikke tilslutte sig en Schengen-regel. Dermed vil det være det samme som at sige:
Så ryger vi med på alt, hvad der bliver lavet i Schengen-samarbejdet. Så kan vi lige så godt tage debatten om pasunionen nu."
Ifølge den nye traktat har Danmark seks måneder til at finde ud af, hvad landet vil gøre i tilfælde af, at vi ønsker at stå udenfor en Schengen-bestemmelse. Hvis et land sender flygtninge som de andre ikke vil acceptere, og vi godt vil acceptere dem som flygtninge, så er man nødt til at droppe den nordiske pasunion", siger Anne Baastrup.
- Det bliver sagt, at man kan få en genforhandling af traktaten, fordi man fik en genforhandling i 1992. Men der var ikke tale om en genforhandling?
"Nej, der var ikke tale om en åbning af traktaten, men der var tale om, at Danmark var på dagsordenen."
- I tilfælde af et nej, så tror du, at man ville kunne komme længere end Amsterdam i en genforhandling?
"Ja, også fordi der er en bred utilfredshed med og manglende begejstring for Amsterdam-traktaten i de andre lande, på grund af de manglende resultater i traktaten".
- En genforhandling er vel ikke det samme som en garanti for et bedre resultat?
"Nej. Men omvendt må man også sige, at da vi fik Nej'et i 1992, satte det en proces igang. Jeg kan huske, hvordan embedsmændene i kommissionen ikke anede, hvad de skulle stille op dengang. Der er ingen tvivl om, at det danske nej, og det meget lille franske ja flyttede utroligt meget i de embedsmænds hoveder".
- Dén proces håber du på kan gentage sig. Men SF-nejsigeres politiske indstillinger er vel meget forskellige fra dem, de andre lande har?
"Det er jeg enig med dig i. Men hvordan får man flyttet noget, hvis man ikke formulerer krav, som man rent faktisk går ind for?", siger Anne Baastrup.
Forbehold overtrådt
Baastrup og mange med hende mener også, at det danske forbehold om retlige og indre anliggender er overtrådt med Amsterdam-traktaten, på trods af at Danmark har fået indskrevet et nyt forbehold i Amsterdam.
"Jeg ville gerne høre en klog mand - eller kvinde, der forklarede, hvad forskellen var på det overstatslige og det restretlige i søjle 3, for jeg har svært ved at se det."
"Princippet i søjle 1 er, at kommissionen har ene-initiativret. Og i rest-søjle 3 har kommissionen initiativret, men også medlemsstaterne. Det er et problem, at vi i søjle 3 åbner for at se på Europols eventuelle muligheder for operative beføjelser, rent mellemstatsligt, og fastholder at det er i overensstemmelse med de løfter, man gav ved Edinburgh. Efter bedste overbevisning er det svært at se forskellen mellem søjlerne. Det er et søjlespring uden søjlespring. Vores løfte i Edinburgh-aftalen var et nej til et EU- politisamarbejde. Og politisamarbejdet ligger simpelthen på skinner nu. Det er problematisk, og jeg syntes ikke den retslige undtagelse er respekteret" siger Anne Baastrup.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu