Læsetid: 4 min.

Bisværmene fra Trévise

29. august 1997

"Hvis I tror det er let at væ-
re fagforeningsrepræsentant, når der ingen arbejdsløshed er, og arbejderne hellere end gerne vil arbejde på tidsbegrænsede kontrakter for at få tonsvis af overarbejde eller natarbejde, så...".
Når man taler om virksomhedens febertilstand og manglen på arbejdskraft, som har kendetegnet Venedig i flere år, så kan den unge fagforeningsleder, Claudio Zaccarin, leder af en lokalafdeling af fagbevægelsen CGIL i Trévise nord for Venedig, ikke skjule en vis bekymring.
Og det på trods af, at arbejdsløsheden i Trévise ikke er højere end fire pct.
"Arbejdsløshedsprocenten er ubetydelig, dækker blot over folk, der er på vej fra et arbejde til et andet", forklarer Zaccarin. Eller rettere sagt, der er ingen langtidsarbejdsløse.
Årsagen til denne fremgang skal findes i en ny industristruktur, de såkaldte PME'er, hvor en række mindre virksomheder inden for et begrænset geografisk område specialiserer sig inden for en bestemt produktion.
En organisationsform som man fremover vil se næsten alle vegne i det nordøstlige og centrale Italien, fra Friuli til Marche-regionen via Venedig, samt i en del af Toscana og Emilia-Romagna.
Tilbage til Trévise, som ikke har mindre end tre distrikter, hvilket garanterer en sand velfærd for indbyggerne i en provins, som før i tiden ikke blev regnet for noget p.g.a. fattigdommen - dem fra Inox og fra træmøbelindustrien i Conegliano, og dem fra sportssko- og sportstøjsindustrien i Montebelluna omkring 20 km derfra på vej til Vicence.
Møbler og fodtøj
Omgivet af majsmarker og beskyttet af en enorm kirke af røde mursten ligger Montebelluna med 25.000 indbyggere og ca. 18 banker, en by som i løbet af 20 år er blevet førende på verdensplan inden for fremstilling af sportssko og på samme tid kendt for sin kvalitet.
"Inden for en radius af ti km er der over 500 virksomheder, som arbejder i denne sektor, og næsten alt går til eksport", siger den pensionerede professor Aldo Durante.
I områdets distrikter ligger de 40 førende italienske virksomheder. I Montebelluna såvel som i resten af landet, er PME-modellen blevet indført gradvist. Udgangspunktet var, at det var frivilligt for de store traditionelle virksomheder (Nordica, Lotto etc.) at tilslutte sig.
Der er allerede sket en decentralisering af produktionen i sektoren, som et incitament til at skabe mindre produktionsenheder, således at meget arbejde laves af underleverandører.
Arbejder dag og nat
"For de store virksomheder er der to fordele", forklarer Aldo Durante. "Ved at decentralisere produktionen i området har de begrænset problemerne med fagforeningerne, som de havde meget ballade med i 70'erne, og desuden har de løst fleksibilitetsproblemet gennem PME'erne, som har overtaget tøjlerne".
Indkvarterede i garager, i lagerbygninger uden vinduer eller i nødskure, ligner familierne i Montebelluna næsten en bisværm, som arbejder dag og nat.
"I de første år af vores ægteskab arbejdede vi næsten 20 timer om dagen uden at have ferie", fortæller en af de venetianske arbejdsnarkomaner, Dino Marcolin, som i dag står i spidsen for en PME på 50 ansatte.
"Vi sørger for at bruge tid sammen med vores to børn, det er let nok, vi nøjes bare med en arbejdsdag på 14 timer".
"Det er opskriften for området: selvudvikling", forklarer sociolog Vittorio Fillipi, tidligere konsulent for den lokale arbejdsgiverforening. "Lange arbejdsdage betragtes som et bidrag til hele familien"
I Venedig findes tusinde familier som Marcolin-familien. Næsten hver tiende dag ændres produktionen for at imødegå markedskravene. Eller for at udnytte devalueringen af liren, som i 1992 kom bag på alle virksomheder i området. De selvlærte folk er konkurrenter, men samtidig samarbejder de om at få ordrerne i hus.
"Her er der ingen, som har eksamenspapirer. Vi har den viden, vi har brug for. Alle i verden efterligner alligevel hinanden, det er almindeligt. Det er stimulerende for kreativiteten", vurderer Dino Marcolin, og gør opmærksom på, at Nike for nylig etablerede sig i området for at drage fordel af det fremsynede design.
"Virksomhederne står på venskabelig fod, og anbefaler gerne hinanden, men hvis nogen overtræder de uskrevne love, så bliver de frosset ud", siger Vittorio Fillipi.
Mangel på arbejdskraft
Værtshusene er områdets bedste arbejdsformidlinger. Afskedigelser sker til gengæld kun, hvis de ansatte begår alvorlige fejl eller mangler grundlæggende kvalifikationer.
"Med overtidsbetaling har en dygtig arbejder en månedsløn på næsten fire mio. lire ( ca. 16.000 kr.)", vurderer Claudio Zaccarin.
"Vi mangler arbejdskraft. Det er en af begrænsningerne i systemet", siger Vittorio Fillipi.
Kun knap to pct. af Venedigs indbyggere har en universitetsuddannelse, og mere end 60 pct. af de unge forlader skolen efter studentereksamen.
I Trévise vokser antallet af arbejdspladser som en snebold. Mange tror, at man kan løse arbejdsløshedsproblemet ved, at alle arbejder mindre, men det griner de højt af i byen.
"Arbejdsnarkomani", som en stor del af indbyggerne er påvirket af, er medvirkende til, at utroligt mange arbejder om natten i al hemmelighed. "Næsten 40 pct. af alt udført arbejde er sort arbejde", vurderer fagforeningerne.
"Skal vi danne en jobpatrulje for at opspore overtrædelser af arbejdstidsreglerne - noget, som er særligt udbredt i de små familiedrevne virsomheder?", spørger Claudio Zaccarin.

Oversat af Runa Trosborg
Copyright Libération og Information

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu