Læsetid: 4 min.

Chilensk jaguar-økonomi er forkølet

30. august 1997

Santiago
Ti dage med dårligt vejr i begyndelsen af den sydlige vinteren har taget glansen af "mirakeltiden".
Den chilenske jaguar er blevet forkølet, offer for den mangelfulde infrastruktur i byzonerne, den anarkistiske beslaglæggelse af jord og for en sammenblanding af forretning og politik, hvad angår fast ejendom.
Hundredevis af familier har med indignation konstateret, at vægge og lofter i deres nybyggede sociale boliger, opsuger regnen som en svamp.
Med påmindelse om de oversvømmelser, som har ramt 50.000 mennesker, har det konservative dagblad Las Ultimas Noticias gentagne gange peget på eksistensen af to samfund i Chile. Det ene samfunds overflod står i skarp kontrast til det andet samfunds ekstreme fattigdom.
Ulige fordelt
En officiel undersøgelse, som blev offentligtgjort i juli, afslører en meget ulige indkomstfordeling: 20 pct. af befolkningen ejer 57 pct. af landets rigdomme, mens de fattigste 20 pct. af befolkningen må nøjes med 3,9 pct.
Der er intet nyt under solen i Andesbjergene: den uretfærdige indkomstfordeling har været uændret i godt og vel ti år. Til gengæld er antallet af chilenere som lever under fattigdomsgrænsen, faldet fra 45 pct. i 1987 til 23 pct i dag.
Selv om der er færre fattige, er der stadig en grundliggende social skævhed. For tidligere borgmester Christian Larroulet, fra en kreds af neoliberatistiske økonomer, rådgivere for det militære regime, viser resultaterne "at den model vi har brugt er den eneste måde at løse fattigdomsproblemet på". Drivkraften i det "økonomiske mirakel" er væksten i den private sektor, båret af eksporten.
Høj levefod
Den nye opblomstring har medført, at fast ejendom har fået stor status i hovedstaden Santiago, hvor bilparken er tredoblet på ti år. De store amerikanske indkøbscentre har udviklet sig til det foretrukne promenadested for middelklasse-familier, som lever på kredit og er storforbrugere.
Henriquez-familien bor i et nydeligt hus med alle moderne hjælpemidler. Foran den lille swimmingpool er parkeret to japanske biler. Børnene går på privatskole, ligesom ægteparret også betaler til en privat pensionsfond og sygesikring.
Herren i huset er ledende bankfunktionær, og fruen er sekretær. Selv om de faste udgifter sluger en stor del af den månedlige indtægt, glæder de sig over en komfort, som de ikke ville have adgang til, hvis ikke de havde arbejde.
"Forbrugersamfundets opståen og en relativ fuld beskæftigelse forklarer, hvorfor Chile ikke er præget af sociale uroligheder trods en iøjnefaldende ulige fordeling", siger tidligere minister i Salvador Allendes socialistiske regering, Jacques Choncol,.
"Men for at få enderne til at nå sammen, arbejder mange 48 timer om ugen. Det er ikke overraskende at en international undersøgelse placerer indbyggerne i Santiago mellem de mest stressede i verden".
Engelsklærer Patricia erkender, at hun har et stort forbrug og er meget stresset.
"Jeg underviser 42 timer om ugen på tre forskellige skoler. Vi er tusindvis af undervisere, som fører en stressende tilværelse."
Patricia gør opmærksom på, at "et lille antal privatskoler er velekviperede med bibliotek, computerrum og idrætsfaciliteter, mens de offentlige skoler er miserable".
Præsident Frei lancerede sidste år en reform med det formål at højne undervisningsniveauet på de offentlige skoler. Men den unge kvinde er skeptisk: "Mon regeringen vil frigive de nødvendige midler?"
Olga er endnu ikke begyndt at tænke på sin 18 måneder gamle søns skolegang. Hendes bekymring over den farlige bronkitis, som plager hendes lille dreng, overskygger alt.
Gaskammeret Santiago
Hun raser og bander over Santiago, "den er et gaskammer", siger hun, og den alvorlige luftforurening bliver værre om vinteren. "I går tilbragte jeg fem timer på hospitalet ved min søn, som bliver behandlet for de samme luftvejslidelser som mange andre børn".
Men Olga har ikke noget valg: Hun er arbejdsløs og hendes mand er buschauffør med en løn, som hverken rækker til medicin eller en privat sygesikring.
Tilbage er det offentlige hospital, hvor det ikke så sjældent sker, at patienterne bruger det samme vat og forbindinger i ugerne efter et kirurgisk indgreb.
Olgas mand betaler til den offentlige sygesikring, som kun har en begrænset dækning.
De private selskaber, som dukkede op i 1981 under Pinochets regering, er en god forretning for assurandørerne p.g.a. en kapitalrente på mellem 25 og 30 pct. Her er eksempel til efterfølgelse for resten af Latinamerika, taget fra liberalismens bedstemor.
En tiger uden jungle
"Er Chile et forbillede? Chile danner fortrop, og er godt i gang med at ødelægge miljøet", indvender leder af det miljøpolitiske institut, Manuel Baquedano.
"I løbet af nogle år vil Chile være en tiger uden jungle, for Chiles naturrigdomme bliver misbrugt, specielt skove og have. Forureningen har nået et alarmerende niveau.
"Miljøet har taget skade. Systemet er baseret på eksport af råmateriale, uden at det miljømæssige perspektiv bliver inddraget. Miljøødelæggelserne rammer først og fremmest de allerfattigste. Desuden er Santiago den mest forurenede by på kontinentet", siger Jacques Chonchol.
Planlægningsminister og ansvarlig for regeringens fattigdomspolitik, Roberto Pizarro, har ingen åbenbare visioner.
"Kritikerne overser, at vi har en belastende social arv fra det militære regime. Men vi forsøger at rette op på forholdene gennem en skattereform, som tilgodeser de dårligst stillede og blev vedtagt i den demokratiske regerings første regeringsperiode".

Oversat af Runa Trosborg.
Copyright Libération og Information.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu