Læsetid: 4 min.

Computerboom - dyrt men dejligt

23. august 1997

Jytte Hildens forslag om computere til alle folkeskolens elever vil revolutionere undervisningen, men prisen er umulig at forudsige

"Det er et pragtfuldt forslag, og jeg håber at det virkelig vil løfte hele niveauet i skolen og gøre det nemmere og sjovere at være både lærer og elev," siger Pia Grünbaum om forskningsminister Jytte Hildens forslag om, at samtlige ca. 600.000 danske folkeskolelever inden for de næste tre til fem år skal have stillet en gratis computer til rådighed.
Pia Grünbaum, der første juli udgav bogen Børn og computere - en håndbog for voksne om bl. a. de positive resultater dels fra IT-baseret undervisning på Nordsjællands grundskole, dels fra den store pigeskole Methodist Ladies College (MLC) i Autralien, er overbevist om, at computere til alle elever vil ændre strukturen i folkeskolens undervisning radikalt, og ikke til det værre:
"Erfaringerne fra de steder, hvor man har haft større mængder computere til rådighed, bl. a. MLC, som nok er det største eksperiment med bærbare computere i verden, er at eleverne rent fagligt bliver langt stærkere. Fra Odense skolevæsen udkom sidste år en rapport, hvor lærerne gav udtryk for, at de var lidt irriterede over, hvor optagede eleverne var af at arbejde med computerne - vel at bemærke arbejde."
"Eleverne derimod syntes det var herligt, fordi de lærte mere. Det er ikke erfaringen, at børnene bruger computerne til spil eller tant og fjas, men det kræver kompetente pædagoger og lærere at udnytte det medie," siger Grünbaum.
Jytte Hildens computerplan er i tre etaper: I første omgang skal samtlige lærere på danske seminarier have en computer med hjem, og pengene hertil er allerede indregnet i finanslovsforslaget for 1998. Året efter satser Hilden på at udvide tilbuddet til samtlige skolelærere, og i løbet af få år vil de til den tid ca. 600.000 danske folkeskoleelever få tilbuddet. Prisen vil nærme sig 5 mia. kroner, men Jytte Hilden mener ikke det er for meget:
"Da det i 1958 fattige Danmark fik en ny skolelov, havde vi råd til at bygge store centralskoler over hele landet. Så selvfølgelig har nutidens rige Danmark råd til at sikre sine unge adgang til computere," har Jytte Hilden udtalt til Jyllands-Posten.
En helt ny skole
"Ideen er kun holdbar, hvis eleverne får en bærbar computer, som er hver enkelts personlige arbejdsredskab. Ellers bliver der enorme problemer med overførsel af virus," siger Pia Grünbaum.
"Planen vil ændre skolebilledet totalt. Det vil kræve en helt anden og meget åben form for pædagogik, hvor man arbejder i mere værkstedsorienterede miljøer. Det vil også være begyndelsen på opløsningen af klassesituationen, idet det i langt højere grad vil være interessebaserede fællesskaber, i stedet for som nu, hvor det udelukkende er alderskriterier, man sætter børn sammen efter."
- Eksisterer der undervisningsmaterialer, der er gearede til den her udvikling?
"Nej, der er i høj grad brug for nyudvikling af software samt nye undervisningsmaterialer. Alle, der har noget indhold at putte i, bør gå sammen med medieforetagender med ekspertise inden for skabelse af websider, cd-rom-produktioner etc.," siger Grünbaum.
En lykkelig løsning?
Skolekonsulent for Ballerup Kommune Johan Jacobsen, der har beskæftiget sig med IT-undervisning siden 1980, er positiv overfor forslaget, men finder at Jytte Hilden skyder over målet:
"Det er muligvis en meget god idé, at hver elev har sin egen computer, men det medfører en lang række omkostninger, som man ikke må glemme. F. eks. kan man give sig til at regne på antallet af teknikere, der skal til for at holde maskinerne kørende."
"MLC, der har nogle tusind elever, har 10-12 teknikere tilknyttet. En dansk folkeskole med 3-400 børn skal uden tvivl have to teknikere på fuld tid for at holde projektet kørende. Computere er altid forældede i det øjeblik man køber dem, og hvor længe de vil kunne bruges er svært at sige på forhånd. Efter fem-seks år kan udviklingen have flyttet sig, så computerne i praksis er ubrugelige. Altså er computerne en tilbagevendende investering."
"Jeg er ikke sikker på, at Jytte Hildens forslag er den lykkelige løsning på folkeskolens problemer, endsige landets problemer med kvalificeret arbejdskraft etc."
- Kunne man spare penge ved at vente til tv og computere var smeltet sammen, browsere fungerer jo allerede i dag som en slags letvægtsharddiske?
Nye skævheder
"Der er jo ingen, der ved, hvad net-computerne kan udvikle sig til, de er et ikke-eksisterende fænomen, og det kan man ikke bruge til noget i skolesammenhæng, hvor der skal undervises i morgen og i overmorgen. Computeren er og bør være et personligt arbejdsredskab, hvis den skal være nyttig i undervisningssituationen, men jeg har svært ved at forestille mig det økonomisk realistiske i at forsyne alle elever med en computer."
- Kan man forestille sig at obligatorisk computerbrug fører til en slags teknotvang?
"Der kan sagtens opstå andre og nye skævheder i klasserne, men det er svært at sige på forhånd. Hvad man kan gøre på forhånd er, at man kan overveje hvilke ting man lægger vægt på i skolen. En af de ting, jeg er bekymret for, er at virkeligheden i en eller anden forstand bliver væk i IT-samfundet. Alt optræder på skærme, og man kan ikke - slet ikke for børn - erstatte virkelige erfaringer med skærmoplevelser," siger Johan Jacobsen.
Jytte Hildens plan om computeroprustning i folkeskolen er inspireret af den norske oliekoncern Hydro, der har stillet tidssvarende computere gratis til rådighed for sine 13.000 medarbejdere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu