Læsetid: 2 min.

Danmarks undtagelser

23. august 1997

- fra et EU-samarbejde, der endnu er overvejende mellemstatsligt

Det helt centrale stridspunkt mellem SF's fløje er om Danmark er undtaget eller ej fra overnationale afgørelser i EU's fremtidige retspolitik.
En nærlæsning af den danske protokol på området synes umiddelbart ikke at lade nogen tvivl: "Danmark deltager ikke i Rådets vedtagelser af forstaltninger" om visum, minimumsregler for asyl, indvandring og andre politikker om fri bevægelighed for personer, som er formuleret i traktatens afsnit IIIA. Danmark er helt udtrykkeligt undtaget fra eventuelle fortolkninger ved EF-domstolen og fra at betale de finansielle følger af de nye politikker.
Det sidste er dog en sandhed med en enkelt modifikation, og her har Holger K. fløjen et lille argument: Danmark er ikke undtaget fra de administrationsomkostninger, som den i grunden overnationale Kommission og EF-Domstolen kan få, også i de andres udvidede samarbejde om retlige og indre anliggender.
Fortsat mellemstatslig
Det er tvivlsomt, om man som Holger-fløjen hævder kan tale om et overnationalt samarbejde for visum, asyl, flygtningepolitik - endnu.
Rådet skal først fem år efter traktatens ikrafttræden beslutte med enstemmighed om få eller flere af traktatens forskellige samarbejdsideer skal flyttes over som en fuldt integreret del af unionens overnationale søjle 1 - det vil sige ikke kun af navn, men også med kvalificerede flertalsafgørelser. Danmark har ved sin undtagelse, forhindret sig selv i at kunne nedlægge veto mod en sådan dybere unionsudvikling.
Men derfor kan det godt være om fem år, at Tyskland eller et stadigt mere nationalt-sindet Frankrig eller Spanien vil modsætte sig eventuelle Kommissionsforslag om et mere overnationalt samarbejde. Tænk blot på, at Kommissionen forgæves, siden det indre markeds vedtagelse, har forsøgt at få alle medlemslande til at acceptere ikke kun kapitalens og varerens frie bevægelighed, men også personernes.
Halvt forpligtet
Steen Gade-fløjen hævder, at det er et rent indenrigspolitisk spørgsmål, hvis et flertal herhjemme ønsker at melde Danmark ud af Schengen. Det er ikke helt rigtigt. I protokollen om Schengens integration i EU kan man i artikel 2 f.eks. læse, at Schengen-regler, der "er vedtaget før denne dato (protokollens ikraftræden) umiddelbart (er) gældende".
Dem hyppigt citerede danske særprotokol siger, at vi ved fremtidige Råds-afgørelser på område, inden seks måneder, selv bestemmer om vi vil gøre det til dansk lovgivning. Men det gælder lige præcis kun fremtidige afgørelser.
De nuværende Schengen-regler har umiddelbar retskraft, og i den forstand har Holger-fløjen ret i, at Danmark i den forstand er nødt til at træde ud af Schengen for ikke at være forpligtet. Men det gør ikke det nye samarbejde overnationalt af den grund.
Selvom det er åbent for juridisk/politiske fortolkninger, når Danmark har samme rettigheder og pligter som de andre lande, så ændrer det ikke, at kernelandene i det indre Schengen/EU-samarbejde fortsat skal tage beslutninger med enstemmighed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu