Læsetid: 5 min.

Er dansk tv bange for kunsten

22. august 1997

Høring på Nordjyllands Kunstmuseum afslørede, at begge tv-kanalers chefer fortsat frygter kulturprogrammernes små seertal. Men DR 2 er måske en løsning på miseren

Alle kulturbrugere, fagfolk såvel som lægfolk, kender problemet: Der er alt for lidt og alt for lidt godt i 'dummekassen' om kunst. Det være sig billedkunst, teater, dans eller musik. Kun filmen vanrygtes ikke af de danske tv-kanaler, men det er jo ikke så sært, da den er lavet af selv samme stof som tv-mediet. Med Bogart - et efter min mening oplysende og samtidig meget personligt program, der bæres igennem af film-afficionadoen og skærmtrolden Ole Michelsen - kan det heller ikke gå helt galt seertalsmæssigt. Filmkanylen på TV2 har det lidt sværere på det punkt, da der her optræder nogle let pubertære studieværter, som uden den personlige endsige retoriske pondus ofte regrederer til at levere en gang popsmarte bemærkninger.
Tåkrummende
Hvor ofte har man ikke spurgt sig selv - som også digteren Jørgen Gustava Brandt gjorde det i sin tv-elegi i Information 19.-20. juli - hvorfor vi affinder os med at blive spist af med så lidt ordentligt kultur-tv, når den samlede sendetid er forøget så meget, som tilfældet er igennem de seneste ti år? Og hvordan kan det modsat gå til, spørger jeg, at man for eksempel både kan blive oplyst, få en bevidsthedsudvidende oplevelse og en kritisk indsigt på en og samme tid, hvad angår den bildende kunst i programmerne Nike og Bildjournalen i Sveriges Radios tv?
Herhjemme synes alt kulturstof at skulle skylles ned med konkurrencer, som udelukkende bygger på fagfolks paratviden. Eller også serveres kunsten i udsendelser af typen Galleri 11. Sidstnævnte, der bringes uden en gnist af kritisk sans endsige synteseskabende opsummeringer, der kunne have befordret et lille overblik over kunstens mylder af fremtrædelsesformer, er ikke andet end en gang mikrofonholderi, hvis eventuelle succes ene og alene er betinget af, om kunstneren kan formulere sig. Således var Galleri 11-udsendelsen (man fristes til at skrive af og med i stedet for om) Peter Carlsen forbilledlig, hvorimod andre udsendelser klasker sammen som det rene tåkrummende ingenting omkring nogle billeder.
Der er dog heldigvis få, lysende undtagelser som Per Kirkeby-filmen 'Vinterbillede', der ganske vist er skabt af en reklamefotograf uden for tv og Sten Baadsgaards forbilledlige program 'Manden på bjerget' om Kurt Trampedach. Et program, som var væsentligt, substantielt og indsigtsbefordrende om en af vore helt store og skæve billedkunstnere, der også er en ganske særlig personlighed.
Ildsjæle med jernnæver
Men en sådan produktion koster flere millioner kroner, siger cheferne, så det er en enlig svale på programfladen. Det kan kun bæres igennem af ildsjæle, der med jernnæver kæmper deres kamp helt til tops i tv-hierarkierne, og som formår 'at brænde igennem'. Er et af de helt store problemer ikke, at der er alt for få kulturelle ildsjæle i dansk tv?
Det holder ikke, når Christian S. Nissen i Information 21.-22. juni affejer kritikken med bemærkninger om, at den er for snæver og elitær. En gennemgang af denne uges tv-programmer på såvel DR 1 som DR 2 og TV2 afslører for eksempel, at der kun er Samtaler om natten, der sendes ved midnatstid ved Thomas Harder (kulturhungrende småbørnsforældre, som jeg selv sover for længst på dette skandaløst sene sendetidspunkt), Filmkanylen og Bogart, en genudsendelse af et program om Dicte og en Galleri 11-udsendelse. I alt. På samtlige tre kanaler. På TV 3 er der naturligvis slet intet at hente. Hvis man medregner plakatsøjle-funktionerne på TV2's regionale kanaler, kommer den samlede kultursendetid ganske vist op, men det er stadig under lavmålet. Så er der en masse nyheder, aktualitet- og debatstof, som man kan lære af, men kultur er også nyheder. Her på kulturgangen siger vi altid: Anmeldelser er nyhedsstof. Hvorfor anmelder tv ikke hver dag en udstilling, der åbner? Eller en bog, som udkommer? Eller måske dagens forestilling? Kulturinteressen ville ganske givet brede sig til større grupper, hvis præsentationen var ordentlig.
Paneldebat
I mandags tog Nordjyllands Kunstmuseums Venner initiativ til en høring om tv og kulturen, hvor nogle af ovennævnte forslag blev drøftet. Et godt og tiltrængt initiativ, der blev båret igennem af kultur-ildsjælen Ulla Strømberg som ordstyrer og med deltagelse af Jørgen Flindt Pedersen fra TV2 og Christian S. Nissen fra DR-TV samt Bent Irve, kulturjournalist fra Jyllands-Posten, Leif Hjernø, forfatter og kulturjournalist fra Kristeligt Dagblad, formanden for Køge Skitsesamlings venneforening, arkitekten Freddy Avnby, sølv- og guldsmed Bent Exner, direktøren for De Danske Kongers Kronologiske Samling på Rosenborg, Mogens Bencard, samt direktøren for Aarhus Kunstmuseum, Jens Erik Sørensen. På tilskuerpladserne sad landets fremmeste museumsfolk.
Jens Erik Sørensen mente, at når man kan gøre vejrudsigten og nyhederne interessante, kan man også gøre kulturstoffet interessant. Bent Irve mente, at tv skal begynde at interessere sig for selv at blive et kunstmedium, mens det fra Avnby blev fremhævet, at tv er fermt til at informere om, at man syr grise sammen, men aldrig om hvorfor man gør det. Hjernø anklagede tv for at fortie den flod af produktioner, der vælter ud af det danske kunstliv dagligt, og at tv med fare for en nazistisk ensretning homogeniserer verdensbilledet. Exner ytrede, at det er vigtigt at vise hele den kunstneriske proces, der går forud for det finitte værk, mens Bencard adspurgte, at når 10 millioner besøger de danske museer årligt, hvor mange går egentlig til fodboldkamp? Og tilgodeser tv kulturinteressen i samme grad som fodboldinteressen?
Markedets betingelser
Christian S. Nissen mente, at tv stadig - 50 år efter dets opfindelse - befinder sig i et paradigmeskift, hvor det søger efter et specifikt billedæstetisk sprog, og oplyste, at DR 2 fra efteråret vil sende mange kulturprogrammer fredag aften. Man ville via en intern konkurrence om de bedste programforslag i kombination med at man lukker op for produktionsmiljøer ude fra få mere kulturstof indendøre. Jørgen Flindt Pedersen konstaterede resignerende, at det, TV2 laver, er godt nok, og at kanalen ikke kan ændre sin programpolitik i og med, at den opererer på markedets betingelser, hvor kun høje seertal kan udløse de livsnødvendige reklamekroner.
Med andre ord: Vi må sætte vores lid til DR 2 og håbe, at de 35 procent af
seerne, der dags dato ikke kan se denne kanal, vil
få bragt deres antenneforhold i orden, inden efterårets kulturflow glider hen over skærmen. Vi venter spændt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu