Læsetid: 2 min.

Delsejr til anklagerne i Ri-Bus-sagen

27. august 1997

Vestre Landsret afviste i går forsvarernes formelle indsigelser mod anklageskriftet i Ri-Bus-retssagen ved byretten i Esbjerg. Landsretten underkender dermed byretten, der for to uger siden kom til det stik modsatte resultat.
Byretten fandt i sin kendelse, at tiltalen mod tre tiltalte Ri-Bus-aktivister for opfordring til og koordination af hærværk under buskonflikten i 1995 var for upræcis. Men i kendelsen fra landsretten hedder det, at anklageskriftets første punkt efter 'en samlet vurdering' er beskrevet tilstrækkelig præcist til, at de tiltalte kan forsvare sig imod anklagerne.
Advokat Thorkild Høyer, der forsvarer den ene af de tre bagmandstiltalte aktivister, siger, at forsvaret nu vil forsøge at få spørgsmålet prøvet ved Højesteret. Og at det kan betyde, at den omfattende sag bliver trukket i langdrag.
"Vi vil bede om, at det får opsættende virkning for retssagen, så vi får ro og fred til at behandle det her i Højesteret. Det kan nemt blive ret kaotisk. Vi er allerede bagefter i vores tidsplan. Det kan blive nødvendigt med yderligere tid til næste år," siger forsvarsadvokat Thorkild Høyer til Radio Syd.
I landsrettens kendelse lægges der vægt på, at de tiltalte skal have mulighed for at føre beviser mod det, som anklageren ruller op i retten. Det vil sige, at sagen kan blive yderligere forlænget af nye vidneindkaldelser eller genindkaldelser af vidner.
I alt er der sat 21 retsdage af og indkaldt 105 vidner i sagen.
Jørn Vestergaard, lektor i strafferet ved Københavns Universitet, siger, at kendelsen fra landsretten hverken er overraskende eller usædvanlig.
"Der er et skær af pragmatik og kompromis over kendelsen, som dækker over, at det er uklart, hvad der præcist ligger i retsplejelovens krav til anklageskrifter. Der er ingen facitliste," siger Jørn Vestergaard.
Men som han ser det, skal der være grænser for, hvor højtflyvende idealer man kan opstille for, hvad anklagemyndigheden skal fremskaffe til anklageskrifterne.
"Det ideelle er selvfølgelig, at anklagemyndigheden lægger alle kortene på bordet, så forsvaret kan tilrettelægge det bedst mulige forsvar. Men i realiteternes verden kan anklagemyndigheden ikke altid tidsfæste begivenhederne nøjagtigt," siger Jørn Vestergaard.
Han mener ikke, at der er noget problem i, at byretten nu skal tage stilling til det samme anklagepunkt, som den i sin tid afviste som upræcist.
"Rettens opgave er jo at lytte efter, hvad der fremkommer af bevisligheder. Og man må vel forvente, at retsformanden vil være på spring for at få anklageren til at være så konkret som muligt," siger Jørn Vestergaard.
For at indbringe sagen for Højesteret skal forsvaret nu søge om tilladelse via Justitsministeriets procesbevillingsnævn.
Forsvaret kan søge om tilladelse med henvisning til, at sagen er af principiel karakter, eller at der er særlige grunde, der retfærdiggør en behandling ved øverste instans.
Procesbevillingsnævnet er efter sommerferien fri for sagspukler og vil kunne behandle sagen hurtigt. Nævnet skal dog indhente høringssvar fra anklagemyndigheden, og der ventes at gå minimum et par uger, før afgørelsen kan ligge klar fra nævnet.
Sidste år behandlede nævnet i alt 79 ansøgninger om behandling af kæremål ved Højesteret fra forsvarets side. Hver sjette fik tilladelse fra nævnet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu