Læsetid: 8 min.

DØGNETS NYHEDER

19. august 1997

Plavsic arbejder
for hurtigt valg
*Biljana Plavsic, præsident i Republika Srpska, vil kæmpe for at få gennemført et parlamentsvalg 12. oktober, selv om forfatningsdomstolen i sidste uge underkendte hendes beslutning om at opløse parlamentet og udskrive nyvalg. "Domstolens afgørelse er ikke bindende for mig," erklærede hun i går.
Det vil formodentlig få spændingerne i Republik Srpska til at stige endnu mere, efter at Plavsics politi i weekenden overtog en politistation, som de hævdede fungerede som aflytningscentral for Plavsics nationalistiske modstandere. NATO greb ind for at forhindre kampe mellem de riviliserede politikorps.

Minimetros økonomi undersøges ikke
*Der skal ikke sættes uberettiget spørgsmålstegn ved de afgørelser, der er truffet om anlæget af københavnske minimetro. De indgåede kontrakter kan alligevel ikke ophæves uden omkostninger - og i øvrigt vil en uvildig undersøgelse forsinke projektet. Sådan forklarer finanisminister Mogens Lykketoft (S), hvorfor de medlemmer i den politiske følgegruppe, der ønskede projektets økonomi set efter af uvildige øjne, ikke får deres vilje. Til gengæld skal følgegruppen orienteres bedre om, hvordan det 6,3 mia. kroner tunge projekt skrider frem.
Følgegruppens usikkerhed var bl.a. affødt af forlydender om en budgetoverskridelse på 1,3 mia. kroner. Venstre står parat til at holde finansministeren ansvarlig, hvis de oplysninger, der er tilflyder følgegruppen, ikke holder vand.
Artikel på forsiden

Press går i
betalingsstandsning
*Foreningen Bladgruppen, som udgiver Månedsbladet Press, træder i betalingsstandsning. Likviditetsproblemerne er sådan, at foreningen ikke ser anden udvej, oplyser chefredaktør Ivan Rod. Ifølge ham har de seneste driftsresultater ellers været tilfredsstillende. 1996 gav et underskud på 63.000 kroner, og første halvår 1997 viste et overskud på 47.000 kroner.
Betalingsstandsningen er en direkte følge af en konflikt med bladets tidligere annoncebureau, TWM, som har tilbageholdt så godt som alle bladets annonceindtægter siden marts i år. Foreningen Bladgruppen har stævnet bureauet og bedt politiet se på, om der er tale om en berigelsesforbrydelse.
Artikel på forsiden

USA tilslutter sig forbud mod landminer
*USA har ændret holdning i spørgsmålet om et verdensomspændende forbud mod landminer og har nu meddelt, at landet deltager som fuldgyldigt medlem ved den internationale landmine-konference i Oslo til september.
En talsmand for Det Hvide Hus sagde i går, at USA nu er indstillet på at støtte den såkaldte "Ottowa-proces" - et intiativ, som Canada står bag, og som har til hensigt at sikre et globalt forbud mod landminer. Tidligere har USA kun ville støtte bestræbelserne i FN-regi, hvor teksten er mindre forpligtende. Foreløbig støtter 97 lande det canadiske initiativ.
Artikel på forsiden

Gabriel Axel fik
for lidt for Babette
*Filminstruktøren Gabriel Axel fik i går rettens ord for, at han i årevis har fået forkert afregning af sine royalties fra filmen "Babettes Gæstebud". Filmens producent, Just Betzer, har fratrukket en række omkostninger, inden Axel fik sit beløb, og det gav Axel et samlet tab på ca. 350.000 kr.
Gabriel Axel blev først for tre år siden opmærksom på, at han muligvis ikke fik alt, hvad der tilkom ham, og på grund forældelsesregeler kan han kun regne med få cirka 250.000 kr., oplyser sekretariatschef Ebbe Preisler, foreningen Danske Filminstruktører.
Ifølge Preisler er der tale om vigtig principafgørelse af voldgiftsretten. Et problem er imidlertid, at det er meget svært at kontrollere regnskaber for film, der giver indtjening i en række lande. Selv gætter han på, at "Babettes Gæstebud" har indbragt mellem 50 og 100 mio. kr. Just Betzer oplyste i december, at filmen netto havde indtjent 16,6 mio. kr.

Uroen i Mombasa fortsætter på lavt blus
*To mennesker blev hakket ihjel med macheter i den kenyanske havneby Mombasa, og ligene af to politibetjente blev fundet på et hospital. Dermed er antallet af døde under de sidste dages uroligheder oppe på mindst 35. En del oppositions-støtter er fængslede, og i går anholdt politiet desuden en aktivist fra præsident Daniel arap Mois regeringsparti, KANU. I alt har politiet arresteret 102 mennesker siden uroen begyndte 13. august.
Analyse her på siden

Slagteri lægger om
efter forbrugerønsker
*Forbrugernes krav til kød, dets kvalitet og det levende dyrs livskvalitet gør indtryk på Danish Crown, der er Europas største slagteriselskab.
Firmaet vil de kommende tre år skrive kontrakter med halvdelen af sine leverandører om at producere svin efter specielle koncepter, der falder i den brogede forbrugerskares smag. Også produktionen af oksekød skal specialiseres. Blandt andet vil der komme mere økologisk køb ud i butikkerne fra Danish Crown.

Skattelettelser til
turistbranchen
*Med skattelettelser til en værdi af 100 millioner kroner til turistbranchen vil regeringen satste på sætte skub i økonomien i lokal-samfundene og skabe arbejdspladser i branchen til lavt-uddannede. Et lovforslag med mere favo-rable afskrivningsregler er på vej, skriver Aktuelt.
Turismens Fællesråd takker, men ønsker sig stadig en nedsættelse af momsen og også helst særlige regler for grønne afgifter til energislugere som badelande.

Hjemmeværnet mangler medlemmer
*Hjemmeværnet har et problem. Trods flere hvervekampagner forudser Hjemmeværnets ledelse ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten, at antallet af frivillige vil falde med 4.000 frem til årtusindskiftet, så der til den tid kun vil være 61.000 i Hjemmeværnet mod i alt 68.000 i 1994. Desuden melder meget få nyuddannede officerer sig til frivillig tjeneste, og der ventes at mangle 40-50 premiereløjtnanter i år 2000.
For ti år siden fastslog en 300 sider lang sociologisk undersøgelse fra professor Erik Høghs hånd, at Hjemmeværnet mangler evne til nytænkning - og at det tynder ud i Hjemmeværnets traditionelle rekutteringsgrundlag, skriver avisen.
Leder på bagsiden

Egypten slår til mod Muslimsk Broderskab
*Egyptisk politi har dræbt 13 militante muslimer og anholdt omkring 100 andre i Miniya-regionen under den største operation af sin slags i fem år, skriver den regeringsvenlige avis al-Ahram mandag. Tidligere på måneden anholdt de egyptiske myndigheder 33 medlemmer af det forbudte Muslimske Broderskab for at bremse en hvervekampagne, som var i gang på universitetet i Alexandria.

Israel tør en smule op efter nye oplysninger
*Med oplysninger om den kemiske sammensætning af sprængstof, der i sidste måned blev fundet på en bombefabrik i en landsby på Vestbredden, har de palæstinensiske selvstyremyndigheder tøet Israel så meget op, at der nu frigives omkring 30 procent af de cirka 490.000 i millioner kroner i skat og told, som Israel har frosset inde, siden to selvmordsattentater, der dræbte 13 mennesker i Jerusalem i sidste måned.
Israelerne ønsker at sammenligne den kemiske sammensætning af selvmordsbomberne med sprængstoffet fra bombefabrikken.
Palæstinensiske embedsmænd siger, at Israel bør frigive hele beløbet og åbne grænserne for de 80.000 palæstinensere, der dagligt arbejder i Israel.

'Ri-Bus-sag om
hærværk trækker ud
*Tidligst fredag bliver det afgjort om, det vigtige afsnit om hærværksplanlægning og styring skal stryges fra anklageskriftet mod tre tiltale i Ri-Bus-hærværkssagen.
I sidste uge besluttede byretten i Esbjerg, at afsnittet var for upræcist til at leve op til retsplejeloven, og efter anklagerens anke har Vestre Landsret nu besluttet, at der skal føres skriftlig procedure. Det ventes at vare det meste af ugen. Indtil landsrettens kendelse er klar, er samtlige vidneafhøringer i retten i Esbjerg udskudt. Vidneførelsen fortsætter næste mandag, hvor retten i Esbjerg vil have en fornyet tidsplan over retssagernes varighed.

Radioaktiv' tromle
indeholdt radiorør
*Den radioaktivt mærkede tromle, der blev fundet under oprydningsarbejde på Thule Air Base den 19. juli, viste sig at indeholde 14 gamle ufarlige radiorør, der havde ligget der siden 1962.
Der er således ikke længere en hastesag, og ifølge orlogskaptajn O. G. Eiberg, Grønlands kommando vil tønden med indhold først komme til USA til destruktion næste forår. Da skal en rutinemæssig forsendelse affald sendes af sted.

Pressenævn ser på billeder af egen drift
*Pressenævnet mødes i dag ekstraordinært for at beslutte, om nævnet af egen drift skal gå ind i sagen om de fotos fra kronprins Frederiks ferie på familiens vinslot i Frankrig, som Ekstra Bladet og Se og Hør bragte i sidste uge.
Hvis nævnet beslutter sig for at gå ind i sagen, er det første gang, det behandler en sag uden at den krænkede part har bedt om det. Kongehuset anlægger af princip ikke anlægger retssager mod borgere, da dets medlemmer ikke selv kan retsforfølges.

Bomber dræber
fem i Libanon
*Mindst fem mennesker blev dræbt og 35 såret, da den israelsk-støttede SLA-milits i går bombarderede tæt-beboede områder i den sydlibanesiske havneby Sidon, sagde flere kilder. Få timer senere sagde sikkerhedskilder i Sidon, at den libanesiske hær havde åbnet ild og bombarderede israelske militærstillinger i Sydlibanon.
Den israelske hær fralagde sig et hvert ansvar for angrebet, og sagde, at det var SLA, der indledte angrebet på Sidon fra sikkerhedszonen, som den israelske hær og SLA kontrollerer i fællesskab.
Bombardementet kom kort efter, at en bombe i sikkerheds-zonen, dræbte to teen-agere. De dræbte var børn af et medlem af SLA-militsen.
Artikel side 5

Indsamling stopper cadmium-udslip
*Miljømyndighederne har næsten standset udslippet af tungmetallet cadmium, som er kræftfremkaldende og voldsomt skadeligt for vandmiljøet, skriver Berlingske Tidende. En kun et år gammel indsamlingsordning for genopladelige batterier betyder, at næsten 100 pct. af batterierne indsamles. Tidligere lykkedes det kun at få en tredjedel af batterierne væk fra affaldsstrømmen. Otte tiendedele af al den farlige cadmium, der slipper ud i naturen, stammer fra de genopladelige batterier.
Efter Miljøstyrelsens skøn vil der i år blive købt henved 330 ton genopladelige batterier. Det er fem-seks gange flere end for fire år siden.

*Tilfredshed med tjetjensk-russiske forhandlinger
Både Ruslands præsident, Boris Jeltsin, og den tjetjenske leder, Aslan Maskhadov, var tilfredse efter deres 90 minutter lange møde i Moskva i går, hvor Maskadov mødte op med krav om, at Tjetjeniens uafhængighed anerkendes. Maskhadov begrundede sin optimismen med, at Jeltsin udtrykte villighed til at indgå en vidtrækkende politisk løsning, som giver den oprørske region "øget frihed".
"Vi enedes om i fællesskab at overveje næste skridt mod definitionen på den tjetjenske republiks frihed," sagde Boris Jeltsin.
Det var det andet møde mellem de to mænd siden undertegnelsen af fredsaftalen i maj, og Jeltsin benyttede lejligheden til at sammenligne Tjetjenien med Tartarstan i det centrale Rusland. Tartarstans leder Mintimer Sjaimijev forhandlede sig i 1994 frem til udvidet selvstyre. Op til mødet i går afviste Jeltsin endnu engang de tjetjenske krav om fuld uafhængighed ved at understrege, at Tjetjenien er del af Rusland.
På mødet blev det også diskuteret, hvor meget Moskva har bidraget til genopbygningen af Tjetjenien efter den 20 måneder lange krig. De russiske myndigheder har ifølge eget udsagn tilført 847 milliarder rubler (ca. 1 mia. kr.) til Tjetjenien, men Maskhadov sætter tallet til en sjettedel. Jeltsin lovede trods uenigheden at fortsætte støtten.
Samtidig med mødet mellem de to ledere blev fem bortførte russiske journalister frigivet i Tjetjenien.

Redigeret af Helle Ringgaard

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu