Læsetid: 3 min.

Drømmen om Paradis

29. august 1997

NY FILM
Der er noget halsbrækkende udansk og derfor sympatisk ved dette ambitiøse projekt.
Det er den virkelige historie om et ungt eventyrlystent par, en svensk officer og botaniker og hans danske kone, der i de ellers så stillesiddende 1950'ere drager ud i verden og strander i Costa Rica, hvor de prøver at leve som de "første mennesker på jorden". Det vil sige af landets fedme og i pagt med naturens balance.
En sammenbidt idealist og en sværmerisk eventyrerske, der har forelsket sig stormende i hinanden og prøver at skabe sig deres specielle hjørne af paradis. Men med sig i bagagen har de tiårets politiske naivitet: For hvem regerer egentlig over denne underskønne strand og disse pragtfulde regnskove, denne uberørte natur, der er menneskeøde bortset fra nogle få venligt smilende indianere?
En konflikt er uundgåelig, og stærke viljer må krydse klinge.
Romantisk oprører
Her er filmstof, så det batter - eksotisk-tiltrækkende natur, romantisk kærlighed, idealistens kamp mod onde undertrykkere. Og først og sidst: Drømmen om det gode, harmoniske liv i pagt med den natur, det er alt for let at ødelægge.
Og i starten fanges man da også ind. Den stædige Nils von Ekelöw, der sætter både militærkarriere og botaniker-eksamen over styr for kærlighedens og idealernes skyld, er i sig selv en interessant figur og bliver det ikke mindre i Samuel Frölers viljestærke fremstilling. En oprører fatalt forud for sin tid i sine idéer, men ikke i deres gennemførelse.
Men allerede i første trediedel er der mislyde. Især omkring Trine Pallesens Anna, der lades i stikken, mens hun i over-herlige Bountyland-billeder sidder og ser tilbage på parrets eventyr, i en monolog, der lyder som rene tonløse floskler. Brugen af hende som fortæller distancerer og trivialiserer, både fordi hun fremstilles langt mindre interessant i manuskriptet, og fordi Trine Pallesen slet ikke rummer den vægt og det format, rollen kræver.
Vaskepulverhvidhed
Hun er net, nydelig og velsminket, og desværre gælder det samme om filmen. Man bevarer interessen, men efterhånden mere af høflighed. For historien udvikler sig forudsigeligt. Den meget impulsive Nils, der sætter sig for at beskrive den lokale natur og tale for dens bevarelse, falder selvfølgelig i kløerne på korrupte lokale magthavere. Og da han mildest talt ikke er en politisk-taktisk begavelse, bliver det en højst ulige kamp.
Også ægteskabet kommer i krise. For går Nils ikke på kompromis med sine idealer, når han bygger en smuk trævilla? Griber han ikke dermed ind i den naturbalance, han ellers gør alt for at forsvare i de artikler, han er blevet kendt for? Anna vil helst leve så natur-primitivt som muligt, selv det er svært at se på Trine Pallesens normaldanske, vaskepulverhvide pletfrihed. Men da parret adopterer en indianerbaby, får de igen et fælles projekt.
Overdådigt foto
Et hjørne af paradis er endnu en tour de force-præstation af fotografen Dirk Brüel, der giver filmen international højglans og indfanger pragtfulde naturmotiver og arkitektoniske vidundere i hobevis. Et arbejde fuld af dygtighed, omhu og kærlighed til opgaven.
Men er virkningen enetydigt positiv? Denne overdådige coffee table-skønhed går hånd i hånd med en temperamentsforladt æsteticisme hos instruktøren og lægger et filter over, hvad man opfordres til at opleve som presserende, tragisk virkelighed.
Den i sig selv blodige og sanselige historie afvikles sirligt og dekorativt, og kun Samuel Fröler forsyner den med noget af det indre pres og den overbevisning, der burde have ligget ude i hver forgrening. Efterhånden tager urimeligheder og knærefleks-patos overhånd. John Savage' amerikanske whiskypræst gør kun ondt værre, og Penelope Cruz velkæmmede femme fatale med sit slæng af gun men kommer snarere ridende ind fra kulørte film end fra virkeligheden. Miguel Sandoval er god som en chevaleresk godsejer, men hvordan kan en ellers velbegavet mand være så blind for, hvad der foregår omkring ham?
Et hjørne af paradis er en tiltalende film, fordi den i mange henseender stræber videre end dansk film som oftest gør. Men talentet har ikke stået mål med ambitionerne. Den kvæler sit drama og sin farlighed i velplejet pænhed og gode intentioner. Og dermed bliver den - med i al sin mellemeuropæiske eksotisme og internationale politur - alligevel meget dansk.

*Et hjørne af Paradis. Instruktion: Peter Ringgaard. Manuskript: John Bernstein, Bob Foss og Peter Ringgaard. Dansk-svensk-costa ricansk (Palladium, Palads, Albertslund, Ballerup, BioCity, Bio Lyngby)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu