Læsetid: 5 min.

Dub til en hedebølge

28. august 1997

Den dag i dag er det sådan, at hvis et ungt orkester bevæger sig ind i et studie, sidder der en uddannet tekniker og fortæller dem hvad de sonisk kan og ikke kan - ofte støttet af produceren.
Det er der skam meget specifikke regler for, og teknikerne er som regel urokkelige. Også selvom grupperne spiller hjemmeproducerede demoer, hvor stort set alle regler er brudt, men hvor der er opnået en fantastisk stemning eller effekt.
Resultatet er meget ofte en række enslydende og ikke synderligt spændende udgivelser fra grupper, som måske lød helt spændende, før de blev afrettede og ført ind på den rette vej.
Modtrækket til denne tendens har altid været at bygge sit eget studie, hvilket gudskelov bliver billigere og billigere. Og det var da også hvad den jamaicanske sangskriver, performer og producer Lee Perry gjorde, da han i slutningen af 1974 etablerede Black Ark-studierne, hvor der de næste fem år blev foretaget nogle af reggae-periodens vigtigste indspilninger med en yderst distinkt lyd.
Desuden et hav af de banebrydende, såkaldte dub-versioner, dvs. eksperimenterende instrumental-versioner af potentielle hitsingler, der blev relegeret til B-siden af samme. Deres funktion var at fungere for jamaicanske dj's verbale udgydelser og -skejelser, en tradition man kaldte deejaying eller toasting, på samme måde som udøverne kaldtes toasters.
Disse foreteelser er siden blevet opfattet som forløbere for fænomener som remix og rap, der jo er uadskillelige dele af 90'er-scenen. Desuden har dub-teknikkerne fået en renæssance, indenfor såvel techno, remix som trip hop: Den overdreve brug af effekter som ekko, phaser, rumklang og delay, samt ekstremt højt mixede bas- og diskant-frekvenser har dannet norm et godt stykke ind i mainstreamen. Altsammen teknikker som Lee Perry og en lille håndfuld af hans samtidige var pionerer indenfor.
Et svalende tapet
Og nu er en stor del af disse stadigvæk uimodståelige og dugfriske single-udgivelser er nu sammen med de obligatoriske sjældne og tidligere uudgivne skæringer samlet på 3-cd sættet Arkalogy (PolyGram/ Island CRNCD 6/524 379-2), der under den forløbne hedebølge har udgjort et svalende lydtapet til den verden i halv fart, som har udfoldet sig under tropedage og -nætter.
Reggae passer stadigvæk fortrinligt til ekstrem varme, og skulle der ryge en spliff med i processen, er man nærmest på omdrejningshøjde med skaberne af denne stadigvæk unikke musikstil.
Som skaber henviser eksperter dog til King Tubby som den egentlige skaber af dub, idet han var den første til at slette vokalsporet på b-siden af de 'dub plates', som eksklusivt blev sendt ud til dj's. Samtidig opdagede han U Roy, som først kommenterede sangerens ord, siden 'toastede' henover de såkaldte 'versions', som King Tubby skabte.
Men man kan roligt sige at hvad King Tubby påbegyndte, færdiggjorde Lee Perry, som længe før etableringen af Black Ark havde en lang karriere at se tilbage på. Det er ikke for flot at sige, at med Perry transformerede processen at optage musik sig til en kunstform på Jamaica.
Perry kom til verden som Rainford Hugh Perry i 1936 i det nordvestlige Jamaica som søn af en moder, der var markarbejder og en fader, der var vejarbejder, men som senere blev professionel danser. Perry gik ud af skolen som 16-årig for at blive professionel dominospiller, fordi han med sine egne ord "wasn't of the working type." Desuden var han flittig gæst ved øens mange dansearrangementer, og flyttede til Kingston i slutningen af 50'erne, hvor han blev tilknyttet pioneren Clement 'Coxsone' Dodds geschæft som stik-i-rend dreng, parallelt med Jamaicas uafhængighed og fremkomsten af først ska og blue beat, efterfulgt af rock steady. Han blev selv både succesfuld pladekunster og talentspejder, hvilket førte til hans første oopgaver som producer.
Kontakt til Bob Marley
I 1968 dannede han sit eget pladeselskab, Upsetter Records og åbnede pladebutikken Upsetter Record Shop, hvor alle de unge talenter kom og gik, hvilket omkring '69-'70 førte til det legendariske samarbejde med bandet The Wailers, der bl.a. talte en ung Bob Marley. Kombinationen af Perry/Wailers resulterede i noget af det fineste musik dette band nogensinde skabte. Skæringer som "Soul Rebel", "Duppy Conqueror" og "Small Axe" var ikke blot klassikere - de udstak reggaemusikkens fremtid.
Perry havde hele vejen igennem en langt mere facetteret karriere end der er plads til at beskrive her taget chancer med lyd, og foretaget radikale eksperimenterer ingen andre producere havde drømt om.
Han var mester indenfor dub-versionen, havde et vågent øre for lydeffekter og vild mixning, samt var én af de hovedansvarlige at sætte reggaens tempo ned i starten af halvfjerdserne, hvilket blev startsignalet til genrens anden og vildt succesfulde fase. Samtidig blev Perry i stigende grad involveret i rastafari-religionen, og det åndeløse og tilbageholdte reggae-beat viste sig helt perfekt at prædike budskabet henover.
Asketisk udstyr
Men det var først da Black Ark stod færdigbygget hen i mod slutningen af 1974, at Perrys geni fik lov til at udfolde sig frit, som man kan høre på de tre cd'er i sætter Arkalogy med undertitlerne "Dub Organiser", "Dub Adventurer" og "Dub Shepherd". Ved hjælp af det allermest asketiske udstyr - en Teac 4-spors båndoptager, en Soundcraft mixer, en Echoplex delay-enhed, samt en række andre effektmaskiner af dubiøs oprindelse - skabte Perry hurtigt en Black Ark-lyd, som var radikalt forskellig fra øens andre studier.
Lee Perry beskriver det i sættets hæfte på sit vidunderlige jamaicanske pidgin-lingo således: "It was only four tracks written on the machine, but I was picking up twenty from the extra terrestrial squad. I am the dub shepherd."
De næste følgende år optog og udsendte Perry banebrydende plader. Han fortsatte den instrumentale blue beat-tradition med udgivelser under medvirken af blandt andre den psykedeliske trombonist Vin Gordon og melodica-pioneren Augustus Pablo, for slet ikke at tale om de mange nyskabende dub-versioner, der udgik fra arken.
Nogle af de mest intense rasta-orienterede albums nogensinde skabt på Jamaica blev skabt af Perry, her i blandt Max Romeos War Ina Babylon, Junior Murvins Police & Thieves og The Heptones Party Time, samt hans egen Super Abe.
Men kombinationen af stress, for meget arbejde samt rigeligt med rom og ganja førte til at Perry af aldrig nærmere fastlagte årsager brændte Black Ark ned i 1979. Dette betød afslutningen på en epoke i jamaicansk musik, som heldigvis fastholdes på de 54 spor, der udgør Arkalogy, én af årets til dato mest essentielle genudgivelser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu