Eftersommerservice II

DEN DYBE TALLERKEN
Den spanske souvenirvifte er fundet frem. Varmen har fået den indre sydstatsfrøken til at springe ud i fuldt flor. Sofaulden kradser ganske lidt under lårene, ellers er alt ubehag borte med blæsten, når jeg sidder med viften og noget læskende i glasset. I sidste uge flød den tynde the på den imaginære veranda. For afvekslingens skyld følger et par andre læskedrikke:
Café frappé - iskaffe. Til 2 glas bruges 4 kopper frisklavet stærk espresso. Fyld blenderen med isterninger og så meget sukker, man tror man kan lide. Hæld varm espresso over, og lad blenderen køre et øjeblik på fuld speed, til isen er knust - voila, café frappé. Whisky, cognac eller likør kan med held tilsættes. Hvis man ønsker en blidere og mere fyldig drik, kan man blende lidt sødmælk med. Jeg foretrækker den sort - eller hvis den skal lysnes, med en sjat full cream sweetned condensed milk (sød kondenseret mælk). I så fald udelades sukkeret. Kondenseret mælk er smagen af rejsenostalgi. En lille dåse af det sliksøde fluidum er
også god at have stående til vinter, når trangen til chai (stærk, sød og krydret mælkethe, som den serveres i Østen), melder sig.
Nu, hvor Københavns flade overfladevand indhældes i litervis, fortryder jeg, at jeg sprang hyldeblomstdrikken over i år. Indimellem må man have noget at 'brække' det med. En citron-ingefær-'sirup' (på engelsk kaldes den slags vist for cordial) har vist sig at være en glimrende erstatning for hyldedrikken.
Kom ca. 1 l vand med ca. 500 g sukker, ca. 4 cm frisk ingefær skåret i tynde skiver, 2 stilke citrongræs i fine strimler, 20-25 blade jernurt (verbena) og saften af 2-3 citroner i en gryde. Kog det i ca. 10 min. Lad 'siruppen' blive kold, si den og hæld den på rene flasker. Den kan holde sig flere uger i køleskabet. Server den fortyndet med meget vand og isterninger. Med et par blade af citronmelisse er denne drik næsten ligeså verandafähig som Mint Juleps.
Af modne ferskner har jeg lavet en slags lassi (indisk yoghurtdrik, der både tilberedes i en sød version - sommetider med mango, og en salt med eller uden mynte).
Ferskenlassi, ca. 4 glas:
Halvér 4-5 modne ferskner, fjern stenene og og pil 'huden' af dem. Kom fersknerne i blenderen sammen med 2-3 spsk. god lind honning, 3 dl økologisk yoghurt naturel og 3 dl økologisk kærnemælk. Blend det til det er helt jævnt, stop blenderen og fyld op med isterninger. Blend igen til isen er knust. Serveres straks.
At være skraldemand i varmen er ingen liljedrøm. Jeg ringede til Renholdningsselskabet for at spørge, om ikke der var noget, man som leverandør af affald kan gøre, udover at holde vejret, når man linder på låget. Svaret var meget beskedent; bind forsvarligt for poserne inden de dumpes.
Plastik og knuder holder stanken inde, men ikke flænsende fuglenæb ude. En morgen lå resterne af gårsdagens jomfruhummergilde spredt langt ind i Ørkenen. I vores naivitet havde vi glemt, at fraværet af ræve ikke helt freder en affaldspose på Anholt.
Anholt var ny for mig, og det var kun en lille bitte ferie - fire koncentrerede dages dansk augustnatur i lommeformat. Men det gjorde os så godt, at jeg ikke tøver med at anbefale en lang weekend (eller mere) dér til alle, der planlægger en udflugt i utide...
Man kan flyve dertil på en halv time fra Tune ved Roskilde. Det er en del dyrere end rejsen med bus og færge. Den tager til gengæld 12 timer fra København. Man kan leje sommerhus (det gjorde vi), bo på Bed and Breakfast, pension eller på kroen. (Anholt Turistkontor, tlf. 86 31 91 33)

Vi spiste på Anholt Kro en mandag aften, hvor dagens ret (95 kr.) var grydestegt kylling med rabarberkompot, agurkesalat, nye kartofler og sauce. Vi var seks personer, og alle var tilbøjelige til at falde for 'kyllingestegen', men jeg var ubønhørlig. Nogle måtte ofre sig og spise noget andet. Det blev til en stegt rødspætte (95 kr.) og to gange bøf bearnaise (á 190 kr.).
Jeg kan ikke huske at have fået en bedre 'kylling'steg' siden min mormors dage. Og hun var måske vestsjællandsmester. Faktisk var kompotten på Anholt bedre, end jeg husker hendes. Hun havde ikke opfundet, at man kan bage noget af vandet væk i ovnen... Rødspætten var så frisk, god og velstegt, som som den bør være - men alt for sjældent er. Og bøfferne var store og røde som de berømte lokumsbrædder, med god kødsmag, ikke smørmøre, men møre nok, og bearnaisesaucen og fritterne var forbilledligt hjemmelavede. Og som om det ikke var bingoagtigt nok, så fik vi (som en side order), den bedste grønne salat (30 kr.), jeg har fået på restaurant. Det der med at lave en ordentlig vinaigrette er ellers noget, der volder problemer både i det højere og det lavere restaurantkøkkenafsnit. En så god dressing kan sagtens overskygge lidt sand i salaten...
Vi var også glade for vinen og den efterfølgende session ved en jukebox, der kan hamle op med den på Andy's Bar i Gothersgade og den på Cafe Dan Turèll - dengang der var noget ved det sted.
Inden telefonummeret til kroen, vil jeg ikke undlade at nævne, at retter som karbonader, forloren hare, hønsefrikassé og flæskesteg er at finde som dagens ret på andre ugedage. Måske skulle man tage på en uges svagbørnskoloni på Anholt Kro (tlf. 86 31 90 80 - åben hele året).