Læsetid: 6 min.

EU er en forfatnings-kamp

30. august 1997

INTERVIEW
De er dybt uenige, JuniBevægelsens Drude Dahlerup og SF's næstformand, Christine Antorini. Selv om de begge
vil have et tæt, internationalt miljøsamarbejde, så optræder de, som om de var hinandens hovedmodstandere i EU-debatten. De har stillet sig på hver sin side i den nye europæiske forfatningskamp.
"EU er blevet et stormagtsprojekt, hvor vi er halehæng til Tyskland og Frankrig. Den eneste måde, man kan ændre det europæiske samarbejde og EU fundamentalt er ved at sige nej," siger Drude Dahlerup.
"Ja, der er nogle gange, man skal sige nej," indskyder Christine Antorini.
"Det var derfor, SF sagde nej i 1992, fordi der skete nogle store skridt imod mere union. Men for mig handler politik ikke bare om at sige nej og smide grus i systemet. Der skal også være nogle konkrete håndtag at dreje på. Og det er der i Amsterdam-traktaten. SF har sat fingeraftryk på traktaten."
"Jeg ser ingen tendenser til, at der kommer mere union, og at alle ønsker EF's forenede stater. Tværtimod ser jeg 15 nationer, der slås for vidt forskellige interesser. I Amsterdam fik Danmark traktatfæstet alle vore undtagelser, og det er et bevis på, at nogle lande kan definere sit eget projekt."
- Drude Dahlerup, er undtagelserne ikke et fremskridt for den danske kamp for selvstændighed?
"Jeg kan simpelthen ikke forstå, når I siger, at vi har fået nogle undtagelser. Det, man laver med mønten, forsvaret og ikke mindst det retlige, er en knibtangsmanøvre mod det danske folk. Man knytter os så tæt på alle disse områder, at man om tre år kan komme og sige, at de andre EU-lande træffer beslutninger på vores vegne, og at vi lige så godt kan sidde med ved bordet."
Folketingsvalg
Drude Dahlerup mener, at Christine Antorini og SF's gruppeformand i Folketinget, Steen Gade "legitimerer den manipulation", som de selv kritiserede, da regeringen kun tre uger før topmødet i Amsterdam meldte Danmark ind Schengen-grænsesamarbejdet.
"Danmark er totalt bundet af de ting, der allerede ligger i Schengen. Vi har kun fået en undtagelse fra de nye Schengen-regler, der bliver besluttet i EU, og så har vi allernådigst seks måneder til at gennemføre det, de andre bestemmer. Hvorfor vil I ikke have en særordning som Irland og England, der selv kan bestemme, hvornår de vil sidde med ved bordet?" spørger Drude Dahlerup direkte henvendt til SF's ja-sigende næstformand.
"Problemet er, at du gør det til EU's skyld, at Danmark er medlem af Schengen," svarer Antorini.
"Det er jo et rent mellemstatsligt samarbejde, og et flertal i det danske folketing har bestemt, at vi skal med i Schengen. Jeg er meget ked af, at vi er kommet med, men vi behøver ikke at ændre Amsterdam-traktaten for at melde os ud af Schengen. Det er udelukkende en dansk afgørelse. Hvis vi vil ud af Schengen, så kan vi forhandle om en særløsning," siger Christine Antorini.
Men hendes forklaring tilfredsstiller ikke Drude Dahlerup:
"Folketinget, inklusive SF's ja-sigere, må da kunne forstå, at befolkningen ikke har givet dem noget mandat til ophævelse af Danmarks sydgrænse, og hvis de ikke vil forstå det, så må vi tage et folketingsvalg på det."
Skræmmekampagne
Hun mener også, at unionsborgerskabet med tiden vil kunne ændre de danske sociale ordninger og give unionsborgere ret til at bosætte sig selv om de ikke kan forsørge sig selv.
"Hvis du får ét stort område, hvor alle kan bosætte sig hvor som helst, så kommer der et sammenstød mellem forskellige samfundsmodeller. Det arbejdsmarkedsfinansierede socialsystem, der er udbredt i det kontinentale Europa, vinder i det lange løb," mener Drude Dahlerup.
Christine Antorini er lodret uenig og mener, at nej-sigerne fører "skræmmekampagne, når de siger, at EU kan pille ved den danske folkepension. Der er intet i Amsterdam-traktaten, der bare antydningsvis nærmer sig dansk socialpolitik. EU presser ikke en model ned over hovedet på os. Traktaten anerkender for eksempel, at der er lande, som Danmark, hvor arbejdsmarkedets parter selv gennemfører arbejdsmarkedsregler."
Drude Dahlerup lader sig ikke overbevise og sætter så trumf på:
"Unionsborgerskabet er ikke bare det rene pjat i det lange løb. Vil Sydeuropa for eksempel acceptere, at 50 millioner polakker i fremtiden kan bosætte sig, hvor de har lyst?"
Nyt politisk skel
Drude Dahlerup vil forsvare den nationale grænse, men hun afviser, at JuniBevægelsen allierer sig med racister og højreorienterede nationalister, når de for eksempel demonstrerer ved Danmarks sydgrænse.
"Frankrigs Le Pen er ikke med på vores hold, men debatten er drejet på en sådan måde, at man ikke engang kan tillade sig at sige, at Danmark skal bevares som en selvstændig stat. Jeg skelner mellem at være national og nationalist. At være nationalist er at sige, at vi er gode og de andre dumme og måske oven i købet at ville slås med dem. At være national er at have et sted, hvor man kan slå rod. Det nationale er rammen om et demokrati, hvor der er en vis mulighed for folkelig medbestemmelse. Når folk siger, at nationalstaten er død, så er det ikke en naturlov, men et politisk valg om, at man vil overføre kompetencer til EU. Og det er jeg imod."
"For mig er det ikke bare en her-og-nu kamp mod en traktat," siger Antorini.
"Jeg er international socialist, og jeg ser højre-venstre skel både i Danmark og på europæisk plan. Jeg er bekymret, når JuniBevægelsen samarbejder med højreorienterede partier. Så har jeg svært ved at se, hvad det er for et politisk projekt I skitserer."
Drude Dahlerup tror dog, at der er ved at vokse et nyt politisk skel frem, på tværs af det gamle højre-venstre skel. Forsvaret af nationalstaten mod Den Europæiske Union er ifølge hende en ny konfliktdimension.
Nationalstaten
Men også Christine Antorini understreger, at "det er vigtigt at holde fast i nationalstaten, den kultur, de traditioner og det demokrati, vi har. Der er dog en række problemer, der er grænseoverskridende og kræver internationale løsninger. Det er nødvendigt at samarbejde på tværs, også med de folkelige bevægelser, i stedet for at reducere politik til bare at være imod."
Drude Dahlerup afbryder hende:
"Det er for banalt. Vi har brug for en diskussion af, hvad der skal ligge hvor. Amsterdam-traktaten er et misk-mask med en uklar retstilstand, og der er mindst tre formuleringer, der siger, at nationalstaterne må gerne bestemme. For mig at se er EU forfatningskamp."
"CO2-afgifter er mere et globalt spørgsmål for FN, og måske bør vi have en verdensregering for miljøspørgsmål. Rhinen er måske primært et europæisk spørgsmål. Men hvorfor skal EU bestemme, hvor mange pesticider, der er tilladt i vores grundvand. Det er ikke spor grænseoverskridende."
Tilbagerulning
- Drude Dahlerup, hvornår vil du kunne sige ja til en traktat for det europæiske samarbejde?
"Det eneste, jeg kunne forestille mig at acceptere, er en afgørende tilbagerulning af unionen. Endnu har vi ikke fået en traktatreform, der ikke giver EU flere kompetencer," svarer Dahlerup.
Christine Antorini mener, at det er meget defensivt:
"Det, man ruller tilbage til ved et nej, er noget af det værste i EU, nemlig det indre marked, der skaber miljøproblemer. Amsterdam-traktaten rummer nogle værktøjer til at kontrollere det indre marked. Selv om de ikke er særlig stærke, så giver den nogle nye værktøjer, som jeg mister ved at sige nej. Den der tilbagerulningsstrategi er ikke visionær," siger hun.
Men Drude Dahlerup insisterer på, at "Amsterdam-traktaten skal begraves. Den er der alligevel ikke nogen, der elsker. Og så skal vi bruge de næste 10-15 år på at lave andre rammer om det europæiske samarbejde, og vi skal invitere øst- og centraleuropæerne med til den diskussion."
- Så du vil nedlægge EU og lave en helt ny organisation?
"Ja, og jeg vil heller ikke frede det indre marked fra ændringer. Jeg er træt af at blive bundet af de traktater, vi får serveret. Vi skal opgradere den europæiske sikkerhedskonference, OSCE, og Europarådet. Vi skal vaske tavlen ren, og alle lande skal kunne være med, så man ikke bare laver et sølvtæppe ned gennem Europa," siger Drude Dahlerup.
- Christine Antorini, kunne du ikke - trods alle jeres uenigheder - støtte ideen om at lave en europæisk konference for at forme et helt nyt Europa?
"Jeg synes, det vil være flot med visionære konferencer, men jeg vil være skræmt fra vid og sans, hvis man i mellemtiden nedlagde EU som institution. EU er den eneste institution, der kan løfte den enorme opgave, det er at rejse Østeuropa miljømæssigt og socialt, og undgå at skabe ufred og nationalisme i Europa. At tro, at vi kan viske tavlen ren og hytte os i vores egen nationale selvtilstrækkelighed, det bliver jeg virkelig skræmt over," siger Christine Antorini.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu