Læsetid: 5 min.

Film

21. august 1997

*De store kanaler, DR 1 og TV2, har i denne uge noget nær totalt opgivet at levere kvalitet på spillefilmsområdet. Når Leonard Maltins el-
lers meget tolerante filmguide f.eks. skriver om DR 1's farce Vogn 54, hvor er I?, at den lå på hylden i tre år, før den endelig blev udsendt, og at den fremtræder "som en samling sørgeligt flove gags, der dårligt hører hjemme i Politiskole-filmene", så er det jo ikke noget, der inspirerer til at sætte en augustaften af. Og når TV2 i går hasteprogramsatte Lotte Svendsens Odense-festivalvinder Royal Blues i landskampstiden, tilsyneladende uden at underrette den nu vildt protesterende instruktør, så er tendensen den samme. Har hedebølgen skylden, eller er det et symptom på et generelt skred i den kendte retning: At seertal snarere end lødighed nu totalt styrer programlægningen? I hvert fald har man i denne uge overladt det til de konkurrerende kanaler, TV3 og TvDanmark, at vise de klart bedste film, og det vil selvfølgelig afspejle sig i denne guide.

*Anjelica Huston er på alle måder formidabel i englænderen Stephen Frears' filmatisering af Jim Thompson-romanen The Grifters (Ærlige svindlere). Hun er mafiahåndlanger og moderdyr, stolt og mishandlet, tragisk og medynkvækkende i denne historie om plattenslagere, der gerne vil drive det til noget mere, men som mangler formatet. Det gælder mindre Moder Huston end hendes handlesvage søn, (som hun har et nærmest kannibalistisk forhold til), og hans foretagsomme kæreste, der gerne vil have ham med på det store kup. De spilles intelligent og livligt af John Cusack og Annette Bening (hendes bedste, mest sexede præstation), men det er Anjelica Huston, der løber med filmen - hærget, sensuel og statuarisk. Ikke mindst hendes scene med Pat Hingles nådesløse mafiaboss har en skarphed og voldsomhed, der går gennem marv og ben.
The Grifters/Ærlige Svindlere. TV3, torsdag kl. 00.45-02.45

*Tom Hanks er dén moderne stjerne, der bedst har formået at videreføre arven fra Hollywoods store gamle komedie-eksperter (Cary Grant, James Stewart, Charles Boyer etc.). Det gør ham særligt velegnet som helten i denne Nora Ephron-komedie, hvor han spiller en yngre, sorgramt enkemand, der på afstand forelsker sig sig i Meg Ryans flagrende journalist. Filmen er nemlig en skamløs pastiche på de gamle Hollywood-komedier, med romantisk sukkerstads som overtræk hen over den sorg, der er sagens kerne.
Han bor i det fotogene Seattle, hun i Baltimore - afstanden er stor, men det gør bare de romantiske muligheder endnu mere pirrende. Nora Ephron smører Hollywood-nostalgien tykt på, men det er en livlig film og ikke mindst godt spillet af en nøgtern Hanks, der desuden viser, at han også kan efterligne Cary Grant for sjov.
Sleepless in Seattle/Søvnløs i Seattle. TV3, fredag kl. 21.05-23.05

*Otto Brandenburg viste en ny side af sit talent i Henning Carlsens og Benny Andersen lune komedie fra 1971 om meget danske dagdrømmere, der hygger sig i værtshuset Strudsen, henne om hjørnet, ned i kælderen. Brandenburg er stedets hyggepianist, en rolig, opmærksom lytter til mange hjertekvaler. Brandenburg spiller på det naturlige, afslappede nærvær, i et meget fint afstemt ensemblespil med Birgitte Price som Strudsens servitrice og Karl Stegger som tjeneren. Denne trio prøver at overtage stedet, men det bliver ved forsøget: Kapitalen er ikke sådan at løbe over ende. Blandt gæsterne ses Ingolf David som en ensom ungkarl, Jesper Langberg som en falleret sanger og Lone Lindorff som den evigt ulykkeligt forelskede. Som helhed fremtræder filmen som en af Henning Carlsens mest helstøbte.
Man sku' være noget ved musikken. DR 1, lørdag kl. 20.00-21.35

*Jim Sheridan, senere kendt for In the Name of the Father, brød igennem med denne beretning om forfatter-maleren Christy Brown, lammet i hele kroppen undtagen den venstre fod. Med sin families og veninden Eileens støtte lykkes det ham alligevel at skabe sig en særdeles indholdsrig tilværelse. Daniel Day-Lewis fik en Oscar for sit udemonstrative, indlevede portræt af dette modsætningsrige, livsbeskræftende menneske.
My Left Foot/Min venstre fod. TvDanmark, lørdag kl. 20.35-22.25

*Wim Wenders prøvede med Til verdens ende at overgå sig selv med en 158 minutter udspundet road-historie. Den fører de to hovedpersoner, spillet af Solveig Dommartin og William Hurt, ud på parallelle mystiske missioner fra Berlin, over Lissabon, Moskva, Peking, Tokio og San Francisco, for at ende i Australien, hvor Max von Sydow med et specialopfundet kamera prøver at gengive Hurts blinde mor, Jeanne Moreau, synet. Filmen blev i 1991, opblæst og overprætentiøs som den var, et flop af dimensioner, og fra da af er Wim Wenders karriere gået frem. Den vej var også den eneste mulige.
Bis ans Ende der Welt/Til verdens ende. TV2, lørdag kl. 01.05-03.40

*Henning Carlsen brød igennem med denne dokumentarfilm fra 1961. Inspireret af datidens cinéma verité-stil viste den en befolkningsgruppe frem med en varm åbenhed og nysgerrighed, man var uvant med dengang. Carlsen lod de udvalgte gamle selv komme til orde og fik dem til at snakke frit fra leveren på en måde, der vakte opsigt. Selv fortalte han, at det hjalp ham meget, at han undlod at bruge klaptræ, inden hans kamera blev tændt: Et sådant klaptræ lige op i synet kunne få mange til at stivne! De gamle blev første del af en dokumentarisk trilogi om hverdagsdanskeren, yderligere bestående af Familiebilleder fra 1964 og Ung fra 1965. Samlet en af Carlsens betydeligste indsatser som instruktør, af større betydning end hans indtog i fransk film, En lykkelig skilsmisse, der trods fornyet manus-samarbejde med Benny Andersen mest ligner en bleg Bunuel-pastiche. Jean Rochefort har hovedrollen som en lidt for selvtilfreds læge, og den eneste danske medvirkende er Annelise Gabold i en mindre rolle.
De gamle, DR 2, søndag kl. 21.00-21.30
Un divorce heureux/En lykkelig skilsmisse. DR 2, søndag kl. 21.30-23.10

*Martin Scorsese lavede en af sine mest omstridte film, da han med New York, New York forsøgte sig i musicalgenren. Det blev mere til en hvas skildring af et stormfuldt, opslidende kærlighedsforhold mellem en egocentrisk swing-saxofonist og en sangerinde, der ender som en stor stjerne. Robert de Niro og Liza Minnelli er elektrificerende i rollerne, og der er en del musikalsk-stilistiske højdepunkter i den lange film fra 1977, men man skal altså ikke forvente sig genrens sædvanlige opløftelse og munterhed.
New York, New York. TV3, søndag kl. 14.50-17.40

*Jessica Lange ses som gårdmandskone i denne jordnære historie om et farmerægtepar, hvis gård kommer på tvangsauktion. Filmen er fra 1984 og skildrer de katastrofale virkninger, Reagan-perioden havde for landets små landbrug. Vi befinder os i Iowa, og efter nogle dårlige høstår er familien Ivy kommet i økonomisk klemme. Filmen viser sin styrke i den nådesløse skildring af nedturen: Den langsomme erkendelse af, at grunden er ved at skride; naboen, der først tigger om hjælp, derefter begår selvmord; bankens "civiliserede" henrettelsesmetoder; den uhyggelige erosion af en livsform og et kulturelt mønster. Jessica Lange var medproducent på filmen, som stod hendes hjerte særligt nær, fordi hun selv er opvokset i lignende landlige omgivelser. Og hun yder - selvfølgelig, havde man nær sagt - en troværdig og intens præstation som landbokvinde med ben i næsen. Som hendes mand ses Sam Shepard, også en spiller med stor karisma. Instruktion: Richard Pearce.
Country. DR 1, mandag kl. 22.00-23.45

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu