Læsetid: 4 min.

Finanslov gearet til forlig

27. august 1997

Finansminister Mogens Lykketoft lægger hverken op til store slagsmål eller store reformer i forbindelse med forhandlingerne om årets finanslov.
Resultatet kan blive et såkaldt kludetæppe med mindre forlig eller stemmeaftaler med oppositionen til begge sider af regeringen.
En model, Mogens Lykketoft selv pegede på under fremlæggelsen af regeringens forslag til finanslov tirsdag.
"Regeringen vil tage forhandlinger med alle de partier, vi plejer at forhandle med. Ordentlige partier får ordentlige indrømmelser. Vi stiller ikke ultimative krav til finansloven. Noget kan gå ind og andet ud. Naturligvis, sådan er det altid, men det afgørende for regeringen er, at linjen i den økonomiske politik holdes," sagde Mogens Lykketoft.
Samtidig understregede finansministeren flere gange under fremlæggelsen, at finansloven for næste år ikke kommer til at indeholde de store reformer.
"Det kan være vanskeligt at lave store og omfattende forlig nu, hvor næste år kan blive et valgår. Når vi ikke kunne lave finansloven og samtidig gennemføre større reformer med de konservative sidste år, så er sandsynligheden for at vi kan gøre det nu ikke stor," sagde Mogens Lykketoft.
Svage alliancer
Meget tyder på, at Mogens Lykketoft først vil prøve sig frem med forhandlinger til højre i salen.
Det er der to grunde til.
For det første er regeringens parlamentariske grundlag til venstre i folketingssalen svækket. Forårets forlig om afgifter på trafik og boliger mellem regeringen, SF og Enhedslisten har sat sine spor i Mogens Lykketofts ambitionsniveau.
Forliget blev kun halvt så omfattende, som Lykketoft lagde op til, fordi Enhedslistens hovedbestyrelse afviste et skatteindgreb. Selv om indgrebet først og fremmest rettede sig mod lønmodtagere i middelklassen, sagde listens hovedbestyrelse nej, fordi dagpengemodtagere og arbejdere også ville komme til at betale ekstra skat.
Det skete, selv om Enhedslistens medlemmer af Folketinget oprindelig havde sagt ja til det samlede forlig, herunder skatteindgrebet.
Der er derfor grænser for, hvor store stramninger, Mogens Lykketoft kan gennemføre ved hjælp af forhandlinger til venstre i salen.
CD freder regeringen
For det andet er de borgerlige partier ikke klar til at gå til frontalangreb på regeringen.
Det skyldes først og fremmest, at CD-lederen Mimi Jakobsen vil frede den socialdemokratisk ledede regering indtil folkeafstemningen om EU er overstået.
"Der er ingen grund til de store "drillerier" over for regeringen med hjemlige trakasserier, så de kommer til at skygge for den allerstørste politiske opgave, nemlig et ja til Amsterdam-traktaten ved den kommende folkeafstemning i foråret", siger hun.
"Spilfægteriet om man stemmer for eller imod finansloven klæder ingen af de danske partier, som er for Amsterdam-traktaten. De må dæmpe det rituelle finanslovs show, de stemmer jo alligevel for finansloven.
Som opfordret, så gjort.
CD-lederen roser regeringen for at lette lejeværdien for halvdyre boliger og lægger vægt på, at det "administrative bøvl" for mindre virksomheder skal udryddes.
To emner som Mogens Lykketoft selv fremhævede under sin præsentation af finansloven. Afstanden mellem CD og regeringen på de punkter er ikke stor.
Klar til forhandlinger
Både de konservative og Venstre er indstillet på at forhandle en eller anden form for aftale om finansloven igennem.
"Det er en temmelig intetsigende finanslov, men vi går ikke til forhandlinger med regeringen for at stemme nej," siger Pia Christmas Møller, finanspolitisk ordfører for de konservative.
Også Venstres Anders Fogh Rasmussen mener, at Mogens Lykketoft er indstillet på at forhandle finanslov med de borgerlige partier.
"Jeg tror, Mogens Lykketoft har lyst til at lavet noget med Venstre og de konservative. Hans forslag indeholder dele, der er taget med, for at de kan pilles som en indrømmelse til os," siger Anders Fogh Rasmussen.
Venstre-politikeren henviser her især til regeringens forslag om at forlænge arbejdsgivernes betaling af sygedagpenge fra to til tre uger.
Det støtter Anders Fogh Rasmussens fornemmelse, at regeringen har fremsat forslaget i forbindelse med forhandlinger om finansloven to gange tidligere uden at have held til, at det kunne blive gennemført.
Kludetæppet
En anden mulighed er dog, at regeringen gennemfører dette forslag sammen med Enhedslisten og SF og til gengæld indgår forlig med de to borgerlige partier om det planlagte salg af aktierne i TeleDanmark.
Alt for store indrømmelser til Enhedslisten og SF kan dog forhindre aftaler med Venstre og de konservative.
"Hvis Venstre og Konservative lægger ryg til ubehagelige besparelser, så skal regeringen ikke dele penge ud med venstrefløjen," siger Anders Fogh Rasmussen.
Regeringens oplæg til finanslov indeholder for øjeblikket ikke forslag til ubehagelige besparelser. Det er som renset for ingredienser, der kunne udfordre en potentiel vælgergruppe for de to regeringspartier.
Kalenderen
Mogens Lykketoft lagde op til, at forhandlingerne om finansloven skal indledes i november måned.
Det vil efter al sandsynlighed første ske, når valget til kommunalbestyrelser har fundet sted den 18. november. Derefter skulle der være mere end god til at forhandle en Aftale på plads, Anders Fogh Rasmussen mener ikke, at regeringens forslag indeholder stof til mere nogle dages forhandling.
"Vi ved godt, at der kun bliver tale om få og små justeringer. Det er vi parate til. Bare vi kan få luget nogle af tidslerne ud," siger Anders Fogh Rasmussen.
Dermed kan kommunevalget finde sted i efteråret, folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten kan så finde sted til foråret og det næste folketingsvalg vil blive udskrevet til september.
Et forløb, der vil forhindre, at de tre store politiske begivenheder kolliderer alt for meget.
Poul Nyrup Rasmussen har over for Aalborg Stiftstidende lagt op til et lignende forløb.
"Det sene forår ligger i kortene for folkeafstemningen. Det vil jeg gerne bekræfte. Og det vil i mit univers sige april eller maj," siger statsministeren til den store provinsavis.
Ifølge avisen mener Poul Nyrup Rasmussen, at folketingsvalget udmærket kan vente til efter sommerferien 1998.

Læs også artikler
og leder på forsiden

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu