Læsetid: 5 min.

Flyprojekt i turbulent vejr

16. august 1997

Nedskæringer i Frankrig skyder endnu en gang kampflyprojektet Rafale i sænk - den socialistiske regering vil ikke honorere den foregående regerings aftaler med venner i våbenindustri

PARIS
Endnu engang er kampflyet Rafale, Frankrigs mest ambitiøse våbenprojekt, styret ind i turbulent vejr på sin vej fra udviklingsstadium til fabrikation.
Den første ordre på 48 stk., som regeringen Juppé afgav i januar, få måneder før den blev slået ved valget, er blevet delvis desavoueret af regeringen Jospin, og projektets fremtid svæver atter i det uvisse. Udviklingen af Rafale har foreløbig kostet over 50 mia. kr.
Regeringen har tilkendegivet, at kontrakten om de 48 fly ikke vil blive gennemført i sin nuværende form, og denne meddelelse fik flyproducenten Dassault Aviation's aktier til at falde 4 pct. på en eftermiddag.
Det er det sidste nye kapitel i en gyser, der foreløbig har strakt sig over 15 år. Svimlende og stadig stigende omkostninger har undervejs skabt tvivl om projektets gennemførlighed, og manglende ordrer fra udlandet har sammen med drastiske nedskæringer i Frankrig svækket grundlaget for beregningerne.
Den nye kritiske udvikling skyldes den socialistiske regerings beslutsomme nedskæring af forsvarets materielindkøb som led i den almindelige begrænsning af statens udgifter, delvis dikteret af kriterierne for den europæiske møntunion.
Men regeringen har også gjort det klart, at den ikke nødvendigvis føler sig forpligtet til at honorere alle de aftaler, som den foregående regering indgik med sine politiske og personlige venner i våbenindustrien.
Dassault-familien har personlige venskabsforbindelser med præsident Chirac, mens forholdet mellem Serge Das-sault og premierminister Lionel Jospin nærmest er spændt. En mulig konflikt mellem præsidenten og premierministeren aftegner sig på horisonten, idet præsidenten forfatningsmæssigt har det øverste ansvar for forsvarspolitikken, således at han under cohabitationen i det mindste har en klar ret til at "blande sig".

Kostet 55 mia. allerede
Rafale har allerede kostet 55 mia. kr. i udviklingsomkostninger, herunder bygning af fem prototyper, finansieret for tre fjerdedeles vedkommende af staten, resten af producenterne (foruden Das-sault drejer det sig om Thomson-CSF, Snecma og Matra, der skal levere missilerne). Det giver en ide om projektets prekære grundlag, når man sammenholder dette beløb med de stadig mere usikre afsætningsmuligheder. Oprindelig havde man kalkuleret med 320 maskiner til det franske forsvar - 234 til luftvåbenet og 86 til flåden - foruden store eksportordrer.
I fjor forlød det en overgang, at det franske luftvåben ikke længere troede på projektet, men foretrak en forbedret udgave af Mirage 2000.
"Jeg er ikke bekymret for Rafales tekniske kvalitet", sagde luftvåbenchefen, general Jean Rannou i et interview.
"Hvad jeg er bekymret for, er vore muligheder for at finansiere programmet".
Det fremkaldte forlydender om, at luftvåbenet droppede Rafale, og da den eneste sikre ordre syntes at være 12 stk. til flåden - til det nye hangarskab Charles de Gaulle - blev der foretaget nye teoretiske beregninger ved at sammenholde udviklings- og prodkutionsomkostninger med afsætning. Det gav en reel stykpris for Rafale på 4,5 mia. kr..
Efter at denne katastrofe-hypotese havde cirkuleret i medierne, dementerede regeringen, og i januar i år afgav premierminister Alain Juppé den første ordre på 48 stk. til en samlet pris på 17 mia.kr. over fem år. Det er denne kontrakt, regeringen Jospin nu vil tage op til revision.
Flyets reelle pris - den, der i den sidste ende skal betales af skatteyderne, og som indbefatter udviklingsomkostningerne - er ret uigennemskuelig. Beregningerne er uhyre indviklede og varierer, alt efter hvilke faktorer man medregner, og hvilken tids-horisont man opererer med. Uafhængige eksperter har anslået stykprisen til omkring 340 mio. kr., men det forudsætter, at man producerer de oprindeligt planlagte 320 maskiner til det franske forsvar. Med de hidtidige udskydelser og nedskæringer forekommer disse mål mindre og mindre realistiske. Så meget mere som den forsinkede afsætning i Frankrig truer eksportmulighederne.

Kommerciel katastrofe
Nogle frygter, at Rafale ender som et militært sidestykke til Concorde, det fransk-britiske overlyds-passagerfly, der blev en kommerciel katastrofe i milliardklassen. I begge tilfælde er der tale om et prestigeprojekt, hvor man risikerer store fejlinvesteringer for at kunne demonstrere teknisk performance.
Sagkundskaben synes enig om, at Rafale teknisk er på højde med det bedste, der kan præsteres i verden i dag, og at den franske industri er leveringsdygtrig på de mest avancerede teknologiske områder, som et sådant fly kræver.
Rafale-projektet blev lanceret i 1982, men konkurrerede en årrække med det internationale projekt Eurofighter. I 1986 valgte Frankrig at satse på sit eget sololøb med Rafale, mens fire andre store europæiske lande - England, Tyskland, Italien og Spanien - besluttede at udvikle Eurofighter i fællesskab.
Blandt de mulige udenlandske aftagere af Rafale nævntes Norge, de Arabiske Emirater og Saudi-Arabien. Men en betingelse for
eksport-ordrerne er, at det nye våben indgår operativt i det franske forsvar, så man kan garantere uddannelsen af piloter og mekanikere fra de lande, flyet skal eksporteres til. De stadige udskydelser og nedskæringer i Frankrig risikerer således at slå grunden væk under eksportmulighederne.
Efter den foregående regerings planer skulle leverancerne af Rafale til flåden begynde år 2002 og til luftvåbenet år 2005. Til den tid vil udviklingen og produktionen have kostet ca. 220 mia. kr. Men efter de oprindelige planer er leverancerne beregnet til at strække sig frem til år 2019, og en så fjern tidshorisont forekommer mange eksperter risikabel for et moderne supervåben af denne karakter. Det bidrager til usikkerheden.

Regering trykker pris
Regeringen Jospin har ikke umiddelbart opsagt kontrakten om de 48 fly, men forbeholder sig ret til at tage sine forpligtelser op til revision over de kommende år. Sin vane tro ønsker Jospin at give sig tid og bevare en vis handlefrihed. Men det er allerede klart, at forsvaret skal være den største bidragyder til nedskæringerne på statsbudgettet, og det rammer først og fremmest nyanskaffelserne af våben og materiel. Disse er allerede nedskåret med 4,5 mia. kr. til 97 mia.kr. i 1997, og der ventes nye nedskæringer for 1998.
Ved at vinde tid håber regeringen også at kunne trykke prisen, men man risikerer en alvorlig konflikt med Das-sault, der faktisk indrømmede den foregående regering en prisnedsættelse på 10 pct. for at opnå den første store ordre på Rafale.
Jospin har ladet forstå, at han stadig anser Dassault for lovlig favorabelt behandlet af Chirac.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her