Kim Basinger
*USA's svar på Brigitte Bardot, filmstjernen og dyrerettighedsaktivisten Kim Basinger, har i en tale i Albuquerque, New Mexico, opfordret til en indsats til forbedring af cirkuselefanters kår.
Le Thi Chong
*Ny titelindehaver: ifølge avisen Saigon Giai Phong er verdens ældste menneske den 117-årige Le Thi Choing. Hun bor i en forstad til Ho Chi Minh-byen og har det godt, rapporteres det.
Jens Galschiøt
*Billedhuggeren Jens Galschiøts omstridte skamstøtte, som skabte vild debat under sit korte ophold i Hong Kong, finder i dag en mere ydmyg placering foran Kvickly i Middelfart.
Biljana Plavsic
*De bosniske serberes præsident agter i dag at holde konstituerende møde i sit nye parti, efter at hun er blevet ekskluderet af det gamle.
Liza Minelli
*Liza with a Z er ankommet til Catania, hvor hun skal være dommer i Miss Italien-konkurrencen.
Tom Selleck
*Den amerikanske macho-skuespiller Tom Selleck benægter forlydender om, at han har planer om at stille op til Senatet for Republikanerne.
Jan Stage
*Vor krigskorrespondent Jan Stage har fået Drassows legat, der tildeles forfattere, "som i deres virke arbejder for fred og mellemfolkelig forståelse."
Marcus Wolf
*Det forhenværende DDR's legendariske spionchef Marcus Misja Wolf har som tidligere omtalt skrevet en erindringsbog. Den ventes på gaden i en dansk udgave i morgen.
Redigeret af Flemming Kyed