Læsetid: 1 min.

FOLK

25. august 1997

Hagen Jørgensen
*I dag er sidste frist for at komme med indvendinger mod en ny vejledning, hvori Forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen lægger op til en markant strammere tolkning af markedsføringsloven. Mon det egentlig var meningen, at han skulle tage sit arbejde så alvorligt?

Henrik Hertz
*Det er formentlig 200 årsdagen for dramatikeren Henrik Hertz' fødsel. Formentlig, fordi hans data er lidt usikre. Sikkert er det, at han forlod den ortodokse jødedom og lod sig døbe i 1832 - og at hans største teatersucces var Sparekassen. Og at han som så mange samtidige sværmede for fru Heiberg.

Elvis Presley
*"Han var den mand, der mere end nogen anden æn-drede den moderne kulturs retning." Store ord om The King i det ansete britiske dagblad The Guardian.
Helmut Kohl
nDer Grosse Helmut blev vred, da mandebladet Penthouse bragte en karikatur af fru Hannelore som pin-up på køleren af en Mercedes Benz. Bladet undskylder og betaler en ikke nærmere oplyst erstatningssum, som Kohl vil donere til velgørende formål.

Placido Domingo
*Efter ni års ombygning er Milano-Operaen nu klar til at genåbne. Den har efter sigende verdens bedste sceneforhold, og det bliver bl.a. Placido Domingo, der skal indvie dem.

Ramesh Navani
*Den indiske forretningsmand Ramesh Navani citeres i Newsweek for følgende guldkorn: "Man siger, at penge er roden til alt ondt. Men nogle gange holder de én så travlt beskæftiget, at man ikke har tid til at tænke på slemme ting".

Redigeret af Flemming Kyed

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu