Læsetid: 1 min.

FOLK

23. august 1997

Anne Marie Helger
*Amnesty International
holder lørdag og søndag cykel-stafetløb til fordel for arbejdet for menneskerettigheder. Løbet startes af
Anne Marie Helger, der altid stiller op for en go' sag. Hun assisteres af Ole Stephen-sen.

Muhammad Ali
*The Greatest's Parkinson-syge holder ham ikke fra et aktivt liv. Han har været i Elfenbenskysten for at opmuntre flygtningebørn fra Liberia.

Gardere
*Landsgarderforeningen er arrangør af DM for Gardere
i Fredericia denne weekend. Vi kvier os ved at spekulere på, hvilke discipliner man kan blive garder-danmarksmester i.

Jerry Garcia
*Vi er i 30-året for den legendariske Summer of Love i San Franciscos Haight-Ashbury-distrikt. I den anledning holdes til oktober en auktion, hvor den dyreste genstand bliver Jerry Garcia og Grateful Deads victorianske hus i hjertet af kvarteret. Buddene starter ved 990.000 dollar.

Bill Clinton
*USA's præsident så slank og veltrænet ud, da han i
juli besøgte Danmark. Det
er resultat af en diæt, som
siden knæuheldet i marts har bragt hans vægt ned
med syv kilo. Også House Speaker Newt Gingrich er på skrump - han har tabt 11 kilo.

Nikoline Werdelin
*Torsdag fik tegneren Nikoline Werdelin så også Nils Ufers Mindelegat til unge, besværlige journalister. Det er femte gang i år, hun får en pris eller et legat. Og det er ikke for meget.

Uffe Ellemann-Jensen
*Den fhv. udenrigsminister taler søndag på Ejer Bavnehøj ved et møde, som skal markere 77-årsdagen for Sønderjyllands genforening med Riget. Mon han ankommer ridende på en hvid hest?

Redigeret af Flemming Kyed

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu