Læsetid: 6 min.

Fortsat strid om Nordirlands våben

30. august 1997

Da minister for Nordirland Mo Mowlam i går officielt erklærede, at IRA's politiske gren, Sinn Fein, er inviteret til at forhandle fred med den britiske og irske regering, stod hun med et nyt problem. Protestanterne protesterer og stritter imod.
Unionist-partierne, der også kaldes loyalister, fordi de ønsker at Nordirland skal forblive britisk, afviser stadig at være i stue med Sinn Fein.
Men både for Sinn Fein og den britiske regering markerer meddelelsen et fremskridt af historisk størrelse.
Tony Blairs Labour-regering lovede i juli Sinn Fein en plads ved forhandlingsbordet, hvis IRA holdt den våbenhvile, som Sinn Fein udbad sig den 18. juli.
Den britiske regering har ikke anset Sinn Fein for at være en lige forhandlingspartner, siden Irland blev delt i 1921.
Mowlam kaldte invitationen for "et vigtigt skridt".
"På baggrund af den information, jeg har til rådighed lige nu, mener jeg, at det er en utvetydig våbenhvile," sagde Mo Mowlam ved pressekonferencen i Belfast i går.
Protestanter vil ikke
Siden juli har IRA holdt sig fra terrorangreb og væbnet opstand mod det britiske styre i Nordirland.
Selv de brutale, elefanthue-klædte grupper, der under sidste våbenhvile fortsatte deres selvjustits mod formodede lokale forbrydere i de katolske kvarterer, har stoppet knæskud og pryglinger.
Flerpartsforhandlingerne skal starte den 15. september, men pastor Ian Paisley og Robert McCartney, der leder henholdsvis Nordirlands og Storbritanniens Demokratiske Unionsparti, vil ikke.
De kræver, at IRA afleverer våben, inden de vil sidde til bords med Sinn Feins chefforhandler Martin McGuinness.
Paisley bekræftede i går over for nyhedsbureauet Reuter, at hans parti trækker sig fra forhandlingerne, hvis Sinn Fein kommer.
Unionisterne så gerne, at IRA før forhandlingerne afleverede i hvert fald nogle af sine våben for at vise, at våbenhvilen denne gang er permanent.
Den sidste våbenhvile blev brat afbrudt efter 17 måneder med en bombe i Londons forretningskvarter Docklands i februar 1996.
David Trimble, der leder det største og mere moderate unionist-parti, er knap så afvisende, men holder endnu sin stilling åben.
Mo Mowlam vil formentlig gøre hvad hun kan for at overtale unionisterne i de kommende dage, men det bliver ikke let at overbevise Trimble, der er væsentlig mere skeptisk over for de republikanske gode miner end den britiske regering er.
"I øjeblikket har Sinn Fein endnu ikke forpligtet sig til udelukkende at bruge fredelige midler. Hvis man er forpligtet på fredelige midler, retter man sig efter folkets mening og prøver ikke på at ændre den med vold.", sagde Trimble fredag til det britiske dagblad The Independent.
Våben gemt i bunkers
Problemet for begge sider er de store mængder våben og sprængstoffer, der ligger gemt i hemmelige bunkers i Irlands landområder.
Våbnene tilhører nemlig både den katolske Irske Republikanske Hær (IRA), og protestantiske loyalist-guerillaer. IRA har tidligere sagt, at de ikke vil aflevere våben før fredsforhandlingerne, fordi det ville være det samme som overgivelse. Derfor afviser også protestanterne at slippe riflen.
Den britiske og irske regering underskrev tirsdag en aftale om at nedsætte en våben-afleverings-kommission under finsk, amerikansk og canadisk ledelse.
Den skal tilrettelægge overdragelsen af våbnene til myndighederne, men indtil videre er der ingen aftale, der beroliger både republikanere og loyalister. Hvordan og hvornår våbnene skal afleveres mangler stadig at blive afgjort.
Afleveringen har været et genstridigt kardinalpunkt i fredsprocessen, fordi briterne under premierminister John Major krævede, at IRA afleverede våbnene, før forhandling kunne komme på tale. Men da Tony Blairs Labour-parti kom til magten i maj, sagde Blair, at det krav frafaldt regeringen.
Den britiske vold
Sideløbende med tøbruddet på det politiske niveau, vil Mowlam nu også se på den britiske vold i Nordirland, skriver avisen The Independent.
Ledende medlemmer af den britiske regering har tidligere udtrykt dyb bekymring over et meget højt forbrug af gummikugler i Nordirland. De mener, at reglerne for gummikugler er alt for lempelige i Nordirland og skal bringes på linie med reglerne i England og Wales, hvor kuglerne aldrig har været anvendt.
En undersøgelse er allerede i gang under ledelse af Foreningen af Politichefer (Acpo), og den forventes at aflevere en rapport mod årets slutning.
Ministrene ved, at dette skridt vil hjælpe fredsprocessen på gled, fordi nationalisterne i Nordirland mener, at våbnene hopvedsagligt har været anvendt mod dem.
Gummikugler
Mo Mowlam siger til avisen: "Regeringen og de involverede politibetjente er overbeviste om, at regler for at have med offentlig uro at gøre og for brugen af politiets udrustning såsom skydevåben (kategorien, hvor gummikugler hører til, red.), skal være rimelige, tidssvarende og stå i forhold til den pågældende situation."
Siden 1972 er 17 mennesker blevet dræbt og mere end 100 alvorligt såret af gummikugler i Nordirland. Det seneste dødsfald var i 1989, men i januar 1996 blev to teenagere ramt, da de forlod en ungdomsklub. Begge fik alvorlige skader.
Samtidig er antallet af affyrede gummikugler steget de sidste to år - mere end 11.000 skud siden januar 1996. Selv i 1995 under IRA's sidste våbenhvile, brugte Royal Ulster Constabulary (RUC), de britiske sikkerhedsstyrker i Nordirland, 273 gummikugler under uroligheder.
Forskellige regler
Særlig problematisk for den britiske regering er det, at gummikugle-reglerne er forskellige alt efter om det drejer sig om RUC, hæren eller politiet.
De tre regelsæt var tidligere fortrolig-stemplet, men er siden blevet offentlige efter spørgsmål om netop dem i det britiske parlament.
Det engelske politi må kun anvende gummikuglerne for at forhindre "alvorlig risiko for tab af menneskeliv", efter at alle andre metoder har slået fejl. Sikkerhedsstyrkerne i Nordirland må bruge dem for at beskytte ejendom eller i "opklaringen af en forbrydelse".
I England og Wales skal en politibetjent på chefniveau eller som minimum en mellemleder give tilladelse til at affyre gummikugler.
I Nordirland kan de enkelte skytter selv afgøre hvornår, "hvis de vurderer at deres handlinger er berettigede".
For hurtige kugler
Men selv disse lempelige regler overtrædes ofte af RUC og hæren, mener borgerrettighedsorganisationer.
Kommiteen for Administration af Retfærdighed, der overvåger demonstrationer, hvor gummikugler forventes at flyve, siger, at dens observatører aldrig har hørt betjente advare, inden de skød, som reglerne foreskriver.
Undersøgelsen af reglerne, som Acpo står for, blev sat i gang efter at sikkerhedsstyrkernes chefinspektør udtrykte bekymring over RUC og sagde, at reglerne burde ændres, så de svarer til de engelske.
Europæisk kritik
Desuden kom det i juni frem, at RUC havde brugt fejlbehæftede gummikugler et år efter opdagelsen af, at kuglernes hastighed var alt for høj.
Ligeledes kom det frem, at den dårlige sending bestod af 284.500 kugler - flere end der er blevet brugt i Nordirland over de sidste 24 år.
En rapport fra Europaparlamentet, der blev udsendt i april, fastslog, at sidste sommers brug af gummikugler i Nordirland var overdreven brug af magt og dermed en klar overtrædelse af FN's regelsæt for ordenshåndhævere.

Sinn Feins lange vej
Nøglebegivenheder på Sinn Fein's vej mod forhandlinger
Dec. 1993 - Den nuværende fredsproces iværksættes, da den britiske og den irske regering bliver enige om Downing Street-erklæringen. I den går London for første gang med til at afslutte britisk styre, hvis et flertal i Nordirland ønsker det.

1. sept. 1994 - IRA meddeler, at de vil holde våbenhvile.

14. okt. 1994 - De pro-britiske loyalister meddeler, at de begynder en våbenhvile.

5. sept. 1995 - Irland afbryder forhandlinger med London i vrede over, at briterne insisterer på, at IRA skal aflevere våbnene, før Sinn Fein får adgang til forhandlingerne.

15. dec. 1995 - En international kommission nedsættes med amerikaneren George Mitchell som leder for at løse problemet med våbnene.

24. jan. 1996 - Mitchell foreslår forhandlinger, samtidig med at våbnene gradvist afleveres, men den britiske premierminister Major afviser.

9. feb. 1996 - IRA afblæser sin våbenhvile med en enorm bombesprængning i Londons Docklands-forretningskvarter, to mennesker dræbes.

10. juni 1996 - Flerpartiforhandlinger om Nordirlands fremtid begynder i Belfast - men uden Sinn Fein.

19. juli 1997 - Efter Labours sejr ved det britiske parlamentsvalg erklærer IRA våbenhvile på ubegrænset tid.

29. august 1997 - Den britiske regering meddeler, at Sinn Fein kan indtræde i forhandlingerne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu