Læsetid: 2 min.

Den gode formand

29. august 1997

NEKROLOG
Han besad en omfattende viden om mangfoldige sager, var engageret og skarp i sine iagttagelser, dertil en venlig og kultiveret mand, som man hellere end gerne løb på i det indre København. Sidst for få dage siden, hvor han købte ind sammen med sin hustru. Da synede han rask og glad ved tilværelsen.
Nemt i livet havde Hans Jørgen Lembourn det ikke altid. På det forkerte tidspunkt i sit partis historie viste det sig at han ikke var så konservativ at det gjorde noget. Faktisk var han skabssocialdemokrat og erklærede sig også siden for den del af det politiske spektrum. En mand på midten, kunne man også sige, men med sympati for de svage i riget. Inden da havde Lembourn siddet i Folketinget for de konservative fra 1960 til 1976, men brød endeligt med partiet efter først at have stemt for et mistillidsvotum til Hartlings smalle Venstreregering og derefter distanceret sig ved et selvstændigt og meget lidt konservativt skatteoplæg. Det blev for meget for Schlüter, der bad rebellen ryge og rejse. Det gjorde Lembourn, blev løsgænger og forsøgte sig med partiet de Moderate, som imidlertid blev et flop. Givetvis foresvævede der Lembourn en kennedy'sk dimension i dansk politik. Ikke at han mente, han selv var Kennedy, men på den tid var forstillingen om idealisten uden illusioner stadig levende blandt folk af Lembourns støbning, der troede på kapitalisme med et menneskeligt ansigt.

Sandt at sige tog få Lembourn helt alvorligt som politiker, endskønt han bar vor tids adgangsbillet til det politiske i form af en cand. polit. eksamen. Men de første mange år havde Lembourn også virket som forfatter. I hvilket kald han heller ikke opnåede stor anerkendelse. Vel var han nok også selv på det rene med begrænsningerne i sin litteratur, som i publiceringsmæssig forstand nåede højdepunktet i den selvbiografiske roman: 40 dage med Marilyn, hvori forfatteren redegjorde for et intimt forhold til myten over alle feminine myter. Lembourn holdt stiv overlæbe og hævdede at bogen var pur sandhed.
Det politiske sejrede over kunsten. Eller snarere sejrede det administrative og organisatoriske - for her gjorde Hans Jørgen Lembourn en i sandhed fornem og på mange måder bemærkelsesværdig indsats. Formand for forfatterforeningen, formand for Dansk Kunstnerråd, medlem af hovedbestyrelsen for Dansk Biblioteksforening, formand for Niels Matthiasens Mindelegat, samt formand for Institutionen Jens Otto Krags Hus i Skiveren. Også i dette organisatoriske arbejde mødte Lemborun stigende kritik - hvilken aktiv person gør ikke det - men de fleste respekterede hans enorme viden, erfaring fra det politiske liv samt forståelse for andre menneskers problemer. Det sidste kendetegnede i den grad Hans Jørgen Lembourn, som vi, der havde den glæde nu og da at træffe ham, dybt vil savne.
Hans Jørgen Lembourn blev 74 år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu