Læsetid: 5 min.

Om hedeture

18. august 1997

Ikke nok med at sommervarmen slår alle rekorder, og biologien går amok - Nye klimatiske overraskelser er
på vej

Sådan er den danske sommer: 30-40 daglige hedeslag eller kollaps på grund af væskemangel. Giftige blågrønalger i slimede kolonier langs Øresund og i mange søer. Knastørre skove med stor brandfare. Stillestående storbyluft med støt stigende forureningskoncentrationer. Haver, hvor blomster og køkkenurter falder sammen i tørken. Dagtemperaturer i skyggen på op til 33 grader.
Der er kun én trøst: Det kunnne være endnu værre. Og bliver det sikkert.
"Indtil nu fremtræder 1997 som det næstvarmeste år nogensinde, så vi er måske på vej mod en ny rekord," sagde for nylig den fremtrædende britiske meteorolog David Parker fra det britiske meteorologiske institut i Bracknell.
Parker talte ikke om den danske sommer, men om de globale temperaturforhold lige nu. Siden midten af 1980'erne er der blevet registreret det ene temperaturmæssige rekordår efter det andet, således at der nu er tale om en indiskutabel trend mod en stadig varmere verden. Og de seneste meteorologiske observationer fortæller, at der netop nu er en ny overraskelse på vej, som med en høj grad af vished vil udløse en yderligere ophedning det kommende års tid eller to. Det er denne overraskelse Parker har i tankerne, når han forudser nye varmerekorder. Mere herom om et øjeblik.
Forvirrede fugle
Allerede med det aktuelle billede forstærkes diskussionerne, om det nu for alvor er den menneskeskabte drivhuseffekt, der slår igennem. Forskerne er enige om, at det indtil videre ikke er muligt at føre regulært bevis for eller imod. Men mange vejrmæssige anomalier i denne sommer tyder på, at noget er galt.
Mens vi falder om med hedeslag på de udtørrede hjemlige breddegrader, har der således få hundrede kilometer sydpå været tale om endeløse regnvejrsperioder med større nedbørsmængder end set i århundreder. De deraf følgende oversvømmelser har været de værste i landets historie med karakter af nationale katastrofer her såvel som i Polen og Tyskland.
"Vi ville forvente at se en eller anden forøgelse af nedbøren i disse områder som en konsekvens af den globale opvarmning," sagde i juli Geoff Jenkins, klimaforsker på det britiske meteorologi-center i Bracknell, til Financial Times. Oversvømmelserne er således "ikke i modstrid" med modelberegningerne for den globale opvarmnings regionale effekter, omend Jenkins understreger, at der ikke kan tales om noget bevis.
Lidt mere diskrete, omend nok så tankevækkende indicier på et klima i forandring kan hentes i biologien. I Nature rapporterede forskere fra det nationale britiske center for ornitologi forleden, at 20 britiske fuglearter i dag lægger deres æg omkring en uge tidligere på året end for 25 år siden. Kun én af de undersøgte fuglearter lægger i dag sine æg senere end normalt.
Observationen stemmer overens med konstateringen af, at vækstsæsonen på de nordlige breddegrader nu begynder omkring en uge tidligere end førhen.
I Storbritannien har forskere ved University of Warwick for nylig konstateret, at en af Skotlands botaniske sjældenheder, en lille uanseelig fjeldplante med bittesmå grønlige blomster - på engelsk kaldet Iceland Purslane - hastigt synes på vej mod udryddelse som følge af ændrede klimaforhold.
"Tabet af sådan en ubetydelig lille plante vil næppe udløse et stort drama på samme måde som tabet af 'sexede' arter som f.eks. orkideer gør det, men det er et vidnesbyrd om, at klima-ændringer vil få mærkbare virkninger på vort planteliv," siger biologen Barry Meatyard fra University of Warwick.
The Guardian kunne i den forgangne uge fortælle om, hvordan zoologiske haver, akvarier og andre biologiske institutioner i England i denne sommer får et stort antal henvendelser fra borgere, der observerer insekter, fugle eller havdyr, som normalt hører til på varmere breddegrader, eller som i øjeblikket optræder i væsentlig større mængder end normalt.
I den anden ende af kloden, omkring Sydpolen, registreres der ifølge ugemagasinet Newsweek stærke temperaturstigninger og - måske som en følge heraf - tilbagegang i bestandene af nogle pingvin-arter såvel som i mængden af krill, de rejelignende krebsdyr, der udgør en af de vigtigste fødekilder for fisk og hvaler omkring Antarktis.
Alt i alt et broget katalog af oplysninger, som ikke tegner noget entydigt billede, men dog tyder på, at noget er af lave.
El Nino
Det er i den situation, at forskerne er blevet opmærksomme på en ny ubehagelig overraskelse, der er på vej. Overraskelsen er El Nino.
El Nino betyder 'den lille' og henviser til jesusbarnet, der blev født ved juletid. El Nino er et naturligt klimafænomen, der optræder med års mellemrum og da stærkest omkring jul - deraf navnet. Fænomenet udvikler sig, når havvandet i det østlige Stillehav bliver varmere end normalt for årstiden. Det får forstærkede vestlige vinde på de tropiske breddegrader til at blæse fra Stillehavet mod Atlanterhavet.
"Det ser ud som om El Nino kommer stormende igen, og denne gang er der tegn på, at den bliver mere intens end den, vi oplevede i 1982-83," sagde klimatologen Ken Scheeringa i en pressemeddelse udsendt af det amerikanske University of Purdue forleden.
Da El Nino hærgede det sydlige USA i 1982-83, kostede de ledsagende stormvejr 100 dødsfald og materielle skader for to milliarder dollar.
Jorden brænder
Også David Parker fra Bracknell advarer.
"Konsekvenserne vil formentlig blive mærkbare på hele kloden det kommende år," sagde Parker for nylig til New Scientist og understregede risikoen for alvorlig tørke i Australien, Indien, Brasilien og Østafrika. Samt sandsynligheden for et nyt rekordår hvad den globale middeltemperatur angår.
Det eneste, som klimaforskerne med rimelighed kan trøste sig med, er, at de stærkeste virkninger af den forestående El Nino - temperaturstigninger, storme, tørke - må forventes at vise sig lige omkring det tidspunkt, hvor alverdens nationer skal mødes til de afsluttende, skæbnesvangre forhandlinger om en ny og skærpet klimakonvention.
Som rapporteret her i avisen bevægede forhandlerne sig ikke mange millimeter frem mod en forstærket indsats mod CO2-udledningerne, da de i forrige uge forhandlede i Bonn.
Bonn-mødet var næstsidste forhandlingsrunde før det afgørende møde på regeringsniveau, der finder sted i Kyoto, Japan, til december.
Hvis El Nino er kommet op i de forventede omdrejninger på det tidspunkt, så vil jorden næsten bogstaveligt brænde under fødderne på forhandlerne. Og så er der måske et vist håb om, at situationens alvor bliver erkendt. jsn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu