Læsetid: 3 min.

Hilden i strid med forskere

28. august 1997

Forskningsrådene frygter, at de svækkes, hvis deres formænd ikke kommer med i det nye centrale forskningsorgan. Men kun én af de seks formænd er af hunkøn. Og den fordeling støder imod Jytte Hildens ofte erklærede politik om ligestilling.
Det handler om kønsfordeling, men det drejer sig også om magten over en meget stor og ny pose penge, som giver indflydelse på en stor del af forskningen i Danmark.
Pengene ligger i det nye organ, Forskningsforum. Hertil skal de seks forskningsråd hver sende et medlem. Forskningsforum blev skabt med en ny lov om forskningsrådene i foråret.
Den nye lov skal styrke den tværfaglige forskning. Indtil da blev forskningsmidler fordelt via seks faglige forskningsråd - på nær nogle tværgående puljer, som rådene blev enige om.
Nu flyder en del af pengene først igennem Forskningsforum. Det er ganske vist stadig forskningsrådene, som i sidste ende skal give penge til de enkelte projekter. På finansloven har de i alt omkring en halv milliard kroner tilsammen.
Men det er næsten 300 millioner mindre end i fjor. De 300 millioner er såkaldte strategiske forskningsmidler, som fortrinsvis skal gå til tværfaglige projekter.
Og her er Forskningsforum det organ, som skal fordele de mange millioner videre til de enkelte forskningsråd.
Det drejer sig pludselig om magten over både forskningsprincipper og en stor pose penge.
Ikke ligegyldigt
I Forskningsforum sidder syv medlemmer, som Jytte Hilden har udpeget, og de seks medlemmer fra forskningsrådene. Rådene har altså ikke flertal.
"Det er jo ikke helt ligegyldigt, hvad der sker i Forskningsforum. For man kan
jo nu se, at de kommer til at fordele en stor del af midlerne," siger næstformand Vagn Lundsgaard Hansen fra
Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd.
Derfor har samtlige forskningsråd valgt at indstille deres formand til stolen i Forskningsforum, selv om loven blot siger, at de skal indstille et medlem. Men loven kræver, at de også indstiller en af det andet køn. Det er her, problemerne opstår.
I det samfundsvidenskabelige forskningsråd har man valgt at indstille formand og den kvindelige næstformand.
"Men med den tilføjelse, at næstformanden har påtegnet, at hun ikke ønsker posten," siger Peter Gundelach, som er formand for Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd.
"Det er ud fra den betragtning, at hvis formanden skal bringe informationer frem og tilbage og være med til at træffe beslutninger, er det en meget vigtig post. Ind i mellem skal repræsentanten også være med til beslutninger, som han eller hun ikke kan vide, om der er 100 procent dækning for i rådet. Det vil kun være formanden, som kan gøre det," siger Peter Gundelach.
Det samme argument har vundet i de øvrige forskningsråd.
Vil ikke sælge sjæl
"Vi har også givet det råd, at det skal være formanden. Naturligvis kan vi blive tvunget til at gøre det anderledes. Men hvis vi skal give råd, må det være ud fra vores bedste overbevisning. Man kan ikke tvinge os til at sælge vores sjæl," siger næstformand i
det naturvidenskabelige råd, Vagn Lundsgaard Hansen.
Humanisterne har også en kvindelig næstformand, som de har indstillet som nummer to:
"Men vi håber, at det bliver formanden. Vi vil gerne være repræsenteret i stærkeste opstilling, og det vil sige formanden. Ellers bliver der reelt tale om et dobbelt formandsskab. Jeg håber, problemet kan løses i mindelighed," siger Erland Porsmose fra Statens Humanistiske Forskningsråd uden at ønske at uddybe det sidste nærmere.
Svært med ligestilling
Det teknisk-videnskabelige forskningsråd har haft store problemer. Der er kun tre kvinder i rådet i alt.
"Men vi har indstillet formanden plus en kvinde, som vi skal. Jeg går principielt ind for en ligelig kønsfordeling. Men det er meget vanskeligt på vores område. Og jeg tror, at på lang sigt bliver det sådan, at den person, som sidder i Forskningsforum, også bliver formand. På kort sigt kunne vi hos os sikkert godt leve med en anden ordning, fordi vi er meget enige. Men det vil nok give en del dobbeltarbejde, som det kan være svært at få nogen til at stille op til i længden," siger direktør Søren Isaksen fra NKT Research Center, som er formand for rådet.
Kun det sundshedsvidenskabelige råd går fri af problemet:
"Ja, det er helt rart, at der er problem, man ikke har," smiler formand Ebba Nexø.
Nu venter forskningsrådene spændt på, hvad deres minister, Jytte Hilden, vil stille op.
Det er hende, som lægger loddet på vægtskålen. Vælger hun ligestillingspolitikken, er det efter alt at dømme en hurtig måde at lægge sig ud med det meste af forskningsverdenen på.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu