Læsetid: 2 min.

Historisk gennembrud for Sinn Fein

28. august 1997

Sinn Fein bliver inviteret til fredsforhandlingerne om Nordirland, der begynder 15. september, oplyser en officiel talsmand for den britiske regerings kontor for Nordirland til Information. Det sker efter, at den Irske Republikanske Hær (IRA) har holdt den våbenhvile, de bebudede 18. juli.
Talsmanden ønskede, sædvanen tro, ikke at offentliggøre sit navn, men sagde, at minister for Nordirland, Mo Mowlam, ventes at offentliggøre den historiske beslutning efter et møde med premierminister Tony Blair torsdag formiddag.
Meddelelsen kommer efter flere dages spilfægteri i den britiske presse, hvor forhandlingernes parter, den britiske og irske regering, ved flere lejligheder har vinket med IRA-vognstangen. Storbritannien og Nordirlands protestantiske ledere afviser dog stadig at være i stue med Sinn Fein.
I går udtrykte Mowlam tilfredshed med den våbenhvile, som IRA bebudede 18. juli.
"I ord og gerninger har IRA vist en vis grad af oprigtighed," sagde Mo Mowlam i går til det britiske BBC.
På søndag slutter nemlig den seks-ugers periode med våbenhvile, som den britiske regering har krævet for at tage republikanerne med i forhandlingerne.
Enige om IRA-våben
Fredsoptimismen understreges også af, at de to regeringer tirsdag aften underskrev en aftale om en nedrustningskommission.
Med bistand fra Canada, Finland og USA skal den undersøge, hvordan de mange våben i protestantiske og katolske hænder kan overgives til myndighederne. Men den britiske regerings talsmand oplyser, at en aftale om, hvordan og hvornår våbnene skal overdrages stadig mangler.
Afleveringen har været et genstridigt kardinalpunkt i fredsprocessen, fordi briterne under premierminister John Major krævede, at IRA afleverede våbnene, før forhandling kunne komme på tale. Det sidestillede de rabiate republikanere med overgivelse.
Men da Labours Tony Blair kom til magten i maj, fjernede han kravet og sendte fredsprocessen ind i en ny fase.
Borgerne i Nordirland og Storbritannien mødte ellers våbenhvilen med skepsis, fordi den forrige endte med en bombe i Londons forretningskvarter Docklands i februar 1996 .
Men siden juli har den rabiate katolske organisation holdt sig fra terrorangreb og væbnet opstand mod det britiske styre i Nordirland. Selv de brutale, elefanthue-klædte grupper, der under sidste våbenhvile fortsatte deres selvjustits mod formodede lokale forbrydere i de katolske kvarterer, har stoppet knæskud og pryglinger.
Trods optimismen mangler der stadig indrømmelser fra pastor Ian Paisley og Robert McCartney, der leder henholdsvis Nordirlands og Storbritanniens Demokratiske Unionsparti. De har hidtil afvist at være i stue med republikanerne Sinn Feins Gerry Adams og Martin McGuiness.
David Trimble, leder af det største unionistiske parti, har, modsat de rabiate protestanter, ikke afvist at deltage, men han har ikke bestemt sig endnu, fordi aftalerne om våben er "for løse og mangler en fast køreplan".
Trimble vil have garanti for, at IRA holdes fast på sine nye, fredelige kurs.
Indvilger unionisterne i at møde Sinn Fein, er det første gang parterne sidder over for hinanden i 70 år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu