Læsetid: 4 min.

Hønselotteri på Christiansø

16. august 1997

Et særpræget ritual udfolder sig hvert år på klippeøen, men det er endnu værre (eller bedre) i Jylland

HERHJEMME
For raske dyre-ludomaner er der nok at rive i sådan en varm sommer med kamphandlinger og væddeløb både her og der. Man kan spille på duerne ude ved Damhuskroen eller hestene i Klampenborg, i Charlottenlund eller på de steder i provinsen, hvor der endnu er baner, som løber rundt. Man kan gøre sin indsats ved et hundevæddeløb i Madrid eller spille på hanekampe i Latinamerika, om man rejser så langt.
Men så er der altså også hønselotteriet på Christiansø!
Alle mulige skribenter er ivrige efter at skrive om deres egne ferieoplevelser, men denne artikel er skrevet efter devisen: Hvorfor fortælle om egne, når man ligeså vel kan berette om andres? Her følger altså, hvad frk. Mortensen oplevede under et ferieophold blandt venner på klippeøen Christiansø, vores forpost mod øst, til højre for Bornholm.
Dagen begyndte med, at Miks lokum sprang i luften. Det skete ude ved Verdens Ende, som er den officielle betegnelse for den lokale losseplads. Frk. Mortensen og de omkringboende teltliggere troede, at der var tale om en gaseksplosion eller startskuddet til en krig. Men senere hørte hun, på båden til Gudhjem, at det ikke var en krig, men et eksperiment. Bornholmere er eksperter i dynamitsprængninger, og nu ville man se, hvorledes en kasseret toiletkumme, som havde tilhørt en, der hed Mik, reagerede på 20 kg. dynamit. Bare sådan for at vide det. Mik selv sad dog ikke på tønden, da det skete. I så fald var han røget til himmels.

På månen
Dette brag havde intet med hønselotteriet at gøre, men var ikke desto mindre en passende optakt til den festlige lørdag, der begyndte med fadølssalg og boder nede på havnen. Den dag afholdtes også den årlige sommerfest på Månen, den ene af øens to traktørsteder, ligesom der skulle være fodboldkamp: Øens mænd mod øens kvinder. Kl. 12 kunne man købe lodder til hønselotteriet for 10 kr. pr. stk. Frk. Mortensen og hendes datter ville gerne have nr. 3 og 29, men fik 1 og 27. Sedlerne med numrene var hhv. grøn og blå. Lotteriet var berammet til kl. 16, hvor endags-turister var taget med båden tilbage til Gudhjem, så de fastboende havde lotteriet for sig selv. De fastboende er på Christiansø om sommeren betegnelsen for dem, der bor der mere end én dag.

Ritualerne
Hønselotteriet er en fast tradition. Hønselortelotteriet kaldes det også, men det er vi for pæne til at skrive. Det har sine egne ritualer præcis som tyrefægtningerne i Spanien. Eller sumo-brydningen i Japan.
Hønsene - der var to - ankom standsmæssigt i hønsekasser. Den ene høne var en gulbrun, storfjerprydet suppehøne. Den havde en kylling med. Den anden var mere brun i det. Den første høne blev nu sat ned på en dertil indrettet spånplade, som var opdelt i felter, svarende til antallet af lodder, nemlig 100. Først blev den præsenteret ved en såkaldt klapperunde. Ikke at man skulle klappe ad den, nej, man skulle simpelthen klappe den, og det gjorde mange af de ca. 100 tilskuere, idet hønen blev fulgt med tilråb som "Husk nu at stå på mit felt", osv. Imens spredte en mand havregryn ud på spånpladen, idet havregryn virker befordrende på hønseperistaltikken.
Høns gør æg. Men de gør også noget andet, og det var dette andet, hele seancen handlede om. Altså kort sagt: Hvor havner hønselorten?

Gump
Alle stirrede nu på hønens gump. Set udefra måtte det tage sig særdeles komisk ud, at her stod ca. 100 rimeligt intelligente mennesker, hvoraf flere med universitetsuddannelse, og gloede på gumpen.
Men nu skete der noget. Kendere kan se på en høne, hvornår den er ved at gøre klar. Der gik kun to minutter, så faldt klatten. Ikke på frk. Mortensens eller datterens felt, men som hun udtrykte det: "Et fuldstændig ligegyldigt nummer vandt". Vinderen vandt en kasse øl og sodavand efter eget frie valg.
Den anden høne var mere strid. Klatlægningen trak ud, og stampublikummet mindedes i fjor, hvor en høne - højst usædvanligt - havde været fem kvarter om at gøre.
Det er ikke ualmindeligt, at gemytterne kommer i kog ved sådanne lejlighed, og at nogle bliver diskvalificeret for at råbe vuf eller mjav.
Omsider lagde hønen en gedigen klat på nr. 28 - altså lige midt imellem det nummer som Mortensen-parret havde og gerne ville have haft. Så tæt på! Hvor bittert...
I fodbold vandt til gengæld kvindeholdet en gedigen sejr med to mål over mændene, idet det dog skal med, at kvinderne fik lov at føre med ti mål fra starten. Kampen udspilledes på det eneste sted på den lille klippeø, hvor der var en nogenlunde plan grund. Altså lidt samme problem som på Færøerne, der heller ikke er naturligt egnet til fodbold, men hvor interessen er blomstret stort op.
Hvis nu Christiansøboerne tror, de er ene om et hønselortelotteri, så må de tro om igen. Det en faktisk almindeligt udøvet praksis ved adskillige byfester og deslige rundt om i sommerlandet. Ifølge vor hjemmelskvinde i hvert fald i Kalundborg. Dog ikke selve Kalundborg.

Kokasser
Men hør nu her: Der findes et lotteri, som gør hønselotteriet til en fluevægtsforeteelse. Det fortæller journalist Louis Schmidt fra Viborg Stifts Folkeblad, som er lidt af en ekspert på området, gennem telefonen: Kokasselotteri.
"Kokasselotteriet er i princippet det samme som hønselotteriet, blot med køer i stedet for høns. Køerne optræder på græs (ligesom tennisspillerne i Wimbledon. Red.). Det er nok et spørgsmål om, at der er generelt er mere plads i Jylland end på Christiansø," funderer Schmidt, der også mener, at jyder har bedre tid. De tager sig et græsstrå at bide i, mens de venter på klatten, for det kan godt trække ud, når den skal passere gennem alle koens syv maver.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu