Slagsmål blandt udlændinge i Padova og voldtægter på strandene i Rimini har fået venstrefløjs-borgmestre til at støtte højrefløjen i kritik af regeringens "blødsødenhed" over for indvandrere
Som om sommeren ikke var varm nok i forvejen, har debatten om indvandrere fra Den Tredje Verden fået termometret til at stige et par grader i Italien.
Anledningen er bandekampe mellem marokkanere og tunesere i byen Padova i Norditalien og en række tilfælde af seksualforbrydelser mod kvinder på strandene i badebyen Rimini, angiveligt begået af indvandrere.
Episoderne har fået de lokale myndigheder langs Adriaterhavskysten til at indføre ekstraordinær belysning og politikontrol af strandene om natten. Og byernes borgmestre, flere af dem fra venstrefløjens Det Demokratiske Venstreparti, har krævet hårdere behandling af indvandrere, der begår forbrydelser.
Dermed har koret af kritikere over for Italiens indvandrere og regeringens blødsødne behandling af dem fået opbakning fra uventet hold. Det Demokratiske Venstreparti hører normalt til blandt indvandrernes sikre forsvarere, og borgmestrenes protester har givet højrefløjen og løsrivelsespartiet Lega Nord fornyet mod på kampen mod Italiens nye borgere.
Forslag om arbejdslejre
Lega Nords leder, Umberto Bossi, har således i vanlig stil foreslået at samle samtlige indvandrere i arbejdslejre, mens den øvrige højrefløj, anført af postfascisterne i Alleanza Nazionale, taler for at gøre det lettere at smide illegale indvandrere, også dem, der ikke har begået forbrydelser, ud af landet.
Kravet rammer lige ned i kernen af det italienske indvandrerproblem, der er vokset voldsomt over det seneste par år. Det er i dag sådan, at en indvandrer, der afsløres uden opholdstilladelse, har 15 dage til at forlade landet. Den tid bruger han oftest på at forsvinde ud i den blå luft inden for EUs grænser.
Indvandrere forsvinder
Ud af 25.000 udsmidte i år er det således kun 3.700, der reelt har forladt landet. Regeringen forsvarer sig med, at den allerede har fremsat et lovforslag, der skal gøre det muligt at placere de udsmidte i et center overvåget af myndighederne for at forhindre dem i at omgå udsmidningen.
Forslaget skal behandles i efteråret, men det er uvist, om der kan samles flertal i parlamentet til at gennemføre den nye regel.
Flere partier på venstrefløjen finder ideen for hård og umenneskelig, men i lyset af den seneste uges tilspidsede debat har regeringen sagt, at den muligvis vil benytte sig af en tillidsafstemning om sagen.
Indenrigsminister Giorgio Napolitano fra Det Demokratiske Venstreparti har forsøgt at dæmpe gemytterne ved at forsikre, at situationen er under myndighedernes kontrol på trods af de seneste episoder i Rimini og Padova.
Albaner-problemet
Ikke desto mindre mødtes han forleden med regeringschef Romano Prodi for at diskutere situationen. De to talte især om, hvad man skal gøre med de albanere, der er ankommet til Italien i år.
Da urolighederne i Albanien var på sit højdepunkt i marts i år, indførte regeringen et særligt lovdekret, der gav albanerne ekstraordinær opholdstilladelse i Italien indtil 31. august.
I mellemtiden er mange af de albanere, der opholdt sig i særlige modtagelseslejre, imidlertid forsvundet fra lejrene, og af de 10.000, der skal sendes tilbage, har myndighederne mistet kontakten med 7.000.
Det store spørgsmål er nu, hvordan man skal få fat i dem og få dem sendt hjem til Albanien. Foreløbig har det ikke hjulpet meget, at regeringen giver økonomisk støtte til dem, der rejser, omkring 1200 kroner pr. person, og højrefløjen har fået en anledning til at triumfere.
Højrepartierne sagde allerede i marts, at albanerne ikke var reelle flygtninge, men bare benyttede urolighederne på hjemmefronten som et påskud for at rejse ind og tage permanent ophold i det forjættede naboland.
Prodi har lovet, at samtlige albanere vil være ude inden 31. august som planlagt, men selv om han har i sinde at bede den albanske regering om hjælp, er det svært at se, hvordan myndighederne kan opspore de 7.000 forsvundne.
Menneskesmugling
Det italienske indvandringsproblem hænger i høj grad sammen med landets lange kyststrækning, som er umulig at kontrollere effektivt.
Kriminelle organisationer tager sig professionelt af den praktiske side af sagen og tjener millionbeløb på menneskesmuglingen til Europa via de italienske kyster.
I dag opholder en million mennesker fra den tredje verden sig i Italien lovligt. Dertil kommer et ukendt antal illegale immigranter. Ifølge humanitære organisationer som Caritas drejer det sig om ca. 250.000 personer, men andre kilder, blandt andet højrepartierne, mener, at tallet er dobbelt så stort.
