Læsetid: 2 min.

Ingen panik over højskolekrise

15. august 1997

Hold jer fra popkurser og tilpasninger til erhvervslivet, lyder det i formandens beretning før årsmødet i Foreningen for Folkehøjskoler

De frie folkehøjskoler er i krise. Elevtallet falder støt, og mange skoler skranter økonomisk. Oveni er ungdomsårgangene små, og ændrede dagpengeregler har gjort det dyrere for de unge at vælge højskoleopholdet.
Men ifølge formanden for Foreningen for Folkehøjskoler, Søren Bald, går vejen ud af krisen hverken via satsninger på kompetencegivende kurser eller kundejagt via poptilbud, der bruger 'tidsånden som pejlemærke'.
Forstanderne på de økonomisk pressede højskoler skal holde hovedet koldt. Højskolerne har tidligere haft modgange, og den aktuelle krise må ikke betyde, at der gives køb på skolernes idégrundlag, skriver Søren Bald i sin beretning til foreningens medlemmer, der i dag samles til årsmøde på Egå. "En elevnedgang bør ikke få os til at åbne alle døre på vid gab for at få årselever," hedder det i beretningen.

Grænse ved eksamen
Formanden understreger, at højskolerne fortsat skal lægge linjen efter, at eleverne skal udstyres med en blanding af de 'hårde' faglige kundskaber og de 'bløde' dannende og personligt udviklende.
Den grænse, højskolerne ikke kan overskride, er, hvor der bliver tale om eksaminer og fast pensum i undervisningen, skriver Søren Bald.
Hvis højskolerne skal til at give sig af med at give eleverne specifikke faglige kompetencer for at møde arbejdsmarkedets krav, forsvinder det folkeoplysende fra højskolen, mener han.
"Kernevilkårene i den danske folkeoplysning har som hovedopgave at sørge for, at de almene kvalifikationer ikke mister sammenhængen med med det menneskeværd, som er deres basis," hedder det.
Søren Bald mener derfor ikke, at højskolerne skal levere diplomkurser eller kompetencegivende forløb til et parallelt kompetence-system for voksenuddannelser, som undervisningsministeriet sidst i 1996 skitserede i et debatoplæg.
"Problemer er bl. a., at oplægget stiller personlige kvalifikationer lig med nogle målbare størrelser. Hvis man skal opnå en bestemt kompetence, er man nødt til at synliggøre kompetencen, hvis den skal måles. Det betyder, at de kvalifikationer/kvaliteter, man ikke kan måle, bliver uden værdi", skriver Søren Bald.

Præcise mål
Pop- eller diplomkurser er altså ikke medicinen for de skrantende højskoler. Som forslag til, hvad højskolerne kan gøre for at kæmpe sig ud af krisen, mener Søren Bald, at højskolerne kan forsøge at sætte flere ord på, hvad man får ud af et højskoleophold, også når det gælder de 'bløde' værdier.
"En af vejene ud af den øjeblikkelige krise er at sætte lidt mere præcise mål end vi er vant til, at konkretisere det vi ønsker, eleverne skal have med sig, når de rejser," hedder beretningen.
Til efteråret fremlægger Foreningen for Folkehøjskoler et projekt, der går tættere på spørgsmålet om kompetence-givende kurser i højskoleregi.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu