Læsetid: 3 min.

Ingen partipenge til EU-mindretal i SF

18. august 1997

SF's hovedbestyrelse vedtog i går, at vinderen i ja-nej-striden løber med partiets valgmidler. Ja-sigerne håber fortsat på en sejr på landsmødet

SF's EU-negative fløj fik sig en fin sejr i går på partiets hovedbestyrelsesmøde. Med 28 mod 10 stemmer blev indstillingen til SF's landsmøde, at SF skal stemme nej til Amsterdam-traktaten.
Dermed er det næstsidste slag slået i den lange kamp om SF's EU-holdning.
På hovedbestyrelsesmøde blev det også vedtaget, hvad man skal stille op med dét mindretal, der må komme på landsmøde i næste måned.
Hovedbestyrelsen indstiller, at mindretallet behandles ligesom det skete i 1993 før Edinburgh-afstemningen. Det betyder at alle partiets midler og sekretariatsbistand går til den vindene side. Tilhængere af det tabende standpunkt må gerne have egne standpunkter og agitere for dem, men skal lægge vægt på at der tales som person og ikke som partirepræsentant.
Bladet Folkesocialisten står åbent for begge parter. Det understreges at der skal holdes en sober tone. Og SF'ere med hver sin holdning til Amsterdam-traktaten vil ikke møde hinanden i politiske dueller, hverken i forsamlingshusene eller i medierne.
Sober debattone
Både ja- og nej-siden i Socialistisk Folkeparti indrømmer, at der opstår en ny situation, hvis landsmødet ender med at være stort set ligeligt delt imellem ja'et og nej'et til EU's nye traktat.
Dermed vil situationen nemlig være forskellig fra 1993, hvor der kun var få, der ville arbejde for et nej til Edinburgh-traktaten.
Et tæt landsmøderesultat kan betyde, at landsmødet også beslutter at dele SF's kampagnemidler midt over, i stedet for at give vinderen alt og taberen intet.
Til forskel fra situationen i 1993 har SF i år fået en central pose EU-oplysningspenge. Tidligere kunne de aktive partiforeninger søge pengene direkte, uanset om de ville bruge pengene på ja- eller nej-kampagne. SF diskuterer fortsat, hvad der skal gøres med disse penge.
Ja-fløj stadig optimistisk
De EU-positive i partiet tror på en chance for at svinge partiet over fra det forventede nej.
"Det er først nu, at man er begyndt at vælge de delegerede til landsmødet. I mit amt, Frederiksborg, viser der sig at være rigtig mange ja-folk", siger en kampklar Margrete Auken.
"Sagen er slet ikke sikker endnu. Det kan meget vel blive helt anderledes på landsmødet", fortsætter hun.
Også SF's gruppeformand, Steen Gade, er fortsat optimistisk.
"Selvfølgelig tror jeg på at det bliver et ja, og jeg vil også arbejde for det, ved at komme til møderne, skrive indlæg og hvad man nu ellers gør", siger Gade.
Lige så fortrøstningsfuld er SF's politiske leder, Holger K. Nielsen, der tror at nej'et nok skal komme i hus på SF-landsmødet.
"Jeg regner da bestemt med opbakning til nej-synspunktet", siger formanden.
Overraskelse på Nørrebro
Men flere af de klare nej-sigere er begyndt at tale om, at de skal være tilfredse hvis de vinder afstemningen med 60 procent mod 40.
Blandt andet i Silkeborg og på Nørrebro har der været valgt delegerede, og begge steder med mange ja-delegerede. I Nørrebro SF-afdeling endte afstemningen 12-10 i nej-favør, og det betyder, at to ud af tre Nørrebro-delegater vil stemme nej på landsmødet. Dét fremstiller ja-siden som en stor positiv overraskelse.
På hovedbestyrelsesmødet i går undlod Kristen Touborg at stemme. Han foretrak den såkaldte finske model, hvor partiet ganske undlader at have en holdning. Selvom en lille håndfuld medlemmer af hovedbestyrelsen fandt ideen sympatisk, undlod de at stemme. Men Touborgs tanke vil blive behandlet på SF's landsmøde, og er en lille joker i spillet om SF's EU-holdning.
Personligt har Touborg tænkt sig at stemme nej til Amsterdam-traktaten.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her