Læsetid: 3 min.

Jospin soler sig i flot prognose

29. august 1997

Paris
En usædvanlig optimisme har grebet franske regeringskredse, der næsten giver indtryk af, at det i den kommende tid vil gå "ufatteligt godt" i Frankrig. Økonomi- og finansminister Dominique Strauss-Kahn har forudsagt, at man ikke alene vil kunne respektere ØMU-kriteriet på tre pct. for budgetunderskudet, men "måske endda nå ned på 2,9 pct.".
En anden, unavngiven minister citeres i det velinformerede og pålidelige ugeblad Le Canard enchaîné for at have sagt, at en lancering af euroen tidligere end den planmæssige frist den 1. januar 1999 ikke er udelukket.
Hovedårsagen til optimismen er konjunkturudsigterne, der i dag er langt mere positive end for blot et par måneder siden.
Vækstprognoserne for den franske økonomi er mere og mere optimistiske, og man taler nu om udsigt til en vækst på tre pct. Finansministeren kan allerede glæde sig over en mærkbar stigning i skatteindtægterne, og med fortsat vækst kan der blive tale om en mekanisk, selvforstærkende virkning af økonomisk vækst og stigende statsindtægter.
Stimuleret eksport
En anden årsag til optimismen er dollarens høje kurs, der stimulerer eksporten og den økonomiske aktivitet i Europa - selv om man ikke ligefrem tør satse på, at dollarkursen ret længe vil holde sig så enestående højt som i øjeblikket.
Måned efter måned fejrer Frankrig triumfer på handelsbalancen, og tallet for juli, der lige er offentliggjort, overtræffer på ny alle forventninger med et overskud på 20 mia. kr.
Det konstateres dog ligesom tidligere, at overskuddet har en stærk sammenhæng med lav og faldende import, en påmindelse om, at den indenlandske efterspørgsel stadig svigter i Frankrig.
Det er den store og vedvarende svaghed, der afspejles i - og delvis har sin årsag i - den fortsat høje arbejdsløshed (12,6 pct. ifølge den officielle statistik, 14 pct. ifølge den beregningsmåde, der var gældende indtil for to år siden).
Regeringen Jospin har taget visse forsigtige skridt til at stimulere efterspørgslen via statsudgifterne - den "keynesianske" metode - i form af sociale tilskud og offentligt finansierede arbejdspladser for de unge. Men det er tydeligt, at regeringen i hovedsagen sætter sin lid til et opsving som følge af det internationale økonomiske klima.
Vil vinde præsidentvalg
Den optimisme, som regeringen bader i, hænger også sammen med Lionel Jospins popularitet. Ifølge den seneste måling er han gået frem fra 48 til 51 pct., og en anden har vist, at han i tilfælde af præsidentvalg ville vinde med 51 pct. mod Jacques Chirac og med 52 pct. mod Philippe Séguin.
Det er tilsyneladende lykkedes Jospin hidtil at finde en gylden middelvej mellem valgløfterne, der ikke helt kan opfyldes, og den "realisme", regeringsansvaret påtvinger ham - og dermed bevare en vis troværdighed, både hos venstrevælgerne og erhvervslivet.
Det mest iøjnefaldende løfte i socialisternes valgprogram var "700.000 virkelige arbejdspladser, heraf halvdelen i den offentlige sektor, den anden halvdel i den private sektor" - til bekæmpelse af den meget høje ungdomsarbejdsløshed (over 20 pct.).
Det private erhvervsliv, der lider under den lave efterspørgsel, viser ingen tilbøjelighed til at deltage i dette program. Hvad den offentlige del af det angår, har arbejdsminister Martine Aubry lanceret en beskeden plan for 50.000 job i år og 150.000 i 1998.
Denne forsigtighed skyldes også, at tanken om at bekæmpe arbejdsløsheden ved at oprette arbejdspladser i den offentlige sektor er i politisk modvind. Næsten alle er i dag enige om, at der skal skabes arbejdspladser ved økonomisk vækst, og at statens direkte bidrag til jobskabelsen kun kan være marginalt.
Chirac distancerer sig
Præsident Chirac har offentligt distanceret sig fra regeringen, idet han som kommentar til Aubry-planen fastslog, at arbejdspladser måtte skabes i det private erhvervsliv, ikke i den offentlige sektor.
Den virkelige test for regeringens beslutsomhed og succes bliver den store konference med arbejdsmarkedets parter til efteråret. Det var oprindelig en almindelig forhøjelse af lønniveauet, der skulle have topprioritet på denne konference. Højere lønninger kan stimulere efterspørgslen, men på den anden side virke dæmpende på beskæftigelsen, og denne ide er nu gledet i baggrunden.
Regeringen synes i stedet at ville gøre forkortelsen af arbejdsugen til 35 timer til hovedemne for konferencen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu