Læsetid: 5 min.

Klondyke med faldgruber

26. august 1997

Derude
BOSTON - Den 20. oktober 1987 dukkede én af mine gode venner, en amerikansk forfatter, op til middag i vort hjem i New York. Den aften kunne samtaleemnet næppe være andet end det opsigtvækkende krak på Wall Street børsen dagen før. Dow Jones-indekset havde taget sig en tur på 23 pct., og det ganske Amerika våndede sig over konsekvenserne.
Det faldt naturligt, at jeg spurgte min ven, hvordan det var gået ham, for jeg huskede, hvor tit han i årenes løb havde udfrittet mig om min vurdering af store amerikanske koncerners præstation.
Hans svar på mit spørgsmål var ganske lakonisk og fuld-stændigt blottet for følelsesudtryk. "I forgårs havde jeg 70.000 dollar. I dag har jeg 12.000 dollar i opsparing. Sådan kan det gå. Jeg vidste jo, hvilken risiko man løber på børsen."
Han var selvfølgelig rystet, men accepterede at gamblere af og til taber stort, ja næsten det hele. Det er vilkårene på Amerikas klondyke-lignende børsmarked. Min fornemmelse er, at mere eller mindre alle risikovillige småinvestorer i USA accepterer denne betingelser.
Nu nærmer vi os med hasteskridt ti-året for den sorte mandag. Der er 54 dage tilbage, og samme euforiske atmosfære som dengang synes at holde Amerika spændt for et eksprestog, der kører direkte mod afgrunden.
"Jeg var til en middag i går, og pludseligt siger én af mine venner til mig:
Har du lagt mærke til, at folk ligesom i slutningen af 1980'erne spenderer flere penge, end de har," fortæller Leona Vogt, en midaldrende konsulent for amerikanske advokater.
Langsigtet
Selv frygter hun ikke "en korrektion" eller et krak.
"Jeg har en finansrådgiver, som jeg møder en time en gang om måneden, og sammen lægger vi planer for, hvad jeg skal investere mine penge i løbet det næste halve år. Jeg investerer på langt sigt. Der kan ikke være tale om at trække sig ud og sælge, når markedet topper. Uanset hvad der sker i fremtiden, vil jeg have nok penge til at gå på pension," forudser Vogt.
"Men jeg bliver nervøs, når jeg hører almindelige mennesker, der aldrig før har investeret i børsmarkedet, prale med, hvor godt det går for dem. Euforien får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig."
Ejeren af en italiensk restaurant under hendes kontor skulle være et typisk eksempel på denne fandenivolske investor. Han hedder Frank DeVito, og har snart i otte år drevet et pizzeria. Men det viser sig, at Leona Vogt tager fejl. Frank er nemlig ikke en opportunistisk investor. Han begyndte at lægge sine sparepenge i aktier, da hans datter endnu ikke kunne gå, og i dag er hun på college.
Han kunne aldrig finde på at gå ud og ind af markedet. "Jeg investerer for det meste i virksomheder indenfor informationsteknologi. Aktier i de store oliekoncerner køber jeg også. De går s'gu aldrig ned. Vi vil altid få brug for olie."
Om han gambler?
"Jeg købte for nylig 1.000 aktier i et asiatisk selskab. Kursen har stået mere eller mindre stille sidenhen, men det er også OK," fortæller
pizzeria-ejeren.
Gode råd
DeVito tager gerne en vis risiko. Forudsætningen er, at tippet kommer fra en pålidelig kilde.
"Jeg spørger af og til mine gæster, hvilke aktier de investerer i. Jeg ser også fjernsyn. Hva' er det nu kanalen hedder? Jo, CNBC."
Det var én af DeVitos kunder, erhvervsøkonomen Peter Cardelicchio, der opfordrede ham til at skyde penge i et asiatisk aktieselskab. Han har kontor ovenover og henter hver dag sin kaffe og wienerbrød i Franks restaurant.
"Jeg følger samme filosofi som Frank. Det ville være halsløst at gå ud og ind. Jeg sælger ikke ud af mine aktier i de næste 15-20 år," siger Peter Cardellichio.
Årsagen er ganske pragmatisk. For det første kan ingen "beat the market", siger han. Hermed forstås, at det kun er teoretisk muligt at indkassere sine aktier, når kursen topper og købe igen ved den laveste kurs. For det andet skal en amerikanske investor betale kapitalvindingsskat på 28 pct., når fløden skummes. Så hellere vente. Men Cardellichio er lidt nervøs ved situationen.
"Det skyldes ikke så meget mine egne investeringer som en frygt for, at det kan gå galt med et så flygtigt marked, som vi oplever i øjeblikket," siger erhvervsøkonomen.
Depression undgåelig
Sammenligningen med 1920'erne er i den henseende uundgåelig. Fra 1920 til 1929 faldt ledigheden i USA fra 12 til 3,2 pct. Den amerikanske økonomis gennemsnitlige vækst i perioden var 3,2 pct., og inflationen droslede ned til under 1 pct. Perioden fra 1987 til 1997 har interessant nok budt på nogenlunde samme økonomiske tal. Heldigvis kan man ikke heraf konkludere, at børskrakket i 1929 og den efterfølgende Depression vil gentage sig i efteråret 1997.
To væsentlige grunde kan anføres. Den ene er, at USA ikke kunne drømme om at optræde protektinistisk igen. Den verdensomspændende økonomiske krise, som fulgte krakket i 1929, var nemlig i vid udstrækning for-årsaget af toldbarrierer, Kongressen satte op. Den anden grund er, at børserne i New York er blevet udvidet og moderniseret i en sådan grad, at de efter alt at dømme vil være i stand til at klare den øgede handel, som en krisesituation normalt medfører. Det betyder, at risikoen for paniksalg mindskes, og det giver investorer, børsmyndigheder og den amerikanske centralbank mere tid til at gyde olie på oprørte vande. Men det betyder ikke, at børsindekset fortsætter himmelflugten. "Amerikanske investorer er glade, men også nervøse. De ved, at en korrektion vil komme før eller senere," siger erhvervskonsulenten Jack McMullen.
Forrige fredag troede alle, at tiden var inde. Børsindekset på Wall Street faldt 525 points fra sit højeste niveau nogensinde - 8.259 points. I sidste uge genvandt indekset noget af det tabte.
"Det varer kun kort tid, så styrtdykker indekset med 20 pct., ned til ca. 6.000 points," mener Jack McMullen. "Nogle aktier er helt vildt overvurderede."
De amerikanske investorer er forberedte på det værste. Alle og enhver ved, at boblen af og til bliver punkteret. Sådan fungerer den amerikanske kapitalisme. I den forstand er der intet nyt under solen. "Lad os blot håbe, at det bliver en blød landing," siger erhvervsøkonomen Peter Cardelicchio.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu