Læsetid: 4 min.

Kritik fra højre og venstre

20. august 1997

Københavns overborgmester har fremlagt et budget med et overskud på 339 milliarder. Enhedslisten og SF mener, det dækker over store nedskæringer i foråret. Venstre mener, at overskuddet burde bruges til skattenedsættelser

Københavns overborgmester har offentliggjort sit budget for det kommende år. Skatterne bliver holdt i ro og alligevel er der 339 millioner kroner til forbedret service inden for daginstitutioner, skoler og hospitalsvæsen.
Venstrefløjen i borgerrepræsentationen mener, at Jens Kramer Mikkelsen (S) overdriver serviceforbedringerne:
"Op i mod de 200 ud af 339 millioner kroner, skyldes de nedskæringer på to procent, som lå i den ramme, som borgmestrene i foråret fik at arbejde med", siger Per Bregengaard, budgetordfører for Enhedslisten.
Venstres budgetordfører Bent Christoffersen kalder budgettet for "overborgmesterens gavebod", men mener, der mangler et punkt: nedsættelse af personskatterne.
Mange års underskud er blevet vendt til et overskud i det budgetforslag for 1998, som overborgmester Jens Kramer Mikkelsen netop har fremlagt for sine medborgmestre. Det skyldes blandt andet, at det økonomiske opsving er kommet til København med tre-fire års forsinkelse. Det har fået arbejdsløsheden til at falde med næsten en tredjedel siden 1994 til 9 procent. Beskæftigelsen stiger fortsat, og derfor forventes der at strømme 500 millioner ekstra kroner ind i kommuneskat.
Mere service
*Skatten holdes på 31,7 procent. (Svarer til amt- og kommuneskat, fordi København ikke er med i et amt).
*Der gennemføres besparelser med grønthøstermetoden: to procent i alle afdelingers ikke-lovbundne udgifter, hvilket svarer til 200 millioner kroner.
*Kommunen begynder at afdrage på sin 10,4 milliarder store gæld med 200 millioner kroner.
*Der er 339 millioner i overskud på budgettet, som kan bruges til alt fra skattenedsættelser til flere daginstitutionspladser.
Jens Kramer Mikkelsen foretrækker at bruge de 339 milliarder til at forbedre den kommunale service fremfor at sætte københavnernes skatteprocent ned. Han lægger dermed op til forhandlinger om, hvordan pengene skal fordeles på:
*Informationsteknologi i folkeskolen og forbedringer i folkeskolen i øvrigt,
*Øgede bevillinger til hospitalerne til hjertekirurgi og kortere ventelister,
*flere pladser på daginstitutioner for børn under et år. I dag har kommunen pasningsgaranti for børn over et år.
Skjulte besparelser
Per Bregengaard, budgetordfører for Enhedslisten mener, at overborgmesteren tager både medier og borgere ved næsen, ved at underspille, at størstedelen af budgetunderskuddet skyldes besparelser på 200 millioner kroner:
"På den måde får han alle folk til at diskutere, hvad man skal bruge alle de dejlige penge til, eller om skatten skal sættes ned. Budgettet lægger for eksempel op til, at man ansætter tre-fire flere lærere i folkeskolen. Men det rækker jo ikke, når der kommer 1.400 flere børn i skolerne," siger Per Bregengaard - som i øvrigt er noget fortørnet over, at Jens Kramer Mikkelsen præsenterer budgettet for pressen, før borgerrepræsentationens medlemmer får det.
"Det er en smart måde at sikre sig på, at der ikke kommer for mange ridser i lakken. Vi skal lave et hulens arbejde for at skaffe budgettet af andre kanaler og være på højde med pressen og overborgmesteren," siger han.
Skatten ned
Bent Christoffersen, budgetordfører for Venstre, har fået lov til at kigge over skulderen hos en, der har budgettet. Han mener i modsætning til Per Bregengaard ikke, at de generelle besparelser er et problem for folkeskolen:
"Man kan jo vælge mellem at skære ned på lærerlønninger eller på fotokopikontoen. Der er jo i forvejen sat penge af til undervisning på det niveua, vi ønsker," siger Bent Christoffersen.
Han er ikke udelt begejstret for borgmesterens tanker om at oprette institutionspladser til børn fra de er seks måneder:
"Det er selvfølgelig et meget godt initiativ, men efterhånden er det problematisk at løse pasningsproblemet ved at bygge flere institutioner. Der er efterhånden et helt praktisk problem med at finde ledige arealer. Og man burde finde andre veje. Eksempelvis give forældrene et større beløb, hvis de selv kan finde en pasningsordning."
- Men du vil godt være med til at bruge flere penge på, at folk kan få passet deres børn?
"Ja."
- Og hvad med flere penge til hjertekirurgi og kortere ventelister?
"Den er jeg også med på."
- Større bevillinger til informationsteknologi på skolerne?
"Den er jeg lidt mere loren overfor. Sidst gav vi tyve millioner kroner til det formål, så vi er allerede på forkant med udviklingen," siger Bent Christensen.
Han savner et punkt i "overborgmesterens gavebord", som han kalder budgettet: nedsættelse af personskatterne. Samtidig mener han, at København bør satse på, at få nedbragt sin store gæld.
- Hvordan får du ønsket om bedre service til at hænge sammen med lavere skat og nedbringelse af gæld?
"Du har jo kun spurgt til 339 millioner kroner ud af et budget på 22 milliarder kroner. Der er store områder udenfor, som man kan spare på. Eksempelvis beskæftigelsesområdet: Når arbejdsløsheden er faldet med 30 procent i løbet af to år, så må det vise sig som besparelser på beskæftigelsesforanstaltningerne."
- Men skatten i København er jo ikke højere, end i andre danske storbyer?
"Det er et problem, at man skal betale omkring 50 procent af sin indkomst i skat. Når det begynder at gå fremad er det på tide at overveje, om man skal bruge alle pengene til at forbedre service, om ikke det ville være bedre at lade borgerne bestemme over flere af deres egne penge."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu