Læsetid: 4 min.

Kul på olien truer klimaet

29. august 1997

I begyndelsen af 70'erne blev de industrialiserede lande og hele verdensøkonomien rystet af den første oliekrise.
Siden da er produktionen og forbruget af olie vokset. Der produceres nu mere end 3,3 milliarder tons om året. Og forbruget er kraftigt stigende i Sydøstasien.
Dengang talte man bekymret om den sidste oliedråbe. Men nu er der olie nok til 40 år mere med det nuværende forbrug pr. år. Selv om det er højere end dengang.
I mellemtiden er der nemlig påvist mange nye reserver og udviklet ny teknik. Der er påvist olie, som med sikkerhed kan udvindes overalt i verden, men især i Mellemøsten.
I Saudi Arabien ved man nu, at der er olie nok til at fortsætte den nuværende produktion i 84 år. I Kuwait kan man fortsætte i 127 år. Resten af verden har "kun" påviste reserver til at fortsætte som nu i ca. 20 år.
Verdens påviste reserver af naturgas rækker længere (over 50 år med nuværende produktion). Og de påviste reserver af kul rækker til mere end 200 år.
Klart regnestykke
Det er nok. Det er mere end nok, siger miljøorganisationen Greenpeace.
Sommeren igennem har Greenpeace aktioneret imod BP's udbygningen af oliefeltet Foinhaven på dybt vand mellem Færøerne og Shetlandsøerne - og mod planerne om efterforskning endnu længere ude i Atlanterhavet, hvor klippeskæret Rockall blev besat og erklæret uafhængig for at sætte fokus på de omliggende landes, herunder Færøernes, stridigheder om retten til de forventede oliemilliarder.
Greenpeace mener at have en klar sag:
Hvis man regner på tallene fra FN's internationale klimapanel og sammenligner dem med tallene for de påviste resserver af olie, gas og kul (fossile brændsler), så når man frem til at menneskeheden slet ikke kan tillade sig at brænde alle de reserver af, der allerede er tilgængelige.
Hvorfor bruge milliarder og atter milliarder på at finde nye oliekilder og udvikle nyt udstyr til at hente olien op, når vi alligevel bliver nødt til at standse afbrændingen før felterne er tømt, spørger Greenpeace.
Ifølge FN's klimapanel vil den globale middeltemperatur stige et sted mellem 1,5 og 4,5 grader, hvis man fordobler atmosfærens indhold af CO2 og andre drivhusgasser i forhold til niveauet før industrialiseringen. Alt tyder på, at overgrænsen er i den størrelsesorden, hvis menneskeheden skal leve op til klimatraktatens ord om at undgå en menneskeskabt skadelig indvirkning på det globale klima - med risiko for destablisering og lokale økologiske katastrofer.
Styr på drivgasserne
Denne overgrænse svarer til at alle verdens lande tilsammen kun kan tillade sig at slippe yderligere 225 Gigaton kulstof ud i atmosfæren - i form af CO2
Men de allerede påviste reserver af kulbrinterne olie, gas og kul indeholder meget mere kulstof: I alt 820 Gigaton - eller 1.050 Gigaton, når man regner de ukonventionelle former, som f. eks. oliesand og olieskifer, med.
Eller sagt på en anden måde: Inden 40 år er gået, skal vi have udfaset afbrændingen af de fossile brændstoffer. Og så forudsætter det endda, at vi i mellemtiden får standset den globale afskovning og får styr på de øvrige drivhusgasser.
De nukendte økonomisk anvendelige reserver kan ikke bruges op på en miljømæssigt forsvarlig måde.
På den baggrund har Greenpeace lagt sag an mod den britiske regering fordi den har givet licens til 15 olieselskaber, som vil udvinde olie i det miljømæssigt følsomme område af Nordatlanten der går under betegnelsen The Atlantic Frontier. Tilladelserne var efter Greenpeaces mening i strid med flere af EU's miljøbeskyttelses-direktiver.
Og på samme baggrund aktionerede Greenpeace i forrige uge mod BP i Nordatlanten.
Oliefeltet Foinhaven ligger på kanten af kontinentalsoklen. Teknologisk er det en udfordring af de større at hente olien op. Vanddybden er 600 meter og al aktivitet må foregå ved fjernstyret udstyr på havbunden. Naturgas, der kommer op sammen med olien, kan ikke udnyttes. Den må brændes af på stedet.
Greenpeace har længe været stærkt kritisk over for olieudvindingen i området på grund af de store problemer med havmiljøet. Nu er kampagnen blevet del af det større mål: At bremse olieudvindingen i det hele taget og teste den nye regerings vilje til at føre en ansvarlig klimapolitik forud for klimakonventionens møde i Kyoto i december.
Forrige søndag blev Greenpeace nødt til at hæve aktionen mod boreriggen Stena Dee.
Sikkerheden kunne ikke længere garanteres. Aktivisterne er udmattede og vores udstyr og materiel har nået grænsen efter aktioner i Nordøstatlanten siden april," sagde Chris Rose fra Greenpeace. Han gjorde samtidig regnebrædtet op:
*Det lykkedes at forstyrre 14 olieselskabers seismiske olieeftersøgning i 18 dage.
*Det lykkes at forsinke Stena Dee i syv dage.
*Rockall blev holdt besat i 48 døgn for at vise det uholdbare i de britiske krav på olieudvinding i området.
*90.000 briter støttede en appel til premierminister Tony Blair om at standse olieudvindingen i The Atlantic Frontier ogsatse på vedvarende energi i stedet.
*90 parlamentsmedlemmer støttede kravet om mindre fossil energi og større investeringer i solkraft.
BP svarede igen ved at rejse erstatningskrav på 16 millioner kr. mod Greenpeace. Retten bestemte at Greenpeaces konti skulle indefryses.
BP trak sig
Men BP's erstatningskrav medførte øjeblikkelig store avisoverskrifter og en opfordring fra den europæiske sammenslutning af grønne partier til boykot af BP-produkter.
Det var meget dumt gjort af BP, skrev en kommentator i dagbladet The Independent onsdag 20. august. Det er meget muligt at Greenpeace har brudt loven, men at vinde sådan en retssag er noget helt andet end at vinde den offentlige mening over på sin side, argumenterede skribenten.
Allerede samme dag trak BP sin anmeldelse og erstatningskravet tilbage på betingelse af at Greenpeace overholdt påbudet om ikke mere at forhindre selskabets aktiviter ved Foinhaven.
Ny kampagne
Og allerede søndag var Greenpeace så i gang med en del af samme kampagne et nyt sted:
Besættelsen af det hollandske olieselskab NAM's efterforskningsplatform nord for Vadehavet mellem øerne Ameland og Schiermonni-koog, nord for Holland.
Ifølge Greenpeace er Shell og Esso, der ejer halvdelen af NAM, ved at forberede en produktion af naturgas inde i selve vadehavet, der ligesom det danske vadehav er et meget miljøfølsomt område med afgørende betydning for fuglelivet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu