Læsetid: 3 min.

Landmænd har frit spil med grønne regnskaber

18. august 1997

Uanset hvad politikerne gør for at reducere landbrugets overforbrug af kvælstof, så går det ud over de forkerte

Den nuværende måde at holde regnskab med landbruget gødningsforbrug er et rent tag-selv-bord for landmændene.
Det mener cand. scient. pol. Mikael Skou Andersen, adjunkt ved Institut for Statskundskab.
"For det første er der elastik i metermål i den måde, regnskaberne bliver stillet op på. Og for det andet er regnskaberne både ekstremt komplicerede og afhængige af vind og vejr", siger han til Information.
Det synspunkt støtter gæsteforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, agronom Jesper Sølver Schou, et langt stykke af vejen.
"Gødningsregnskaberne er ikke egnet til at løse specifikke miljøproblemer som følge af overgødskning i bestemte områder. Men det er da en meget pædagogisk måde at vise den enkelte landmand, hvis han er kørt lidt af sporet", siger Jesper S. Schou.
Alle eksperter er enige om, at den væsentligste årsag til vandmiljøproblemet er de store husdyrbrugs ringe udnyttelse af dyregødningen.
Landbrug har et strukturproblem. Over halvdelen af husdyrgødningen kommer fra mindre end 25 procent af bedrifterne. Dyrene står stort set på de magre jyske jorde, mens kornet dyrkes på de fede marker i Østdanmark.
Desuden bruger kun hver femte kornproducent husdyrgødning. Kunstgødning er både nem og billig. Resultatet er, at de store husdyrbedrifter har problemer med at komme af med deres gødning.
I 1991 vedtog Folketinget en handlingsplan, der pålagde landmændene at udarbejde gødningsregnskaber. Og som fastslog, at overgødskning var strafbart.
Men systemet virker ikke. Og det har politikerne har vidst længe.
Allerede i 1995 bekræftede en redegørelse fra Landbrugs- og Fiskeriministeriet, at landmændene i gennemsnit overvurderede det nødvendige gødningsforbrug med 30 procent. Af den samlede kvælstofbalance på 687.000 ton er der et tab på 490.000 ton kvælstof til omgivelserne.
Ved indførelsen af gødningsregnskaberne blev kvælstofforbruget beregnet udfra det forventede udbytte. I praksis betød det, at nogle landmænd hvert år gik ud fra en ny rekordhøst.
"Jo større overvurdering, jo mere kunne bønderne retfærdiggøre overforbruget", siger Skou Andersen.
Senere blev reglerne strammet, så landmanden nu skal kunne dokumentere, at høsten bliver større end normalt.
Mikael Skou Andersen tror ikke på, at kvælstofforbruget bliver mindre af den grund. Hans bud på en retfærdig og effektiv metode er 'pant-modellen', som egentlig er en simpel input-output model, men som alt andet i kvælstofdebatten er det temmelig kompliceret.
Princippet er, at man betaler 'pant' for det kvælstof, der bruges. Bagefter gør man op, hvor meget kvælstof der forlader den enkelte bedrift i form af afgrøder og dyr.
Pointen er, at man får refunderet det kvælstof, der bliver anvendt til produktion. Og systemet har indbygget en vis elastik i form af et såkaldt bundfradrag, fordi en vis del af kvælstoffet forsvinder af sig selv i naturen.
Mikael Skou Andersen mener generelt, at der i langt højere grad skal anvendes afgifter for at få landbruget til at ændre adfærd og henviser til erfaringer med industriens spildevand i Holland.
Afdelingsleder John Holten-Andersen, Danmarks Miljø Undersøgelser mener også, at 'pant-modellen' er den mest miljørigtige. Men han ser et problem, at det vil kræve et stort kontrolapparat.
"Det er faktisk en 'grøn selvangivelse'. Det betyder, at vi skal ud på hver enkel gård og regne ud, hvad der bruges til produktion af henholdsvis afgøder og kød.
Afgift det letteste
John Holten-Andersen peger på, at formålet med en afgift må være at motivere den enkelte landmand til at bruge mindre kvælstof.
"En afgift på kunstgødning er langt den enkleste løsning. Den vil give den enkelte landmand et økonomisk incitament til at bruge husdyrgødningen, som bliver værdifuld for ham".
Det synspunkt deler han med afdelingsleder Aage Walter-Jørgensen, Erhvervsøkonomisk afdeling ved Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut.
"Men der er ikke nogen simpel måde at gøre det på. For det er ikke givet, at en afgift på kunstgødning ændrer adfærd hos dem, der burger gødningen forkert".
Han mener i stedet, at politikerne skulle se igen på selve Vandmiljøplanens mål om at halvere kvælstofudvaskningen i år 2000.
"Det er jo ingen hemmelighed, at det bliver svært at nå det mål uden at gribe til drastiske metoder".
Også Jesper S. Schou efterlyser en mere differentieret holdning til kvælstofforureningen: "Det er jo spild af ressourcer at halvere kvælstofforbruget på landsplan i områder som reelt ikke bidrager til miljøproblemerne. I stedet bør indsatsen rettes mod områder, hvor de lokale forhold skaber et problem, som i Nordjylland", siger Jesper S. Schou, Danmarks Miljøundersøgelser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu