Læsetid: 4 min.

Mænd uden ansigter

29. august 1997

NY FILM
Det er i action-sekvenserne, at Face/Off for alvor lever - hæsblæsende og følsom på én og samme tid.
To scener, der i al deres enkelthed demonstrerer, hvor mesterligt John Woo forstår at arrangere sine optrin, så de ikke kun er spektakulær action, men også symbolladede og følelsesbetonede tableauer, er henholdsvis et gigantisk shoot-out mellem John Travoltas Sean Archer og Nicolas Cages Castor Troy og en kirkescene, der er som hentet ud af Woos egen The Killer.
Undervejs i skud-scenen befinder de to antagonister sig pludselig ansigt til ansigt med deres egne spejlbilleder - som altså ikke er deres egne - på hver sin side af et dobbeltsidigt spejl. De kan altså ikke se hinanden, men ved instinktivt, hvor den anden befinder sig. En lille samtale følger, før de igen kaster sig ud i kampen og skyder spejlet i stumper og stykker.
Et lille, måske lidt banalt trick, men det virker helt formidabelt. Både som fornyelse af det traditionelle face-off, hvor to modstandere med deres våben rettet mod hinanden holder hinanden i skak, og som 'spejl' på filmens grundlæggende tematik: At vi selv er vores egne, værste fjender. Tematikken illustreres yderligere af, at Castor og Sean bliver mere afholdte som hinanden, end de var som sig selv!
Den anden scene, som foregår i en kirke, er en ekvillibristisk opvisning i smukke slow-motion billeder med flaksende duer, brændende stearinlys og andagtsfulde ansigter - stilhed før stormen, hvor alt går op i flammer og rygende pistoler. Igen er det typisk for Woo, at mundingsilden og ikke selve duellen er det interessante at vise - kædet sammen i en montage-agtig klipning med mennesker, der skyder og skydes og undviger i slow-motion.
Med Face/Off har John Woo genfundet det visuelle talent, han så overlegent demonstrerede i de fleste af sine sen-80'er og 90'er action- og gangster-film lavet i Hong Kong. Især i hovedværket, The Killer, der med Woos yndlingsskuespiller, Chow-Yun Fat i titelrollen, er en betagende hyldest til Jean Pierre Melvilles Le Samourai, hvor Alain Delon spiller ensom lejemorder.
Identitetskrise
John Travolta og Nicolas Cage spiller hovedrollerne i Face/Off, der handler om lederen af et top-hemmeligt anti-terrorkorps, Sean Archer (Travolta), som efter mordet på sin lille søn har indledt et korstog mod morderen, den psykopatiske levemand Castor Troy (Cage) og hans bror Pollux. Et korstog, som har gjort ham til et bittert og desillusioneret menneske.
Endelig en dag belønnes Seans anstrengelser med, at Pollux tages til fange, og Castor skydes ned og formodes død. Men netop som mareridtet for Sean synes ovre, viser det sig, at brødrene Troy har placeret en nervegas-bombe et sted i L.A., og at nedtællingen er i gang.
Løsningen viser sig i form af den comatøse Castor, der via moderne plastik-kirurgiske teknikker kan 'låne' sit ansigt til Sean, som i Castors sted kan lokke bombens placering ud af den fængslede Pollux. Men da den ansigtsløse Castor vågner op og tager Seans identitet, er der pludselig byttet meget bogstaveligt om på rollerne, og Sean Archer må i Castor Troys skikkelse kæmpe en brutal kamp for at få sit liv og ansigt tilbage.
Nonsens?
Umiddelbart lyder handlingen i Face/Off som det rene nonsens, men er man villig til at acceptere filmens præmisser og leve sig ind i dens univers, så er man garanteret en biografoplevelse af imponerende dimensioner.
John Travolta og Nicholas Cage supplerer hinanden på fornem vis som Sean og Castor, der på bedste John Woo-vis repræsenterer to sider af samme sag, yin og yang - et tema, der går igen i de fleste af instruktørens senere film fra Hong Kong - og som i øvrigt også afspejles i titlens dobbelttydige face/off, der både er en hentydning til et endeligt opgør og til det faktum, at de to hovedpersoner bytter ansigter - og liv.
Sean og Castor er væsensforskellige, og Travolta og Cage har hver især (og i fællesskab, må man formode) givet Sean og Castor fremtrædende karakter-egenskaber, som i begyndelsen af Face/Off vises frem, således at man virkelig bliver imponeret over, hvorledes de to på troværdig vis - via skift i kropssprog og skift i stemmeføring - radikalt ændrer personlighed et stykke inde i filmen.
I de fleste af sine film går John Woo en balancegang mellem det acceptabelt sentimentale og det rent patetiske: Hans kærlighedshistorier er svulstige og hans forestillinger om ære og ridderlighed antikverede.
Men Woos skuespillere holder tungen lige i munden og forlener deres personer med en vis dybde og troværdighed. Det særegne univers, han opbygger i sine film er stiliseret og stilfuldt og fungerer på egne præmisser og med egne regler - ikke helt ulig en tegneserieverden.
En stor æstetiker
Efter mere end 25 film forlod John Woo, som en af de første, den blomstrende og kulørte filmindustri i Hong Kong på et tidspunkt, hvor man var bange for, hvad der ville ske, når kineserne igen fik kontrollen med den tidligere, engelske kronkoloni.
Han Hollywood-debuterede i 1993 med Hard Target - en i det store hele meget skuffende action-thriller, og i 1996 fulgte Broken Arrow, der trods John Travolta og Christian Slater i hovedrollerne ikke levede op til forventningerne.
Face/Off bringer her i 1997, hvor kineserne har overtaget Hong Kong, John Woo tilbage i første række - ingen tvivl om at han er en af action-genrens største æstetikere. Og dét uden at hans film bliver ren manér.

*Face/Off. Instruktion: John Woo. Manuskript: Mike Werb & Michael Colleary. (Imperial og 38 biografer over hele landet)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu