Læsetid: 3 min.

Magt-netværker er demokratiets vilkår...

15. august 1997

Netværks-dannelser er meget stimulerende for demokratiet, fordi man må selv sørge for at opstille alternativer, siger magtforsker Bent Flyvbjerg

INTERVIEW
Er det et demokratisk problem, at offentlige topledere, politikere, dommere og chefredaktører mødes regelmæssigt i et lukket forum med private erhvervsledere?
Det spørgsmål blev sat på offentlighedens dagsorden, da dagbladet Politiken i onsdags offentliggjorde medlemslisten for de 56 såkaldte VL-grupper under Dansk Selskab for Virksomhedsledelse.
Magtforskeren Bent Flyvbjerg fra Ålborg Universitet mener, at sådanne netværk er demokratiets vilkår: Demokrati er formaliserede spilleregler for kamp mellem forskellige interesser. Hvis man ønsker andre resultater, må man selv organisere sig for at opnå indflydelse.

Habilitetsproblemer
Den første VL-gruppe blev oprettet for 32 år siden. Fra 1993 til 1997 voksede medlemsantallet med over 500 personer til 1893.
Samtidigt kom der godt 40 procent flere offentlige topledere med. Det skaber grobund for mistanker om inhabilitet, fordi politikere, dommere og embedsmænd skal lovgive for, kontrollere og dømme de erhvervsledere, som de sidder i gruppe med. Og for godt et år siden meldte eksempelvis Højesterets præsident Niels Pontoppidan sig ud af VL-gruppe 13, netop for at undgå, at hans uvildighed kunne drages i tvivl.
Bent Flyvbjerg, som i doktordisputatsen "Magt og rationalitet" har analyseret, hvilke interesser, der over et ti-årigt forløb gjorde sig gældende ved planlægningen af Ålborg bymidte, er ikke i tvivl om, hvorfor VL-grupperne er så attraktive at deltage i:

Indflydelse
"Indflydelse. Medlemmerne ville ikke deltage, hvis netværket ikke havde indflydelse", siger han.
- Medlemmerne fremhæver de interessante foredrag og gode debatter med ligestillede?
"Et helt reelt argument. Medlemmerne er de folk, som amerikanerne kalder "shakers and movers"; folk, der ryster op i ting og får dem til at bevæge sig i den retning, de ønsker. De har behov for et meget højt informationsniveu om, hvad der rører sig i samfundet".

Demokratisk skævhed
- Er sådanne netværk et demokratisk problem?
"Ud fra et ideal om demokrati er det en skævhed, at nogle grupper bliver særligt dygtige til at få indflydelse. Men andre netværk har historisk set været og er stadig langt mere vigtige: Loger som Rotary, Lions og frimuerne i lokalsamfundene. European Roundtable of Industrialists, hvor de helt store europæiske industrigrupper mødes. Internationalt er der den såkaldte Trilaterale Kommission, en organisation hvor regeringsrepræsentanter fra de store lande mødes med industriens topfolk. Fænomenet findes på alle niveauer fra købstaden til det globale".
- Hvad kan man stille op over for sådanne skævheder?
"De, der er utilfredse, kan organisere sig og gøre noget ved tingene selv. I den forstand er netværksdannelser meget stimulerende for demokratiet - man må selv sørge for at opstille alternativer".
"Men det er klart, at folk i loger og VL-grupper har langt bedre ressourcer end en lokal beboergruppe, som bliver ramt af et projekt som en Ørestad, en minimetro, et hurtigtog osv."
- Men det er demokratiets vilkår?
"Ja, demokratiets vilkår er kamp. Mange opfatter demokrati som en lykkelig harmonitilstand. Men demokratiet er kun et sæt spilleregler. Den kamp, der bliver ført om de regler og brugen og misbrugen af reglerne, udgør det faktiske demokrati. Og det er en kamp, der står hver dag, og som demokrater må deltage i".

Fagbevægelsens magt
"Historisk set har fagbevægelsen og Socialdemokratiet jo haft stor succes med at etablere et modspil til erhvervslivets effektive organisation. Nexøs roman Pelle Erobreren beskriver bedre end de fleste historiebøger, hvordan det begyndte".
"Dette netværk har hverken været mindre indspist, eller mindre præget af særinteresser end erhvervslivets. Men sammen har de to netværk givet en vis balance i samfundet".
"Nu har folk bare ikke det samme at bruge fagbevægelsen til som tidligere - fordi fagbevægelsen har sejret sig selv halvt ihjel. Der er opstået et politisk vakuum som fagbevægelsen og Socialdemokratiet nu slås med at fylde ud. Samtidig er andre kommet til: For eksempel sagsorganisationer som kvindebevægelsen og miljøbevægelsen. Greenpeaces netværk er en uhyre effektiv modspiller til erhvervslivet".

Grundlovsbrud
Enhedslisten har nu kaldt statsministeren i samråd og ønsker et forbud mod at ministre, dommere og topembedsmænds deltager i VL-grupper.
Økonomiminister Marianne Jelved advarede i går i Politiken statens topschefer mod at deltage i grupperne, fordi det efter hendes mening kan give embedsmændene habilitetsproblemer, hvis de skal træffe afgørelser, der berører deres klubkammerater.
Den radikale retsordfører Bjørn Elmquist opfordrede samme dag Poul Nyrup Rasmussen til at udstikke regler for embedsmændenes medlemsskab af den slags foreninger.
Formanden for Det konservative Folkepartis gruppe, Hans Engell, advarer derimod stærkt med den type restriktioner for embedsmænd. Det er på kant med Grundlovens bestemmelser om foreningsfrihed, mener han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her