Læsetid: 5 min.

Et marked præget af nervøse spekulationer

19. august 1997

Stort kursfald på aktiebørsen i New York i fredags fik kurserne til at falde i Asien og Europa mandag. Det kan være et forvarsel om en urolig tid for den globale økonomi

BAGGRUND
Uroen på aktiemarkedet fortsatte mandag, da de europæiske og asiatiske børser reagerede nervøst efter et større kursfald med 3,1 procent på Wall Street i New York i fredags.
Kursfaldet i det såkaldte Dow Jones-aktieindeks for de førende industrivirksomheder var det næststørste siden den sorte mandags krak den 19. oktober 1987.
Mange forsøger at score en profit og sælger ud af de stærkt opvurderede papirer, inden det er for sent, og kurserne dykker yderligere.
Også i Asien og Europa er der flere sælgere end købere i øjeblikket.
Da børsen i Tokyo åbnede mandag morgen, faldt Nikkei-aktieindekset med to procent - som var det en refleksagtig afspejling af udviklingen på Wall Street - men sidenhen blev kurserne i Tokyo korrigeret en smule. I Thailand, Indonesien, Malaysia og Filippinerne dykkede kurserne i løbet af dagen med over tre procent.
Også på de førende børser i Europa sivede aktiekurserne i løbet af mandagen med en til to procent, selv om Londons City allerede i fredags tog forskud på "udsalget" med et prisfald på 2,5 procent.
På en dag med lille omsætning var blikket rettet stift mod USA.
Men da Wall Street-børsen åbnede, sivede luften noget ud af spekulationerne om et nyt børskrak, og ved redaktionens slutning havde kurserne vundet noget af det tabte terræn igen.
Sommerstilhed
Men dermed er faren for et større dyk i aktiekurserne ikke overstået.
August måned er på grund af sommerferie i mange lande og lav omsætning på markedet traditionelt en måned med store kurssvingninger. Men mange frygter, at toppen er nået, og at det kun er et spørgsmål om tid, førend luften går ud af ballonen.
I gennemsnit er kurserne steget med 66 procent siden begyndelsen af 1996. Og faktisk kan Wall Street - med et lille tilbagefald i 1987 - i øjeblikket fejre 15 års jubilæum for en hidtil uset periode med vedvarende kursstigninger på aktiemarkedet.
I de første Reagan-år i 1982 lå Dow Jones indekset og rodede nede omkring 1000 point, men siden er indekset næsten ottedoblet. Alene siden 1994 er aktionærernes papirværdier steget med 5000 milliarder dollar - og har øget forskellene på rig og fattig i USA.
"Det er skønt så længe det varer", skrev ugemagasinet The Economist den 9. august efter at Dow Jones-indekset havde toppet med 8259 point den 6. august. Siden er kurserne faldet med næsten syv procent, og nogle analytikere forudser, at den nedadgående tendens vil fortsætte i de kommende måneder.
En række usikkerhedsmomenter kan få velhaverne, pensionsfondene og investeringsfondene til at ændre adfærd.
Inflationsspøgelset
Alles øjne er i første række rettet mod den amerikanske forbundsbank, Federal Reserve, som på et møde i dag skal diskutere, om der er brug for at sætte de ledende rentesatser i vejret.
I fredags var frygt herfor en medvirkende årsag til, at nogle spekulanter solgte ud af deres aktier, for når det bliver dyrere at låne penge kan det svække virksomhedernes indtjeningsevne.
Men i realiteten har den amerikanske forbundsbankchef, Alan Greenspan, ingen grund til at gribe til rentevåbenet foreløbig.
Økonomien er ikke ved at blive overophedet med en vækstrate på omkring 2,2 procent. Forbrugerpriserne stiger med sneglefart, den laveste prisstigning i USA i de sidste 11 år, og den amerikanske realløn er i øjeblikket faldende.
En anden årsag til, at Greenspan sikkert vil afholde sig fra at skrue renten i vejret, er den amerikanske dollar.
Trods en lille svækkelse i sidste uge, så gør dollarstigninger over for de europæiske D-mark-valutaer og den japanske yen livet sværere for de amerikanske eksportører.
Det kan blandt andet aflæses i det voksende japanske handelsoverskud over for USA. Den amerikanske handelsforhandler Jeffrey Lang har netop under et besøg i Tokyo udtalt, at man i Washington er bekymret over Japans voksende handelsoverskud.
Den tyske usikkerhed
På torsdag vil øjnene så blive rettet mod Frankfurt, hvor en anden af finansspillets vigtige aktører befinder sig. Der er møde i den tyske Bundesbank, og analytikere frygter, at den vil stramme pengepolitikken og hæve en eller flere af de centrale rentesatser.
I Bundesbankens seneste månedsrapport, der blev offentliggjort i sidste uge, var der således en skarp advarsel imod de stigende forbrugerpriser, som kan sætte den "stabilitetsorienterede politik" over styr.
Hvis Bundesbanken forhøjer renten ud fra indenlandske årsager, vil det kunne få en række sideeffekter for omverdenen.
Det vil ikke kun svække den amerikanske dollar. Det kan også tvinge de svageste europæiske økonomier til at sætte renten yderligere i vejret for at hindre et større fald i valutakursen og uro på det europæiske marked.
Det kan igen lægge en dæmper på den økonomiske udvikling og gøre det sværere for dem at klare optagelseskravene til Den Økonomiske Monetære Union.
I Centraleuropa vil en stærkere D-mark kunne sætte gang i en bølge af valutakursdevalueringer, præcis som det allerede er sket for den tjekkiske koruna.
En sådan forbedring af de centraleuropæiske landes pris-konkurrenceevne vil ikke ubetinget være en fordel for dem.
For i øjeblikket har de et handelsunderskud over for EU-landene på grund import af teknologi og forarbejdede forbrugsvarer. Det underskud kan blive større, hvis den vesteuropæiske D-mark zone atter bliver opskrevet på valutamarkedet.
Den asiatiske faktor
Foreløbig er aktiemarkedernes nervøse trækninger som en krusning på overfladen. Men renteforhøjelser i USA eller i Tyskland kan være den "monetaristiske" dråbe, der sætter en større bølge af negative reaktioner i gang. Det er ikke kun ændringen i det relative styrkeforhold mellem dollar, D-mark og yen, der vil spille ind.
Lavere vækstrater i de sydøstasiatiske tigerøkonomier kan få disse landes spekulativt høje ejendomspriser til at bryde sammen. Det vil også påvirke udviklingen i verdensøkonomien.
Tigerlandene har her i 90'erne haft en gennemsnitlig vækstrate på otte procent om året, og på et tidspunkt, hvor ikke mindst Vesteuropa og Japan stod stille, har de været en slags lokomotiv for verdensøkonomien.
Uden vækst og optimistiske forventninger til fremtiden fjernes et vigtigt grundlag for de seneste års turbostigninger på det globale aktiemarked.
De transnationale
En anden faktor bag kursstigningerne har været voksende overskud på de transnationale selskabers regnskaber.
Bortrationalisering af løntung arbejdskraft i de vestlige landes industrierhverv har kombineret med vækst og investeringer i nye fabriksanlæg i Asien, Østeuropa og Latinamerika øget selskabernes overskud.
Sådanne selskaber har været attraktive investeringsobjekter for de mange pensionsfonde og investeringsforeninger, der har vokset sig kapitalstærke.
Derfor gav det anledning til bekymrede miner i Wall Street, da et af de transnationale varemærker, Gillette, i fredags udsendte en såkaldt "profitwarning". Lige som Coca Cola gjorde for nylig meddelte Gillette, at dets indtjening ikke lever op til forventningerne.
Grøn advarsel
I lørdags kom så en advarsel fra en anden kant, som med tiden vil komme til at påvirke forventningsdannelsen på aktiemarkedet.
I Washington udsendte Worldwatch-instituttet en rapport "The Agricultural Link", hvor man forudser, at en række nationer i blandt andet Østasien i takt med øget velstand for en voksende befolkning vil blive storimportører af korn og andre fødevarer. Det vil føre til prisstigninger
"Effekten for verdensøkonomien vil være øget politisk ustabilitet i udviklingslandene. Det kan direkte komme til at påvirke de multinationale koncerners profitter, udviklingen på aktiemarkedet og pensionsfondenes indtjening", vurderer Worldwatch-instituttet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu