Læsetid: 3 min.

Miljø-vurdering møder skarp kritik

27. august 1997

Før sommerferien fik Finansministeriet leveret et par nye moduler til den makroøkonomiske model af Danmarks økonomi, ADAM.
De nye moduler kan regne ud, hvad der sker med energi og miljø, når den økonomiske aktivitet i samfundet ændres.
Men det har ikke sat sig spor i den "Miljøvurdering af Finanslovsforslaget for 1998" som blev uddelt i går sammen med selve finanslovsforslaget.
"Det ville efter min mening være naturligt at trække finansloven igennem et ADAM-system, hvis man skal miljøvurdere den," siger seniorforsker Poul Erik Morthorst fra Forskningscenter Risø til Information.
De nye ADAM-moduler er udviklet af Risø sammen med Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Statistik. Blandt andet kan man beregne energiforbruget og dermed CO2-udslippet ved en given økonomisk udvikling.
"Ligesom man altid vurderer virkningen af finanspolitikken, altså ændringerne i den økonomiske politik, på beskæftigelse og betalingsbalance ville det efter min mening være oplagt at beregne effekterne på miljøet af den samlede finanspolitik," siger professor Jesper Jespersen, Roskilde Universitet.
"Og hvis man ikke mener, at den nye model er tilstrækkelig gennemtestet, findes der rigeligt med andre og mindre detaljerede modeller, som kunne have været anvendt".
Lille fremskridt
Kravet om miljøvurdering af finansloven blev indført som led i stemmeaftalen med SF og Enhedslisten sidste år.
"Det er et fremskridt, at man nu ikke kan komme uden om at svare på spørgsmål om miljøet, når man fremlægger finansloven, men der er lang vej igen før miljøvurderingen bliver et egentligt politisk styringsinstrument," siger SF's miljøordfører og gruppeformand, Steen Gade til Information.
"De har nøjedes med at opregne virkningen af enkelt-initiativer. Der mangler meget, før det kan bruges som afsæt for et grønt nationalregnskab og den sideordning af miljø og økonomi, som vi stiler imod."
Steen Gade vil gennem et udvalgsspørgsmål afkræve Finansministeriet en beregning, udført på den nye Risø-model.
I Finansministeriets afsnit om CO2 er der en kurve, der fremskriver den økonomiske aktivitet til år 2005. Men CO2-kurven standser i 1996 - bortset fra en stjerne i år 2005, der viser målsætningen: At komme ned på 80 procent af udslippet i 1988.
"Man skriver at den ekstraordinære fremgang i produktion og beskæftigelse er grunden til, at CO2-udledningen kun er faldet beskedent siden 1990, og at man venter, den vil falde i de kommende år under forudsætning af en miljøvenlig energipolitik. Men der står ikke noget om den nødvendige styring. Man har ikke lavet noget styrings-instrument," siger Steen Gade.
Hvordan nås målet?
På samme måde savner han initiativ i afsnittet om økologisk landbrug. Der står:
"Målet er, at syv pct. af det samlede danske landbrugsareal skal være omlagt til økologisk drift i år 2000. En statusopgørelse i 1997 viser, at 2,5 pct. er omlagt. Det er endnu for tidligt at vurdere, om målsætningen nås."
"Der skulle jo stå nogle forslag til, hvordan man kan nå de resterende 4,5 procent," siger Steen Gade. "Eller i det mindste en bemærkning om at en offensiv politik vil være nødvendig, hvis målet skal nås."
"Hvis man skulle kalde det en vurdering, måtte der stå noget om, hvad det har kostet at nå de 2,5 procent, og hvad der så skal til for at nå op på syv procent i løbet af tre år," medgiver Jesper Jespersen om samme afsnit.
Finansministeriet har koncentreret sig om virkningen af nye politiske initiativer (f. eks. forårets aftale med SF og Enhedslisten om bilafgifter og kollektiv trafik) og virkningen af tidligere års politiske aftaler, herunder de grønne afgifter.
Stigende udgifter
Et af de steder hvor forholdet mellem den økonomiske vækst og de miljøpolitiske handlingsplaner træder klart frem er afsnittet om affald, hvor de generelle mængder er steget godt 20 procent på ti å,r mens genanvendelsen er steget endnu mere og forventes at stige yderligere i 1998 som følge af sidste års forhøjelse af affaldsafgiften.
Hæftet giver en oversigt over statens bruttoudgifter til miljø og energi, selv om "de kan være svære at kvantificere", enten fordi virkningen er indirekte, eller fordi de ordinære udgifter har fået en ny miljøeffekt. Til vurdering af det er der et bilag, hvor miljøaktiviteterne i hvert enkelt ministerium regnes op.
De to områder, hvor udgifterne til miljø stiger stærkst er den internationale miljøbistand og tilbageføringen af CO2-afgifter som tilskud til energibesparelser i erhvervsvirksomhederne.
Finansminister Mogens Lykketoft betegnede selv tirsdag miljøvurderingen som et pilotprojekt og understregede, at han sagtens kunne forestille sig en mere ambitiøs beregning næste år. "Det er vores første forsøg på at lave en miljøvurdering af Danmark og af den økonomiske politik, der føres herhjemme. Det kan man gøre på mange måder, og jeg siger ikke, at vi har fundet det fuldgyldige svar".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu