Læsetid: 4 min.

Milosevic blander sig i Srpska-strid

28. august 1997

Den jugoslaviske præsident, Slobodan Milosevic, ventes i dag eller fredag til Banja Luka, hovedby i Republikken Srpska, med det formål at forsøge at løse den voldsomt eskalerende strid mellem præsident Biljana Plavsic og den fløj, der støtter den krigsforbrydersigtede Radovan Karadzic.
Den internationale SFOR-styrkes talsmand, major Chris Riley, oplyser over for nyhedsbureauet Reuter, at SFOR har modtaget en anmodning om landingstilladelse for Milosevic' fly - og at anmodningen for øjeblikket er "under overvejelse".
Vesten - og især USA - har presset på for at få Milosevic til åbent at erklære sin støtte til præsident Plavsic i den verserende strid. Så sent som mandag ringede den amerikanske udenrigsminister, Madeleine Albright, Milosevic op og bad ham om at intervenere til fordel for Plavsic.
Beograd tøver
Men hidtil har Beograd officielt indtaget en tilbageholdende rolle, og Milosevic har ikke udtalt sig offentligt i konflikten.
"Krisen og splittelsen i Republikken Srpska skal løses gennem frie og demokratiske valg til både parlamentet og præsidentposten på samme tid", siger Vladan Skoric, chargé d'affaires på Forbundsrepublikken Jugoslaviens ambassade i København.
"Alle, der hævder at have støtte i befolkningen, må være parat til at stille op til valg. Og ingen udefra har ret til at blande sig", siger Skoric med klar henvisning til SFOR-styrken.
Kontakter med Pale
Kravet om samtidige valg til både parlament og præsidentposten er tidligere rejst af Pale-fløjen, men er afvist af præsident Plavsic, der har udskrevet valg til parlamentet - og kun det - d. 12. oktober.
Uofficielt siger velinformerede diplomatiske kilder til Information, at Milosevic er meget bekymret over, hvorvidt præsident Plavsic er blevet et redskab for vestlige interesser. Selv om Beograd opretholder forbindelser også til Banja Luka og før har tilbudt sig som mægler i konflikten, er der langt snævrere kontakter - politiske og økonomiske - med den ultra-nationalistiske fløj i Pale.
Ikke nødvendigvis med Radovan Karadzic, som Milosevic længe har haft et både personligt og politisk modsætningsforhold til. Men Momcilo Krajisnik, Republikken Sprskas repræsentant i det bosniske præsidentråd, og republikkens ministerpræsident Gojko Klickovic, har tætte kontakter til Beograd.
Forbindelserne foregår på partiplan, mellem det regerende socialistparti i Serbien og det bosnisk-serbiske regeringsparti, SDS - ikke på regeringsniveau, hvor Beograd fastholder streng neutralitet, siger diplomatiske kilder.
Fjendskab med Plavsic
Også mellem Milosevic og Plavsic eksisterer et personligt modsætningsforhold, der daterer sig tilbage fra den dag i april 1993, da Milosevic rejste til Pale for at overbevise det bosnisk-serbiske parlament om at stemme for den såkaldte Vance-Owen fredsplan.
Mens Karadzic tøvende støttede fredsplanen, vendte bl.a. Plavsic sig stærkt imod den, kaldte Milosevic "en forræder mod den serbiske sag" og nægtede at give ham hånden. Ved hjemkomsten til Beograd udtalte Milosevic i fuld offentlighed, at Plavsic var en "sindssyg, der havde brug for hurtig behandling".
Plavsic' åbne støtte til demonstrationerne imod Milosevic i vinter, og hendes udtalelser i sidste måned om, at Milosevic var den egentlige skyldige bag krigsforbrydelserne i Bosnien, gjorde ikke forholdet bedre.
Nu er bøtten vendt, den ultra-nationalistiske Plavsic støtter sig til Vesten i et forsøg på at bryde Karadzic-klikens kontrol med republikkens politiske og økonomiske liv, og det er Milosevic, som tilkaldes for at tale Pale-fløjen "til fornuft".
Boykot af lokalvalg
Det gælder ikke mindst det bosnisk-serbiske parlament, der under en samling tirsdag i Pale vedtog at boykotte de vigtige lokalvalg i Bosnien 14. september og afbryde al samarbejde med OSCE (Organisationen til Sikkerhed og Samarbejde i Europa) om organiseringen af valget. Godt halvdelen af parlamentets 78 medlemmer deltog i samlingen.
Formanden for parlamentet, Dragan Kalinic, gav to grunde til det drastiske skridt: at den "politiske atmosfære ikke fremmer afholdelse af valg" og at de valgregler, OSCE har fastlagt, er "i modstrid mod Republikken Srpskas valglove".
Mens det første er en henvisning til det internationale samfunds åbne støtte til præsident Plavsic er det andet en protest imod, at OSCE ikke - som ved parlamentsvalget sidste år - vil lade serbiske flygtninge stemme i de valgkredse, hvor de har indskrevet sig.
OSCE har strammet valgreglerne med det formål at hindre, at flygtninge bruges i etniske gruppers spil for at opnå kontrol med visse nøglebyer. Således er 4.000 serbiske flygtninge, der havde indskrevet sig som vælgere i den strategisk vigtige grænseby Brcko, blevet afvist af OSCE til serbernes store fortrydelse.
Den officielle OSCE-holdning, som den udtrykkes af lederen af OSCE-missionen i Sarajevo, amerikaneren Robert Frowick, er, at det bosnisk-serbiske parlament er opløst af præsident Plavsic, at det således ikke har kompetence til at blande sig i valghandlingen, og at lokalvalget 14. september vil foregå som planlagt.
Kan skabe problemer
Men uofficielt siger OSCE-kilder til Information, at parlamentets boykot-opfordring "selvfølgelig kan skabe praktiske problemer" i de byer fortrinsvis i den østlige del af republikken, som er under ultra-nationalisternes kontrol.
Der er "ikke på nuværende tidspunkt planer om at udsætte valget" i disse byer, man "afventer situationen" og ser, om de lokale samarbejdspartnere følger parlamentsflertallets opfordring til boykot.
Foreløbig er der intet, der tyder på, at sikkerheden for de 2300 valgeksperter, der snart sendes til området, er truet, understreger OSCE-kilden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her