Læsetid: 2 min.

Miskmask

26. august 1997

NY CD
De store bronzeklokker er 2400 år gamle. Indtil for nylig lå de under jorden i en fyrstegrav i Kinas Hubei-provins. Nu er de dukket op som majestætisk klingende urelementer i Tan Duns pretentiøse Symphony 1997.
Klokkerne er et scoop set fra komponistens side. De forlener hans værk med et ligefrem ærefrygtindgydende historisk perspektiv. Tan Duns symfoni er nemlig bestilt til at handle om historie. Nærmere bestemt om samtidshistorie - helt præcist om denne sommers overdragelse af Hong Kong til Kina.
Den kinesisk-amerikanske Tan Dun har grænseoverskridelsen som sit image. Han blander lydene fra de ældgamle klokker med uskyldsrene, kinesiske barnestemmer anno 1997. Dertil kommer vesteuropæisk symfoniorkestertradition, reallyd fra kinesisk gadeopera og så - som kirsebærret oven på hele herligheden - stjernesolisten Yo-Yo Mas luksus-cello, der løber som narrativ tråd gennem værket.
Det er gået stærkt med at få nedskrevet, opført og indspillet musikken. Slutdelen "Mankind" skal minde om ofrene for opiumskrigen og Anden Verdenskrig. Dermed har man vel regnet med at kunne gyde lidt olie på de oprørte politiske vande.
Havde det ikke været mere påtrængende at tilegne værket ofrene fra Den Himmelske Freds Plads?
Utålmodig komponist
"Musikken er nem at gå til," hedder det i en interview-artikel med Tan Dun i Time Magazine - og det er i hvert fald ikke løgn. Faktisk behøver man slet ikke tygge maden, det er bare at åbne munden og synke.
"Hvis du beder unge mennesker af i dag om at lytte til en 20 minutter lang symfonisats, er der ikke rigtig nogen, der har tålmodighed til det - ikke engang mig selv!", invender komponisten. Derfor har han valgt (med uomtvistelig professionalisme, det skal medgives) at fabrikere en rapsodi af musikalske stemninger - en "dramatisk montage" - snarere end en egentlig symfoni.
Alligevel har resultatet fået den og forpligtende betegnelse "symfoni". Det lugter af mesterværk, men det lander mere som miskmask.
Der er ingen tvivl om, at Tan Dun kan noget som komponist. Noget smukt, grænseoverskridende, ja ligefrem guddommeligt enkelt. Det aktuelle stykke bestillingsarbejde lever imidlertid ikke op til de store forventninger.

*Tan Dun: Symphony 1997 - Heaven, Earth, Mankind. Yo-Yo Ma (cello), Imperial Bells Ensemble of China, Hong Kong Philharmonic Orchestra og Yip's Children's Choir dirigeret af Tan Dun. Sony Classical 63368

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her