Det er vrøvl at påstå, at der er færre begavede mennesker
i dag. Spørgsmålet er snarere, hvad de intellektuelle idag bruger deres begavelse til, mener Peter Kemp
de intellektuelle
Peter Kemp har fra starten af sin universitetskarriere fokuseret på engagementet. Engagementet som filosofisk emne i for eksempel den første disputats Engagementets Poetik, men også engagementets rolle i etikken - og vel at mærke en etik, han ikke kun har belyst i forelæsninger eller videnskabelige artikler om for eksempel Sartre, Levinas eller Ricoeur.
Han har også jævnligt bragt etikken op i forbindelse med ganske aktuelle problemer - som gamle menneskers status i velfærdsstaten, som indførslen af elektroniske betalingsmidler, som optøjerne på Nørrebro i København 18. maj 1993. Senest har han kritiseret etikken eller manglen på samme i dagens hospitalsvæsen.
Information mødte Peter Kemp på Center for Etik og Ret i det indre København. Centeret har tilknytning til Københavns Universitet, men finansieres også af fonde, for eksempel fra EU. Det er principielt en uafhængig kreds af forskere, der især fokuserer på bioetikken - ikke kun forstået som de nyeste teknikker indenfor biologien, men også mere fundamentalt filosofiske spørgsmål om "indgreb i legemer".
Og hurtigt kom samtalen til at dreje sig ind på institutionerne som sådan - og fraværet af kritik af dem. Og måske især fraværet af de intellektuelle i denne debat.
De traditionelle rammer
- Jean-François Lyotard definerede i 'Den postmoderne tilstand' viden som en vare... Kan der være noget om det? At den intellektuelle efterhånden er en slags ting, hvis værdi varierer alt efter udbud og efterspørgsel?
"Det er på en måde også vilkårene for os. Hvis vi ikke kan sælge i en eller anden forstand, så får vi ikke bevillingerne. Bioetik er jo ikke noget, man nødvendigvis forstår, selv på universitetet. Uanset den megen snak om tværfaglighed, har der jo i mange år været tradition for, at tingene skal sættes i bås og indordnes under traditionelle rammer: Filosofi hører hjemme der og der, medicin dér og dér. Humaniora skal pr. definition være sådan og sådan og der er ikke tradition for uden videre at bryde de grænser."
- Kristen Bjørnkjær skrev en leder i Information om 'det teknokratiske tab'... eksperternes indtog i samtlige institutioner, og indtoget af ekspertsprog og dialog-modvilje...
"Det er en del af problemet. Akademikere, der betragter sig selv som systemets mænd fremfor alt, og systemer der ikke kan gennemtrænges. Fraværet af dialog og fokuseringen på magt. Lederen satte fingeren på et ømt og afgørende punkt: Nemlig at vi ser et tab af menneskelighed sideløbende med introduktionen af de nye teknikker. Dette gælder desværre også akademikerne og de intellektuelle."
Et begavet menneske
- Der har især fra højrefløjen de seneste år været tale om de intellektuelles forfald - Allan Blooms 'The Closing of the American Mind'...
"Jeg ved ikke, om der egentlig er tale om et fald i intellektualitet. Det er vrøvl at påstå, at der skulle være færre begavede mennesker i dag, hvis jeg må have lov at definere den intellektuelle som 'et begavet menneske'. Spørgsmålet er snarere, hvad de intellektuelle idag bruger deres begavelse til."
"Man kunne hér også nævne medierne, og deres måde at forvalte diskussionen på. Problemet er jo også mediernes brug af de intellektuelle. Tit bliver de ikke brugt til andet end underholdning."
"Diskussionen foregår på mediernes præmisser, og præmisserne bremser tit diskussionen. Som det skete med det arbejde, jeg deltog i i 80'erne, om forsøget på at lave en humanistisk- teknologisk uddannelse, en såkaldt hum-tek. uddannelse. Idéen strandede på universitetets mange udvalg, og den offentlige debat standsede på grund af den lange sagsbehandling."
- Lad os blive ved medierne: Du ytrede dig i pressen om urolighederne 18. maj...
"TV2/Lorry bad mig om at kommentere det, der var sket. Da jeg så nærmere på videooptagelserne fra begivenhederne, blev jeg chokeret. Det kunne ikke passe. Jeg boede jo i Paris i 68, hvor det ifølge overleveringerne gik hårdt til, men her gik politiet aldrig nogensinde så langt som til decideret at skyde på demonstranter... Det var fuldstændigt forrykt at overvære hvad der skete i København, på den baggrund..."
"Det kaldte på en kommentar - og det var derfor jeg følte mig forpligtet til at stille op for pressen, også da Ekstra Bladet ringede mig op og bad mig uddybe, hvad jeg havde sagt i TV2/Lorry
- Men interviewet i Ekstra Bladet blev jo ikke fulgt op, eller støttet af andre univeristetsfolk?
"Peter Wivel kaldte mig på forsiden af Weekendavisen for en skrivebordsfilosof. Og fra alle sider blev der bakket op om politiet. Jeg kan ikke huske nogen kritik af politiets fremgangsmåde fra andre akademikere med samme adgang til medierne som mig."
"Alligevel tror jeg, politikerne måske nok er blevet klogere på lige netop dét område. Det ændrer dog ikke ved tendensen: At man i Danmark principielt ikke angriber sine institutioner, om det så er politiet, sundhedsvæsenet eller universitetet. Danskerne holder ikke af at kritisere deres institutioner."
- Og de intellektuelle har et ansvar her?
"Ja. Politiet og sundhedsvæsenet og institutioner i al almindelighed bliver ikke kritiseret nok. Der pågår masser af skindiskussioner om etik, tit og ofte om de dramatiske spørgsmål, ekstremerne. Dramaer. Men ingen diskussion om det, der er det fundamentale for en etisk diskussion, menneskesynet i institutionerne."
Alligevel skuffede
- Institutionerne diskuterer ikke deres egen rolle og funktion?
"Systemet forsvarer sig selv. Spørgsmålet om en etisk grundholdning forsvinder. Indenfor hospitalsvæsenet ser jeg ikke nogen diskussion om nødvendigheden af noget så centralt som omsorg. Man kunne sige det samme om fraværet af en debat om pædagogikken i uddannelsesinstitutionerne."
- Joan Conrad blandede sig da i sommerens debat i Information om universiteterne og pædagogikken...
"Det er hendes fag. Så hun er nødt til det."
"Men generelt er det min opfattelse, at de fleste andre er ret ligeglade. De skuffede 68'ere, som var så kritiske, men idag definerer sig som systemets mænd, og som siger, at nu er de skuffede - det er måske de farligste. Fordi de egentlig ikke rigtigt er klar over, hvad det er, de er så skuffede over. De er skuffede på det ene eller det andets vegne. Men de har forsåvidt ingen dårlig samvittighed."
"Der er mange eksempler på akademikere, der har klaret deres faglige forpligtelser, har en god faglig karriere at se tilbage på - og som af princip aldrig nogensinde vil tillade sig selv at få dårlig samvittighed. Men alligevel mener de, at de er skuffede. Jeg spørger: Over hvad?"
"Det væsentlige spørgsmål er, om man kan stå inde for det, man siger. Mange af de skuffede står jo ikke inde for noget særligt. Og så kan det for så vidt være ligegyldigt."
Masser af engagement
- Indimellem kan man læse om de studerende, at det er deres ansvar, eller at de har en meget stor del af ansvaret. At de ikke engagerer sig, at de betragter sig som elever, og studierne som 'lektier'
"Det er ikke rigtigt. De lever under et system, som fremmer den slags uselvstændighed. De skal overleve indenfor de givne rammer. Der er ikke mangel på engagerede og interesserede studerende, som for eksempel tilbyder at arbejde som volontører for os, halve og hele år igennem."
"Problemet ligger snarere hos de intellektuelle, der opfatter sig som systemets mænd. Som føler selvtilstrækkelighed på systemets vegne, og ikke har problemer med at udvise kynisme over for mennesker. Som ikke reflekterer over, at det og det skal respekteres. At der findes noget urørligt."
"Den fundamentale etiske diskussion drejer sig om det urørlige, om Den Andens integritet. I mange tilfælde er det jo umuligt ikke at røre; at bryde ind i Den Andens intimitet for at hjælpe. Men denne intimitet kan kun overskrides, hvis man respekterer Den Andens integritet. Dette er kun muligt hvis man har et etisk grundsyn. Hvis man har reflekteret over Den Anden, og indgrebet ikke blot er begrundet i en form for kynisme, der gør ethvert etisk spørgsmål til et teknisk problem."
Marxismens svaghed
- En kynisme, som man måske også kan se i dagens sociale ordninger, jobskabelse, skånejobs, tvang?
"Det kan være, der er de bedste motiver. Men konsekvenserne er ikke overvejet, hvor meget det betyder af tvang og umyndiggørelse."
...som de gamle marxister ikke blander sig i... dem, der ellers om nogen ved noget om arbejde, profit, merværdi, fremmedgørelse...
"Svagheden ved Marxismen var måske, at man overså menneskesynet bag, som jo var hegeliansk. Netop derfor blev diskussionen overfladisk. Den blev ført af mennesker, der ikke for alvor havde levet sammen med andre mennesker og ikke vidste, hvordan et overgreb så ud, i realiteten."
"I princippet var de naturligvis imod overgreb - men der var ikke nogen enighed om, hvad overgrebet forbrød sig imod. Overgrebet fik en diffus, teoretisk form, og diskussionen kunne fortabe sig i abstrakter."
"De glemte den fundamentale pointe, at etikken er et spørgsmål om liv og død, og at hvis man glemmer den, kan al resten forsåvidt være ligegyldigt. Den forfladigede eller udvandede utilitarisme kan ikke stille noget op overfor det, der er det største problem idag: Kynismen."
"Der findes mange eksempler på forskere med en god faglig samvittighed, med fremragende karrierer - men samtidig også personer med en enestående enøjethed. Kræftforskere, der véd at deres behandling ikke dur, men som alligevel nægter at tage noget alternativ alvorligt. Eller forskere, der i al almindelighed fokuserer på deres egne mål."
"De dyrker megalomanien. De fascineres af det store og det voldsomme, hele den tyrkiske musik. Det markante resultat. Men når det kommer til det egentligt etiske spørgsmål, de principielle og næsten kedsommelige spørgsmål, så viger de tilbage, og forsvarer de eksisterende strukturer. For enhver pris. Man lukker sine cirkler og håber på, at kritikken ikke rammer én selv."
"Den etiske udfordring for den kritiske intellektuelle burde være analysen af overgrebet - og det er utroligt at de, der har så stor en viden kan være så lukkede som de er, når kritikken rammer dem selv. At de kan være så lukkede overfor de mere bløde sider af tilværelsen. At de finder det legitimt kun at fokusere på mere viden, på flere tekniske færdigheder..."
- Altså at forudsætningen for succes er moralsk blindhed?
"Ja. Hvis man er så desillusioneret at man ikke tror på, at noget er urørligt, så er der ikke mere at tale om..."
Hermed slutter interview-serien om de intellektuelle i denne omgang. De øvrige interviews blev bragt dagligt i denne uge.
