Læsetid: 4 min.

Mordet på pædagogen

16. august 1997

Anti-moralisten Jens Peder Larsen problematiserer i sin nye roman, når vi bruger vores drømme om flugt, og når vi har moral som livsnorm

portræt
"Hvis drømmene tager over, så er vi lige så ilde stedte, som hvis vi slet ikke havde nogen," udtaler Jens Peder Larsen.
"Måske gemmer mennesker sig væk i drømme, fordi de føler sig uden muligheder for at påvirke deres egen situation."
I 'Her var Thomas og Søren', Jens Peder Larsens nyudgivne ungdomsroman, er storebror Thomas tilsyneladende rigtig sej. Han er lillebror Sørens idol, fordi han har ordet i sin magt og forstår at gøre sig bemærket både i heldige og mindre heldige kredse. Men Thomas er samtidig en drømmer, der som storebroderen i Astrid Lindgrens 'Brødrene Løvehjerte' holder modet oppe hos lillebror ved at udlægge det paradis af en familietilværelse, de begge længes efter og som de skal opbygge i fællesskab engang - engang.
Drengene er tvangsplaceret på et børnehjem, fordi deres mor er misbruger og ude af stand til at klare sin egen tilværelse, og faderen er ikke eksisterende. Vi følger dem over en uge, en meget begivenhedsrig uge for de to brødre.

Flyverdrømme
I 'Her var Thomas og Søren' har Jens Peder Larsen splittet sig selv op i de to titelfigurer. Det samme gjorde han i portrættet af faderen og sønnen i den prisbelønnede 'Brønden' fra 1990 og i den smukke 'Olines sang' fra 1994.
Spørgsmålet er hver gang, hvordan det skal lykkes den ene at leve videre, at blive et helt menneske, samtidig med at han må tage afstand fra - eller afskære sig fra - den anden, ikke-livsduelige side.
I 'Her var Thomas og Søren' opfører de to drenge sig i en central scene fuldstændigt parallelt og vedkender sig samtidig, at de er identiske; alligevel er de forskellige og undervejs bytter de roller, således at Søren bliver storebror for Thomas i kraft af sin jordbundethed. I den afsluttende scene udspaltes Thomas endelig fra Søren i en vild drøm om at gøre det umulige: at lette og flyve væk fra det hele, og Søren efterlades på jorden.
"Når Thomas flyver væk fra Søren - og væk fra hele lortet, som han ikke længere kan klare - så skal det helt klart ses som et tegn på livsuduelighed. Søren står tilbage - lidt klogere. HAN er kommet igennem," fortæller Lars Peter Larsen, som mener, at "søber man sig ind i drømme og undgår man det grænseoverskridende, ja så mister man også handlekraften og overblikket".

Kulturmonopol
Og handlekraftig - det viser lillebror Søren sig at være! Til trods for at han i indledningsscenen præsenteres tudende over ikke at kunne komme hjem til mor i weekenden, så er han den, der rager kastanjerne ud af ilden for dem begge, da det virkelig går galt. Ikke blot redder han på en meget effektiv og blodig måde storebror Thomas fra pædagogen Parposkys tilnærmelser, han er også den eneste, der bagefter er i stand til at dække over og skaffe sig af med beviserne på sine og broderens voldelige handlinger.
"Jeg tror, det er en nødvendig og god oplevelse - også for børn, når de når en vis alder - at stå nøgne over for tilværelsens grundvilkår og opdage, at nu 'har du kun dig selv at stole på, og at hvis du handler forkert nu, så får det nogle uheldige konsekvenser for dig'," fortæller Jens Peder Larsen.
Jens Peder Larsen ser middelklassens uddøende kulturmonopol som et sundhedstegn: "Middelklassens sidste moralske bastion er i parantes bemærket børnebogsmarkedet, hvor alt hvad der ikke passer ind i den moral sies fra allerede på forlagene."
Af samme grund - og for at tjene flere penge på sine udgivelser - valgte han at oprette sit eget forlag for fem år siden: Grøns Forlag.
"Jeg gider ikke mere stå med hatten i hånden for at få udgivet det, der ligger mig på hjerte og rette mig efter skiftende forlagsredaktørers luner og ind imellem barokt modsatrettede opfattelser af hvad der skal skrives om i et manuskript," fortæller han.

Moralsk anstødelig
Selv kommer Jens Peder Larsen fra et håndværker-miljø, men hans fars virksomhed udviklede sig i halvfjerserne til noget større med omkring 30 ansatte. Selv har Larsen prøvet lidt af hvert: lærer- og siden danskstuderende, passet åndssvage, været nattevagt, landbrugsmedhjælper, dokarbejder, truckfører, lagermedhjælper m.m.
I dag bor han med sine fem hjemmeboende børn (en er flyttet hjemmefra) og sin udearbejdende kone på et nedlagt husmandssted på Fyn, og han siger lakonisk:
"Jeg forventer, at mine bøger bliver tykkere efterhånden, som børnene flytter hjemmefra."
"Kravene fra en stor børneflok er i perioder meget, meget store, og det er helt klart, at den energi, jeg lægger i madlavning, sætten-plastre-på-skrabede-knæ, skille vildt kæmpende søskende ad, tørre hundelorte op, redde katte ned fra træer, skændes med ungerne, fordi de ikke har passet deres kaniner, køre børn til softball, skydning, klaverspil m.m. - ja, den energi kan jeg ikke lægge i mine skriverier."
En bog som 'Her var Thomas og Søren' kan opfattes som moralsk anstødelig, men enhver form for moraliseren er Jens Peder Larsen inderligt imod. Det er tværtimod vigtigt, mener han, at "respektere sine læsere og ikke mindst sine hovedpersoner. Fortælle en historie på historiens egne præmisser."
At skildre umoralsk handlen og lade personerne ikke bare klare sig ud af det, men endda - som i Sørens tilfælde - at modnes og vokse af det, kan være en nødvendighed.

*Jens Peder Larsen: Her var Thomas og Søren, Grøns Forlag, 151 s., 178 kr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu