Læsetid: 2 min.

Nej-sigere: EU-nej giver ikke klart mandat

25. august 1997

Hvis den danske befolkning siger nej til Amsterdam-traktaten ved folkeafstemningen næste forår, kan danskerne komme i den paradoksale situation, at de skal leve videre med EU's Maastricht-traktat, som de sagde nej til i 1992.
Og nej-sigerne må samtidig indstille sig på, at det bliver et Folketing med et ja-flertal, der skal forhandle de nye betingelser, som der så skal tages stilling.
Der erkender JuniBevægelsens Niels I. Meyer i et interview med Information, og han vil derfor have indført vejledende folkeafstemninger, så politikerne ikke forhandler i blinde.
"Der ingen tvivl om, at vi kommer til at stå tilbage med Maastricht-traktaten," siger Niels I. Meyer.
Han skynder sig dog at tilføje, at han ikke tror, at processen stopper der.
"Vi håber, det giver anledning til en helt ny forhandlingssituation. Vi skal have nogle særregler, så vi f.eks. frit kan forbyde markedsadgang for de andre med miljøbegrundelser."
Men det kan være svært at få Folketingets flertal til at tage så radikale krav op ved en genforhandling med EU-parterne, og dybest set ved ingen, hvorfor og med hvilke begrundelser danskere vælger at stemme ja eller nej. Det er en samlet unionspakke.
Vejledende afstemninger
"Vi har nogle formelle problemer, fordi det sandsynligvis er et ja-flertal i Folketinget, der skal forhandle om særaftaler. Og det er også et problem, at der ikke er noget klart mandat i et nej. Og det burde man få opklaret. Man kunne lave nogle efterfølgende og vejledende folkeafstemninger, hvor folk får lov til at vælge mellem to eller tre forskellige mulighed, så regeringen får en reel vejledning før, de skal forhandle med EU," siger Meyer.
- Ingen ved præcist, hvorfor folk siger nej. Nogen er måske imod et miljøsamarbejde og andre frygter en militærunion?
"Det er en situation, som ikke har været forudset i grundloven. At man kan have en befolkning, der vil noget andet end et folketing, og man ikke engang ved, hvad folk vil," svarer han.
Niels I. Meyer mener, at der er brug for at tænke utraditionelt, hvis næste folkeafstemning ender med et folkeligt nej. Han foreslår derfor, at regeringen i modsætning til efter det første danske nej den 2. juni 1992 inddrager nej-sigere som bisiddere ved en genforhandling.

Dobbeltinterview side 3: Til pynt eller til gavn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu