Læsetid: 2 min.

Nerver af stål

15. august 1997

Hurtigt, elegant, ofte vittigt, med veloplagt sving på intrigerne og opklaringerne

NY BOG
Dick Francis (f. 1920) er en af veteranerne i engelsk krimi, over tredive romaner er det blevet til siden debut'en i 1962, næsten alle udsendt også på dansk. Og nu på sine gamle dage er han blevet belønnet med den fine, amerikanske Edgar (Allan Poe) Award, for Farligt venskab.
Jeg må tilstå, at jeg aldrig før har læst Francis, hvis forfatterskab efter sigende er både bredt og mangfoldigt, men ud fra den aktuelle roman at dømme må man nu nærmest tro, at Edgar-prisen primært er at betragte som belønning for lang og tro tjeneste, ligesom visse Oscars explicit er det i filmverdenen. Og rigtigt nok, Francis skriver godt. Hurtigt, elegant, ofte vittigt, med veloplagt sving på intrigerne og opklaringerne. Med 'amerikansk' tempo midt i det velbjergede engelske miljø.

Anklage mod gammel ven
Francis ved noget om heste, ja en hel masse. Som gammel jockey, hvis egen karriere blev afbrudt af et farligt styrt, har han oplagt professionel kyndighed i beskrivelsen af sin protagonist/fortæller Sid Halley's besværede forvandling fra stjerne-jockey til privatdetektiv med kunst-plast venstrehånd. Halley, der blev introduceret i Om kap med døden, bliver denne gang sat i den yderst ubehagelige klemme at måtte levere skyts til offentlig anklage mod en gammel ven og jockey-konkurrent for subtilt grusom dyremishandling.
Vennen, den alt-charmerende playboy og tv-stjerne Ellis Quint, deler han sine dyreste, 'blodbroderlige' erfaringer med, dem helt ude på den eksistentielle kant af det fysiske vovemod.
Populære bliver Halleys anklager mildt sagt ikke, i flere måneder sværtes han på det groveste af pressen, de fælles bekendte trækker sig forarget tilbage fra ham, og snart viser det sig, at der er nok så intrikate økonomiske interesser bag smæderiet, interesser der er tæt på at tage livet af den allerede handicappede ex-jockey ...

Der er noget der skurrer
Historien er udmærket kulørt og gysende, man læser igennem. Men sidder så alligevel tilbage med en noget fad smag i munden. Først og fremmest er der noget der skurrer i tonefaldet. Sid Halley fortæller selv, friskfyragtigt tough, grænsende til det selvglade, og dog med en åh-så følsom streng bag det ensomme ulv-panser - "nerver af stål" som Ellis Quint engang døbte ham. Det panser har sin rod i barndommens Liverpool-proletariske overlevelseskamp, helt modsat
Quints baggrund. Men denne modsætning bliver ikke foldet ud til noget skarpt portræt af hverken det tætte venskab eller dets sprækker. Det bliver svært at tage Halleys smerte over tabet alvorligt, over hans eget professionelt nødvendige 'svig'.
Og selve privatdetektiv-figuren, sat op mod de magtfulde finanskræfter, den bekræfter aktuelle mistanker om, at rollens troværdighed er (blevet) temmelig problematisk. Det går bare over stok og sten. At overvinde troværdighedsproblemet kræver en langt grundigere, mere socialt vågen rodfæstelse af figuren end Francis kerer sig om eller magter. Forpligtetheden af romanens sociale udsagn lider selvsagt derunder.
Men altså: a good read i sommervarmen ...

*Dick Francis: Farligt venskab. Oversat af Hanne Tang. Forlaget FORUM, 298 s., 288, - kr. Udkommer i dag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her