Læsetid: 9 min.

Nordisk pasunion dør med SF-krav

23. august 1997

Hvis SF's nej-sigere får Danmark ud af Schengen-samarbejdet, ryger den nordiske pasunion. Tvivl om muligheden for en genforhandling

SF's EU-skeptiske fløj har formuleret en række krav, der skal opfyldes, hvis deres nej bliver til virkelighed. Et af dem er, at Danmark skal forlade Scehngen-samarbejdet, og et andet er at traktaten skal genforhandles. Det vurderes som urealistisk.
Sune Poulsen er lektor i jura ved Aarhus Universitet. Han er ikke sikker på, at SF'erne kan få deres vilje ved et nej til Amsterdam.
"Pasunionen går ud på, at vi kan rejse imellem de nordiske lande uden at skulle vise legitimation ved grænsen. Det er i princippet det samme, der ligger i Schengen-aftalen. Norge forventes at tilslutte sig det forhandlede projekt, så man reelt rykker EU's grænser ud til Norges yderste grænser. I den situation forestiller man sig, at vi trådte ud af Schengen, og vi har stemt nej til Amsterdam, og vi så skulle kunne opretholde en pasunion," siger Sune Poulsen.
Der er en teoretisk og en praktisk tilgangsvinkel til spørgsmålet, påpeger han:
"Det ville være absurd for et land som Danmark med vores beliggenhed, hvis ikke vi får en Norges-lignende aftale med de andre EU-lande. Andet ville ikke give mening, ihukommende, at vi med et folketingsflertal har tiltrådt Schengen, og at vi har en tradition for nordisk samarbejde, og ikke mødes med for megen fjendtlighed sydpå. Jeg har svært ved at forestille mig, at vi skulle træde ud af Schengen. Men hvis vi gør det, så mener jeg ikke, at vi kunne opretholde en pasunion med Norden", siger Sune Poulsen.
Han bakkes op af en højt placeret jurist i udenrigsministeriet, der siger, at de nordiske lande i givet fald ville blive tvunget til at behandle indrejsende fra Danmark som nogle, der kommer udenfor Schengen-området, og dermed tvinge danske turister til at have passet i lommen når de bestiger en Norgesfærge eller en flyvebåd til Sverige.
Professor i retssociologi ved Oslo Universitet, Thomas Mathiesen, mener ikke, at Norge kan fastholde sit Schengen-medlemsskab i det tilfælde, at Danmark efter en Nej-folkeafstemning vælger at melde sig ud.
"Hvis Danmark går ud, så ville det bryde vores pasunion, og Norge ville få ydre grænser i forhold til Danmark. Det er muligt, at man kan ordne det med nogle særaftaler, men i praksis så vil der i en sådan situation ikke være flertal i det norske Storting for at acceptere en udvidelse af Schengen-samarbejdet med flertalsafgørelser i EU. Hvis Danmark melder sig ud, så ville luften gå ud af ballonen, og de nordiske lande ville måske begynde, et efter et, at miste interessen for Schengen-samarbejdet," siger Mathiesen, som ud fra sit politiske synspunkt betragter det som en god udgang," siger Mathiesen.
Han erkender, at Norges største bekymring er grænsen til Sverige, men han tror, at en dansk udmelding også vil kunne sætte gang i den svenske debat, hvor der er mange
unionsskeptikere.
Påvirker retligt forbehold
SF's nej-sigere får en vis opbakning i påstanden om at Schengen-medlemsskabet påvirker det danske forbehold fra Edinburgh.
"Det retlige forbehold fra Edinburgh er opretholdt i Amsterdam. Spørgsmålet er om Schengen-aftalen undergraver det retlige forbehold. Og det gør det i et vist omfang," siger Sune Poulsen.
"Man indgår i et samarbejde om asylpolitik med videre og den afgørende forskel er, at man i det retlige forbehold har sagt, at vi ikke vil have det ind under det tunge traktatsamarbejde i EU. I Maastrichts artikel K er der mulighed for at drage retlige forhold ind under det institutionelle samarbejde i første søjle. Dén mulighed har man ikke har brugt."
"Så kommer Schengen, hvor man tager enkelte dele af K-samarbejdet ind under en mellemstatslig hat. Og i den nye Amsterdam-traktat er det så meningen at lade det, der er lagt ind under Schengen gå ind i selve det bindende traktatsamarbejde, som vi har taget forbehold for. Dermed kan jeg ikke sige, at det undergraver det retlige forbehold, men jeg vil omvendt sige, at man går lidt længere i samarbejdet end ved helt at lade være at lade Schengen-samarbejdet glide ind i EU," siger Sune Poulsen.
Han mener, at forbeholdet går på, om det skal være EU, der som sådan varetager de forhold, der ligger i Schengen. EU er ifølge Poulsen, et tungere mellemstatsligt samarbejde end Schengen:
"Det er tungere, fordi du bruger den organisatoriske struktur fra EU til at behandle disse spørgsmål, og alene dét, at du kobler en administration på, giver en anden dynamik."
"Når der er nogen til at holde opsyn med samarbejdet og sikre at det virker, vil det alt andet lige fungere bedre, end hvis det sker på ad hoc basis," siger han.
Et stort ankepunkt hos SF's EU-skeptiske fløj er paragraffen i Amsterdam-traktaten der siger, at om fem år vil store dele af Schengen blive flyttet fra den mindre beslutningsdygtige søjle 3 til den mere handlekraftige søjle 1.
Uenigheder udskudt
- Først om fem år skal man beslutte, om dele af samarbejdet skal overføres til søjle 1 og almindelige afstemningsregler. Hvis det kunne lade sig gøre i dag, ville man vel have gjort det med det samme?
"Ja, netop. Men hvorfor fem og ikke tre eller syv år? Fem år er en tidshorisont der skubber problemet, forbi næste valg i alle landene, og ikke så langt ud, at man kan sige, at det er glemt. Så det er klart at en femårs frist, så er det fordi der er fundamentale uenigheder. Og man kunne forestille sig, at problemerne enten bliver større eller mindre. Men de problemer, man vil løse, er enten væk eller så markante at man må tage stilling om fem år. Traktatskrivning er kunsten at skjule uenighed. Det er Amsterdamtraktaten et meget tydeligt eksempel på," siger Sune Poulsen. Også kilder i det norske udenrigsministerium tvivler på, at EU-landene overhovedet vil kunne enes om at gå over til flertalsafgørelser i retlige og indre anliggender, når det skal besluttes om fem år efter traktatens ikrafttræden.
Under Amsterdam-topmødet blokerede den tyske forbundskansler Helmut Kohl - efter pres fra de tyske länder - for mere vidtgående vedtagelser, selvom han under Maastricht-topmødet i 1991 var tilhænger af et overnationalt politi- og retssamarbejde.
"Hvordan skal man kunne blive enige om noget om fem år, når man ikke kunne blive enige i Amsterdam?" spørger embedsmanden, der også henviser til, at man endnu ikke har indledt forhandlingerne om, hvilke dele af Schengen-aftalen der om fem år, skal underlægges flertalsafgørelser.
Professor i retssociologi ved Oslo Universitet, Thomas Mathiesen er ikke enig og siger: "Integrationen af Schengen i EU er et skridt i overnational retning. Over tid vil der komme et pres for overnationalitet på enkelte områder, og så vil Norge også få problemer i forhold til sin egen grundlov." Men i det norske udenrigsministerium håber man, at Norge også i fremtiden kan fastholde sin samarbejdsaftale med Schengen/EU-landene, så man i praksis vil kunne sige nej til reguleringer, som man ikke bryder sig om - med risiko for at samarbejdsaftalen så falder på gulvet.
Politik, ikke jura
Et tredje tema som nej-sigerne er meget opsatte på, er spørgsmålet om en genforhandling af hele Amsterdamtraktaten efter et dansk nej.
- Er en genforhandling af hele traktaten som skulle sikre et mindre ambitiøst retsligt afsnit, realistisk?
"Vi må skille spørgsmålet ad. Ofte hører man argumentet, at vi selvfølgelig får en genforhandling. Genforhandling kan ses som at nu stemte Danmark nej, så nu sætter vi os og finder en dansk løsning. Det tvivler jeg på kan lade sig gøre."
Men det kan også betyde noget andet, mener Sune Poulsen: "Med den position og historie vi har i fællesskabet, vil vi selvfølgelig få en tilknytning til EU, som meget kan ligne den Norge har. I relation til det retslige samarbejde er der ikke så meget at genforhandle om. For her er en traktat, hvor vi har taget forbehold for det retslige samarbejde og må konstatere, at de andre går ind i et forpligtende retsligt samarbejde, hvor vi vil være associeret. Hvis de andre stemmer ja og vi nej, så er vi stadig med i Schengen, og de andre lande vil være i et mere forpligtende samarbejde. Det er nok svært at få til at fungere. Og da vi netop er undtaget fra det retlige samarbejde, så er der ikke noget at genforhandle der."
"Det er en noget større bjørn vi er efter, hvis det er et spørgsmål om at lave en ny konstruktion for hele Europa. Det er min personlige vurdering, at det ikke kan lade sig gøre. Men dette er politisk. For når SF forestiller sig noget helt andet, end det man har, og som fungerer, så er man derude hvor det er både politisk og spekulativt. Du kan ikke forholde dig til det rent juridisk, for det er et politisk projekt," siger Sune Poulsen.

Schengens tumult- historie
*Den 14. juni 1985, på en flodpram på Moselfloden, underskrev Tyskland, Frankrig og Benelux-landene Schengen-aftalen om at fjerne grænsekontrollen fra den 1. januar 1990.

*Den tyske genfor-
ening kom på tværs, og Tyskland meddelte i december 1989, at gennemførelsen måtte udskydes, da partnerne ikke umiddelbart ville fjerne visumpligten for DDR-borgere.

*Den 19. juni 1990 lader forhandlerne champagnepropperne springe, man undertegner en tillægsprotokol, og man vil nu åbne grænserne fra 1992.

*I november 1990 tilslutter Italien sig aftalen, selvom mange tvivler på, at de kan beskytte landets lange kyst-
grænse mod illegal indvandring.

*Og politisk vigtigt er det også, at Spanien og Portugal i juni 1991 følger efter.

*I november 1992 underskriver Grækenland.

*Problemer med udvikling af det centrale dataregister i Strasbourg - Schengen Information System (SIS) - forsinker fjernelsen af grænsebommene flere gange. Man måtte på grund af softwareproblemer således udskyde endnu en deadline, der var fastsat til den 1. februar 1994.
Der investeres milliarder af kroner i ombygning af lufthavne for at gøre dem klar til åbningen af "Schengen-land". Alene i Shiphol-lufthavnen i Amsterdam bruger man omkring 700 millioner kroner.

*Den 26. marts 1995, med mere end fem års forsinkelse, fjernes staternes grænsebomme, men i lufthavnene bliver passagerer nu afkrævet at visse deres pas til de forskellige private luftfartsselskaber, som ikke må medbringe illegale indvandrere og andre med ugyldigt pas.
Politiet har efter bilaterale aftaler mulighed for "hot pursuit" efter mistænkte kriminelle på tværs af grænserne. Formelt må tyske politifolk ikke anholde mistænkte på eks. hollandsk jord, men kun forfølge vedkommende. Kritikere frygter dog, at det bliver svært at opretholde den "grænse" i praksis.
Frankrig holder sig dog udenfor ind til udgangen af 1995 af politiske årsager. Italien og Grækenland må af tekniske årsager vente med at blive fuldgyldige Schengen-medlemmer, og borgere fra disse lande, samt fra Østrig, Irland, Storbritannien, Danmark, Sverige og Finland betragtes endnu som fremmede og udsættes for pas- og toldkontrol ved ind- og udrejse til Schengen-landet.

*Østrig vil dog ikke være udenfor klubben og underskriver aftalen i april 1995.
Men Frankrig skyder endnu en torpedo ind i Schengenlandet, og af frygt for illegal indvandring og terrorisme, forlænger præsident
Jacques Chirac grænsekontrollen til ind i 1996.

*Den 19. december 1996 underskriver de tre nordiske observatører, Danmark, Finland og Sverige, Schengen-aftalen på et møde i Luxemborg, mens Norge og Island får en samarbejdsaftale for at også at kunne holde fast i den nordiske pasunion.

Holger vs. Steen

Op til SF's ekstraordinære EU-landsmøde den 6.-7. september slås partiets ledere om de delegeredes sjæle. De to foregående dage og i dag analyserer vi tre af de nøgleargumenter, der skiller parterne:

*Fremmer eller hæmmer Amsterdam-traktaten optagelsen af de østeuropæiske lande i EU.

*Sætter traktaten miljøet tilstrækkelig højt.

*Giver traktaten Danmark reel mulighed for at stå uden for EU's fælles retspolitik.

Ja
Det mener Steen Gade:

*"Den danske undtagelse fra fælles retspolitik er juridisk slået helt fast.
Det er den fordi, kompetencen til at fastlægge dansk retspolitik entydigt fastholdes i Danmark."

*"Det er et rent indenrigspolitisk spørgsmål, hvis vi ønsker at skabe flertal for at melde Danmark ud af Schengen-samarbejdet, og det har ikke noget med Amsterdam-traktaten at gøre."

*"Traktaten indeholder en ny accept af, at ikke alle er interesseret i at være med til alt.
Eksempelvis når det gælder udenrigspolitik og retspolitik."

Kilde: Ja-sigernes oplæg til SF's landsmøde.

Nej
Det mener Holger K. Nielsen:

*"Der skal sikres en reel undtagelse fra unionsudviklingen vedrørende retlige og indre anliggender. Danmark må derfor udtræde af Schengen-aftalen og sikres en undtagelse på linje med England og Irland."

*"Et forbud mod personkontrol ved grænserne betyder, at Danmark nødvendigvis må følge de beslutninger, som andre træffer om flygtninge, asyl, indvandring o.l..
Derfor er et nej til "Schengen" nødvendigt for, at vi reelt kan træffe selvstændige beslutninger."
*"Den danske undtagelse må ligeledes sikre, at Danmark ikke bliver underlagt EU-beslutninger vedrørende strafferetlige og politimæssige spørgsmål."

Kilde: Nej-sigernes oplæg til landsmødet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu