Læsetid: 4 min.

Ole Vig: Danske børn skal være endnu mere demokratiske

19. august 1997

Undervisningsministeren glæder sig over, at danske børn ifølge en amerikansk undersøgelse er bedst til demokrati. Men vi skal arbejde for, at de bliver endnu bedre, siger han

Det er glædeligt, at danske skolebørn scorer topkarakter, når det gælder interesse og deltagelse i demokratiet, mener undervisningsminister Ole Vig Jensen (R).
Men det betyder ikke, at vi skal læne os tilbage og nyde det pæne resultat. Vi kan blive endnu bedre, siger undervisningsministeren.
Det er et forskningsprojekt lavet af den amerikanske professor Carole L. Hahn, som placerer Danmark på en fremtrædende plads, når det gælder børns aktivitet i og bevidsthed om demokrati. Carole Hahn har gennem ti år lavet sammenlignende undersøgelser blandt skolebørn i fem vestlige demokratier.
Det danske uddannelsessystem lægger stor vægt på de emner, som indgår i forskningsprojektet, siger Ole Vig Jensen. Og Undervisningsministeriets årlige Sorø-møde handlede i år netop om uddannelse og demokrati.
"Det er kun glædeligt, at vi i sammenligning med andre lande ligger absolut pænt på det felt. Men jeg opfatter det ikke sådan, at vi nu bare kan være tilfredse. På Sorø-mødet fremgik det, navnlig blandt de unge, at der er et stykke vej endnu, før elever føler, at de har både medindflydelse og medansvar," siger undervisningsministeren til Information.
Ole Vig Jensen mener, at elevers demokratiske og sociale holdninger er lige så vigtige at måle, som de faglige kvalifikationer. Og netop med pres fra Danmark er det blevet en af de faktorer, som skal tages med, når OECD laver sine undersøgelser over landenes uddannelsessystemer. Her har Danmark på det seneste fået mere ris end ros, fordi eleverne ikke scorer topkarakter, når det gælder læsning og regning.
"Hvis man vil generalisere over, hvordan det står til i et uddannelsessystem, så synes jeg, at det er vigtigt, at man også tager højde for nogle af de kvaliteter, det enkelte land lægger vægt på i deres uddannelsessystem. Og vi lægger jo vægt på, at man udover de faglige, grundlæggende kvalifikationer og færdigheder også har det med, der knytter sig til evnen til at samarbejde, kommunikere og tage ansvar. I det samfund vi lever i, efterspørges de kvaliteter jo også på arbejspladsen," siger Ole Vig Jensen.
Børn vil tale politik
Demokratiets fremtid er afhængig af den opvoksende generations uddannelse til og i demokrati, skriver professor Carole L. Hahn i sit forskningsprojekt.
Hendes undersøgelse tyder på, at der er grund til optimisme for det danske demokrati. Sammenlignet med amerikanske, engelske, tyske og hollandske skolebørn er danske børn mere demokratisk bevidste og aktive. I hendes forskningsprojekt kan man læse, at 88 procent af de danske børn gerne vil bruge flere skoletimer på at diskutere politik. Samme ønske har 68 procent af de tyske børn og kun en fjerdedel af de hollandske.
To tredjedele af de danske børn oplyser, at de interesser sig for politiske emner, mens det samme gælder mindre end halvdelen i de andre lande. Og hvor cirka halvdelen af børnene i USA, Holland, England og Tyskland er interesseret i at få mere at vide om, hvordan de politiske partier fungerer, så gælder det samme tre fjerdedele af danske børn.
Carole Hahns forskningsprojekt skitserer dog samtidig en mindre positiv tendens. Projektet bygger på to undersøgelser henholdsvis i 1985 og 1993.
Tallene viser, at de danske børns ønske om en mere aktiv rolle i demokratiet er blevet mindre i nogle sammenhænge. Flere svarede positivt på, at de deltager i politiske aktiviteter i 1985 end otte år senere. Ligeledes er ønsket om at melde sig ind i et politisk ungdomsparti faldet med årene, og det samme gælder ønsket om at være aktiv i en interesseorganisation eller græsrodsbevægelse.
I 1993 ville færre danske børn stemme til kommunalvalg (58 procent mod 74 i 1985), men omvendt ville flere, hele 89 procent, stemme til et folketingsvalg.
Penge til demokrati
Ole Vig Jensens nye ungdomspolitiske udspil skal være med til at sikre, at demokratiet bliver ved med at være en del af de unges bevidsthed og interesse.
"I Undervisningsministeriet er vi ved at gennemgå gældende regler, bestemmelser og vilkår for studerendes og elevers deltagelse. Det viser sig nemlig, at der er forskellige vilkår for deres muligheder for at være med og gøre sig gældende. Og så er det vigtigt, at man i undervisningen i skolerne praktiserer demokrati, så de unge ad den vej får et indtryk af, hvad det vil sige," siger han.
Han har endvidere taget initiativ til, at kommunerne prøver at styrke de unges rolle i det lokale demokrati. Ministeriet har sat 45 millioner kroner af til 10-15 kommuner, som på en spændende måde vil sikre, at de unge inddrages i beslutninger og får medindflydelse.
Per Bregengaard, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten, præsenterede i weekenden Hahns undersøgelse i Informations lørdagskronik. Bregengaard undrede sig i den forbindelse over sammenhængen mellem intentionerne på Sorø-mødet og undervisningsminister Ole Vig Jensens forbud mod at lægge Operation Dagsværk på en skoledag.
"Jeg har allerede lavet en aftale med de involverede i Dagsværk. Jeg har hele tiden været meget positiv over for selve ideen og sagt, at jeg gerne støtter, at Operation Dagsværk indarbejdes i undervisningen, når det gælder formidlingen af projektet. Og nu har vi så udvidet skoleåret med en undervisningsfri dag, hvor man kan lægge den slags aktiviteter," siger undervisningsministeren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu