De overlegne afrikanere

Det er vitterligt vrøvl, når nogle forskere hævder, at sorte er intellektuelt underlegne.
DNA-analyser viser, at sorte afrikanere besidder en genetisk rigdom, der overgår alle andre
befolkningsgruppers

RACER
"Hvis alle mennesker i verden blev udslettet undtagen afrikanerne, ville næsten hele den menneskelige genetiske mangfoldighed blive bevaret."
Professor Kenneth Kidd,
genetiker, Yale University

Vi har lige set det ved verdensmesterskaberne i atletik i Athen, hvor over halvdelen af vinderne var sorte, selv om mennesker af afrikansk oprindelse kun udgør ti procent af verdens befolkning.
Vi har set det i årevis i den sorte dominans inden for professionelle sportsgrene som boksning og basketball.
Og vi begynder at se det ikke alene på det fysiske, men også på det intellektuelle område.
I USA, der rummer den største sorte befolkning uden for Afrika, er det almindeligt at begræde afrikansk-amerikanernes ringe akademiske præstationer. Nogle lægger skylden på fattigdommen og slaveriets psykologiske arv, mens andre skriver bøger som Richard Herrnstein og Charles Murrays værk fra 1994, The Bell Curve, der antyder et intelligens-hierarki med østasiaterne i toppen, de hvide i midten og afrikanerne solidt placeret i bunden.
I Storbritannien er der imidlertid både en afro-caribisk befolkning og et betydeligt antal indvandrere, som er kommet direkte fra Afrika. Og mens unge vestindiske mænd passer ind i det nordamerikanske mønster og klarer sig signifikant dårligere end hvide i de britiske skoler, overgår sorte afrikanere både de hvide og alle andre indvandrergrupper.
Ifølge den britiske folketælling i 1991 var kun ni procent af de unge sorte af caribisk oprindelse i gang med en videregående skoleuddannelse mod 13 procent af de hvide. For unge af indisk oprindelse var tallet 15 procent og for kinesere 26 procent. Det svarer altsammen til Bell Curve-hypotesen.
Men børn af afrikanske indvandrere uden den hæmmende kulturelle bagage, som afro-caribierne formodes at have bragt med sig til Storbritannien, klarede sig allerbedst: 27 procent af dem læste videre.
Hvis vi absolut skal konstruere intellektuelle hierarkier på et spinkelt grundlag, så er de britiske data bedre end de amerikanske, fordi de kommer fra et samfund, der er mindre gennemsyret af slaveriets kulturelle forudsætninger - og de britiske data siger, at vi skal placere de sorte afrikanere i toppen.
Når man tænker på Afrikas frygtelige historie gennem de sidste århundreder - slaveri, kolonialisme, post-kolonialistisk tyranni og fattigdom - er der en herlig ironi i forestillingen om, at sorte afrikanere måske vil vise sig at være alle andre både fysisk og intellektuelt overlegne: hurtigere, stærkere og klogere.
Men i virkeligheden er det formentlig en smule mere kompliceret.
Pygmæer rager op
Blæs på de hierarkier, hvor menneskehedens forskellige "racer" placeres i en fysiologisk eller intellektuel hakkeorden. Kig i stedet på de resultater, professor Kenneth Kidd fra Yale University, der studerer "mangfoldigheden" i forskellige etniske gruppers genetiske arv, er kommet til for nylig.
Kidd og hans medarbejdere har taget DNA-prøver fra et stort antal individer i forskellige afrikanske stammer og set på, hvor stor variationen er mellem individerne i hver stamme. Den viser sig at være uhyre stor: I en gruppe på 50 personer fra en pygmæ-stamme i Zaire fandt han ni forskellige variationer på et enkelt stykke DNA-streng.
I prøver fra flere hundrede mennesker i alle andre dele af verden var der kun seks variationer - som pygmæerne også havde allesammen. Andre stykker DNA gav tilsvarende resultater: Der er langt mere variation i gen-puljen hos denne lille gruppe pygmæer end hos alle de milliarder af ikke-afrikanere, der lever i verden.
Kidd har konstateret det samme hos andre afrikanske grupper.
"I næsten enhver afrikansk befolkningsgruppe - en stamme, eller hvad man vil kalde det - er der mere genetisk variation end i hele resten af verden tilsammen," konkluderer han.
Snydt
Hvorfor er det sådan, og hvad betyder det for den gamle diskussion om etniske hierarkier med hensyn til overlegenhed inden for sport, i skolerne eller på alle mulige andre områder?
Det første spørgsmål er ganske enkelt. Nutidsmennesket udviklede sig i Afrika for omkring 200.000 år siden og levede formentlig udelukkende dér i den første halvdel af sin historie. Det er tid nok til, at der kan opstå en hel del genetisk variation - som ikke forlod Afrika sammen med de individer, der slog sig ned andre steder i verden.
Menneskets ekspansion til Asien, Europa, Australien og Amerika blev sandsynligvis gennemført af relativt små grupper personer fra det nordøstlige Afrika. De og deres efterkommere mangfoldiggjorde sig hurtigt for at udfylde de tomme rum, men de havde kun de gener, de medbragte - og disse små grupper, der kom fra ét enkelt hjørne af det afrikanske kontinent, kunne ikke tage hele Afrikas rige genetiske arv med sig.
Resten af verden blev altså snydt med hensyn til genetisk mangfoldighed - og der har ikke været tid nok til at udvikle ret meget mere, bortset fra overfladiske ting som farven på hud, hår og øjne. Det er afrikanerne, der har det største udvalg af genetiske muligheder.
Men hvordan forklarer det den sorte dominans inden for f.eks. atletik?
Det større udvalg af genetisk variation hos afrikanere betyder ikke, at de allesammen er superhelte inden for atletikken eller på andre områder. Det betyder, at der sandsynligvis vil være flere afrikanere blandt dem, der tegner yderpunkterne, både fysisk og intellektuelt.
Ligesom både de højeste og de mindste mennesker er afrikanere (tutsierne og pygmæerne), er det også sandsynligt, at både de hurtigste og de langsomste, de stærkeste og de svageste, vil være det.
Også de klogeste og de dummeste? Ja, formentlig, men det viser den britiske statistik ikke. Den viser blot, at afro-caribiske børn og unge, der fra slaveriet har arvet en kultur med lave akademiske forventninger, har en tendens til at klare sig dårligt i skolen, mens børn af ressourcerige afrikanske indvandrere med relativt høj økonomisk status klarer sig godt.
Genetiske hakkeordener er nonsens. Økonomiske hakkeordener er derimod noget meget reelt.

Gwynne Dyer er britisk journalist.

Oversat af Birgit Ibsen