Læsetid: 7 min.

På hjørnet af Franklin og Western

20. august 1997

Michael Conelly fik Pullitzer-prisen for sin dækning af Rodney King-urolighederne. Siden har han skrevet kriminalromaner om Los Angeles og politiet, set nedefra

PORTRÆT1. 1955, Carmen
"Der var palmer og skønne grapefrugter og appelsiner at plukke i haven, græsset var saftiggrønt og fint anlagt ovenpå det helt nødvendige, automatisk regulerede kunstvandingsnetværk, og når man stillede en kasse tomme flasker ud på fortovet, varede det ikke mere end fem minutter før nogen beredvilligt havde fjernet dem i en indkøbsvogn for at score flaskepengene.
Gik man ovenpå inde i huset, så låste man selvsagt døren nedtil. Naboerne skiltevarslede med Armed Response og Beware of Dogs, dem så vi ikke noget til. Nonneklosteret lidt længere henne var også meget stille. Men The Freeway og dens hvide støj var bare tre gader borte, højt løftet over haverne, men ikke over formiddags-smoggen. Los Angeles, Hollywood, den lille villavej Carmen, north off Franklin Avenue, lige under det berømte skilt i bakkerne..."
Alt det kommer lyslevende, præcist og duftende/stinkende tilbage, når jeg læser Michael Connellys foreløbig fem kriminalromaner om politidetektiven Harry Bosch. Mit udmærkede LA-bykort viser tydeligt hans veje til mordstederne, for eksempel motellet på hjørnet af Franklin og Western, stationen på Wilcox, hans hus på skrøbelige stylter et sted oppe omkring Cahuenga Pass ...
2. Connelly & Clinton
Michael Connelly har som krimiforfatter en - i dag ret typisk - fortid som kriminalreporter, ved Los Angeles Times, hvor han i 1992 tildeltes Pulitzer-prisen for sin dækning af Rodney King-urolighederne. Siden da er hans tætte, omfangsrige bøger kommet i en lind strøm.
Connelly blev introduceret herhjemme for små to år siden, med Det tolvte offer (1994), der er nummer tre i serien (anmeldt 5. oktober 1995). I april i år kom så nummer et, Det sorte ekko (1992), og de tre resterende, The Black Ice (1993), The Last Coyote (1995) og Trunk Music (1997) er på vej. Foruden den psykologiske thriller The Poet (1996), der ikke handler om Harry Bosch og LA.
Udgivelsesrækkefølgen er en smule irriterende, for selvom de enkelte romaner sagtens står sig alene, udvikles hovedfiguren Bosch gennem rækken, og visse kernepersoner introduceres, forsvinder, og dukker uformodet op igen. Der er altså god idé i for nye læsere at tage dem i den rigtige orden (de endnu ikke oversatte findes i billigudgaver, hos Orion/Phoenix). Anyway er serien så konsistent god og socialt kyndig, at det sikkert er med al føje Bill Clinton har udtalt, at han/man lærer mere om undersiden af det amerikanske samfund via Connelly end gennem læsning af en hel stak velmenende betænkninger...
3. Hieronymous Bosch
Harrys moder holdt af den flamske 'surrealist', så meget at hun gav sønnen det uhåndterlige fornavn, også fordi hun anså malerens mareredne 1500-talsvisioner for dækkende i forhold til Hollywoods dødelige paranoia. Ironien var ikke spildt på 'Harry', men navnet var snart sagt også det eneste hun nåede at give ham. Hun blev myrdet da Harry var 11 - det er/var erhvervsrisikoen for a party girl, en luder. Nogen fader blev aldrig nævnt, Bosch voksede op i børneinstitutioner og hos skiftende plejeforældre. Indtil han som 17-årig 'flygtede' til Vietnamkrigen, hvor han bogstaveligt erfarede krigens mørke hjerte, som "tunnelrotte" på jagt i Vietcongs underjordiske netværk. Lige siden har Bosch lidt af søvnløshed og mareridt.
I romanernes nutid er han midt i fyrrerne, med mere end 20 år på bagen hos LAPD, men nu permanent placeret i 'rendestenen', det vil sige Hollywood.
Selvom Bosch er blevet degraderet dertil fra hovedkvarteret på grund af stædig egenrådighed, så passer det ham egentlig udmærket, det er her han kommer fra, hører til. Hollywood-afdelingen er ikke så fuld af snobbede pretentioner som downtown, det er politiarbejde i gadeniveau, simpelthen, og Harry er god til det.
At opklare mord er Boschs mission, hans kald slet og ret. At sikre en vis form for retfærdighed, post mortem, det er hvad han vil og sommetider også kan. De levende ofre, for voldtægt og så videre, kan derimod "aldrig trøstes. Ikke helt. De var for altid efterladt med spørgsmålet Hvorfor". At der er flere ting på spil i Boschs 'interesse' for mordefterforskning, det ved han delvis godt selv; adrenalin-kicket fra turene ned i angstens mørke tunneller genspilles, jagtens spænding fylder indre tomrum. "Ud af det blå og ned i det sorte", sagde de i Vietnam om turen ned, hvis uhyggelige mørke var "ligesom den hæslige mund på Edvard Munchs maleri Skriget".
Men omgangen med voldens verden smitter. Et flere gange i forfatterskabet anvendt Nietzsche-citat siger: "Den, der kæmper mod uhyrer, må sørge for, at han ikke selv bliver et uhyre. Og når man ser ned i afgrunden, ser afgrunden også ind i én". Bosch erkender sin erhvervssygdom, "desensibilisering over for vold".
Det er han ikke alene om. Hollywood er et svært overkommeligt sted. Stedet hvor den mest skamløse rigdom helt uformidlet møder den ekstreme nød og elendighed. Ikke så modsætningerne kysses, men et sted fuldt af fortrængning, angst og vrede, med "mure og porte, vagthuse og private sikkerhedsstyrker (som) de hemmelige ingredienser i Sydcaliforniens såkaldte smeltedigel".
Stedet hvor de uforudsigeligt regelmæssige naturkatastrofer tvangfrit danner figur for kulturens jævnlige eruptioner i vold og ødelæggelse. Rodney King-affærens traume har én gang for alle sået mistro til politiet, både til dets hensigter og dets muligheder for indgriben overhovedet. De fleste politifolk har for længst gjort deres offentlige hverv til strikt lønarbejde, ni til fem. Foruden en mere givtig privatpraksis i fritiden. Boschs cool, sorte noget-af-tiden-makker Edgar har for eksempel i en længere periode en ejendomsmæglervirksomhed kørende ved siden af, noget som tager en væsentlig del af hans sociale opmærksomhed og dedikation. Og bossen på stationen tænker ikke så meget på menneskelig lidelse og retfærdighed som på at fifle med opklaringsstatistikken og selv at avancere i systemet.
Oppe mod det har Bosch svært ved at komme igennem med sit krævende credo: "Enhver tæller med, eller ingen gør". Med sin noget nær selvfortærende energi, en veritabel puritansk arbejdsetik, kommer han uvægerlig på kant med institutionen, med bureaukrati og korruption og magtfuld fejen snavset vasketøj under gulvtæppet. Han degraderes, han suspenderes, han får Afdelingen for Interne Affærer på nakken, og må ofte redde sig ud af problemerne alene og i skjulthed.
Alt i alt er Harry Bosch heller ikke nogen nem person at omgåes. Næsten kronisk mistroisk, specielt over for autoriteter, med lav frustrationstærskel, kort lunte inden retfærdig vrede og indre sorg slår aggressivt ud. Behovet for at blive accepteret, at blive taget alvorligt af en troværdig autoritet, sladrer om et uforløst faderbillede.
Harrys kærlighedshistorier har det logisk nok med at ebbe ud. På den anden side trives han stort set i sin ensomheds 'borg' i bakkerne, hans behov er enkle, "mad, spiritus og jazz". Tenorsax og en god del cigaretter bærer over meget, der er melankolsk styrke i at spejle sig i canyonens ensomme coyotehyl...
4. Fortælleren Connelly
Michael Connelly skildrer sin besværede macho-detektiv med kritisk sympati. Han fortæller hans historie(r) med imponerende detaljerigdom og overblik, det oser af sagkyndighed. Connelly skriver både 'tørt' og blomstrende. Tørt i betydningen kortfattet, koncist, usentimentalt, i beskrivelser og tankeprocesser. Og blomstrende i dialogernes grovkornede lingo, der kan være både skræmmende og morsomme, og i de refleksioner og billeder som dagligdagen i den depraverede, slidte storby afstedkommer. Det er gnister fra en fortællemaskine for fulde omdrejninger, en 'maskine' der har noget vigtigt på hjerte.
5. Udvikling
De fem romaner når vidt omkring. Der er mangedobbelte Vietnamtraumer og FBI-intrigeren og -svig i Det sorte ekko; trøstesløs narko på Hollywood Boulevard og betændte mexikanske rødder i The Black Ice; massemordere, døde og levende, og rettergangsdrama i Det tolvte offer; en længst forglemt mordgåde med forbindelser til politik og big business i The Last Coyote, og der er Las Vegas-mafiapenge, pornofilm og morderisk korrupte strømere i Trunk Music.
Allerede det er meget, men overalt handler Bosch-serien om Los Angeles og politiet, set nedefra, om vold og magt, bureaukrati og korruption. En dybtgående institutionskritik, med Bosch som medium, og eftersom der er meget snavset vasketøj, med den strengt korrekte, sammenbidte Assistant Chief Irvin Irving som den der både holder hånden faderligt over Bosch og skrupelløst forsøger at kontrollere de offentlige skadevirkninger hans stædige efterforskninger risikerer at afstedkomme. Bosch er nok "ved politiet, men ikke af det", "spiller ikke for holdet, men for sig selv". Irving anklager ham med de ord, ord som Bosch selv finder er en fin ros.
Og det er selvfølgelig her Connellys romaner i sidste ende har deres focus, på selve typen Harry Bosch, en mand i næsten permanent krise, en mand der er sin by og sin kultur.
Hvad der er sagt af generelt om ham hidtil, bliver i de to seneste romaner skærpet til bristepunktet - og tilsyneladende overkommet. Der er her tale om noget så sjældent som en seriefigur i produktiv bevægelse, en mand der virkelig flytter sig, så man tør tro både på det og på forfatterens alvorlige personlige involverethed.
6. Fortsættelse følger...
Man venter spændt på en fortsættelse. Blandt andet fordi der er noget meget opløftende i at se den klassiske privatdetektiv-type med al den anarkistiske energi den besad, forbinde sig forpligtende med social, offentlig, institutionel virksomhed, trods alt. Fordi Connelly derigennem, med sin kolossale journalistiske kyndighed, kan fortælle vigtige ting om USA og de typer samfund vi lever i. Og desuden er der stadig 'huller' i Boschs biografi vi gerne ser udfyldt, og som han selv sikkert trænger til at få trukket frem i lyset.

*Forlaget Forum udsender til høst en oversættelse af The Last Coyote, og mere følger. Der er noget at glæde sig til - hvis man kan vente så længe.
Der er citeret frit fra de fem romaner, ofte i egen oversættelse

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu