Læsetid: 4 min.

Paris i tåget inferno

15. august 1997

Luften er ikke kun tyk af at bilos, men også af beskyldninger mellem en tidligere og nuværende miljøminister

PARIS
Man kan næsten undvære rædselsreportagerne fra Athen - Paris er så at sige blevet selvforsynende med luftforurening, og det ligner mere og mere...
Heldigvis for pariserne er der stadig temperaturen til forskel - 31 grader er nu engang bedre end 42, og den virkelige fare er kombinationen af høje temperaturer, stærk sol og stillestående luft.
Det er disse faktorer, der bringer luftforureningen op på alarmniveau, men den vigtigste underliggende og permanente årsag er, som alle ved, bilerne. Pariserne er taget på ferie i massevis, august er den traditionelle feriemåned. Samtidig er der flere turister i byen end nogensinde - 1997 sætter efter alle hidtidige statistikker absolut rekord for tilstrømmningen af udenlandske turister i Frankrig.
Den ulækre atmosfære af Athen og Los Angeles er
umiskendelig, når man har lejlighed til at se ud over Paris- fra St. Cloud eller Montmartre, fra topetagen af Centre Pompidou, La Grande Arche de la Défense - eller
Eiffel-tårnet.
I de værste timer midt på eftermiddagen er der et gulligt eller rustent skær over dette tågede inferno. Men livet går videre, de virkelig ubehagelige følger spores næppe i gadebilledet, de rammer kun nogle mindretal - astmatikere, spædbørn og gamle.
Takket være turistsæsonen cirkulerer der flere hundrede busser i Paris hver dag, og
diesel-udstødningen yder sit bidrag til miseren. Trafikken af personbiler er massiv, men det ironiske er, at den netop nu er påtageligt mindre end normalt som følge af feriesæsonen. Den hovedskyldige optræder således diskret, mens alle og enhver kan konstatere de faktorer, der fremkalder momentan rekord-
forurening - varme, sol og luft-stagnation - og som man ikke kan gøre noget ved.

Lov om halv biltrafik
Onsdag eftermiddag åndede man lettet op, da en let nordvestlig brise fejede hen over Paris-regionen. Men det var kun et lille pusterum, og resten af ugen var man indstillet på at leve videre med den såkaldte anticyklon, der indebærer højtryk, sol, stagnation - og på denne årstid uundgåeligt høje temperaturer.
Det er måske for meget sagt, at luftforureningen kun diskuteres i Frankrig, når man når op på alarmniveauet. Det lykkedes i fjor at holde interessen levende sålænge, at en minimal lov om bekæmpelse af forureningen kunne blive vedtaget i parlamentet. Men ellers er den normale tendens, at spørgsmålet sættes på dagsordenen, når luften er dårlig, og i øjeblikket er luften derfor tyk af beskyldninger og modbeskyldninger.
Den mest drastiske forholdsregel i loven af 1996 går ud på at halvere biltrafikken i Paris på kritiske dage ved kun at tillade biler med skiftevis lige og ulige numre på nummerpladerne hver anden dag. Den foregående regerings miljøminister, Corinne Lepage, begtegner det som uforståeligt, at hendes efterfølger ikke allerede har benyttet denne bestemmelse, men i miljøministeriet udtrykker man tvivl om dens tekniske gennemførlighed netop nu, hvor man venter den første store bølge af parisere, der vender hjem fra ferie - i bil... Blandt dem, der er på ferie netop nu, er i øvrigt miljøminister Dominique Voynet, og det er et pinligt sammentræf, der næsten har givet det grønne ministerium røde øren. Hvor er regeringen henne, og hvad gør den ellers så aktive Dominique Voynet, mens Paris lider under den værste luftforeurening siden den nye lovs vedtagelse, spørger man i oppositionskredse.
I mellemtiden har ministeriet overladt initaitivet til Paris' præfekt, der har truffet visse forholdsregler inden for sin kompetence. Han har midlertidigt nedsat hastighedsgrænsen for bilerne på den parisiske ringmotorvej fra 80 til 60 km og fra 70 til 50 km på ekspresvejene langs Seinen inde i byen.

Frygtsom miljøminister
Det politisk interessante ved den nuværende situation er, at partiet De Grønne for første gang er med i en regering. Partiet er en regulær koalitionspartner i regeringen Jospin, og miljøministeren er ingen ringere end partiets leder. Mens Dominique Voynet er fraværende - sikkert ikke ret længe endnu - har hendes parti påpeget, at sagens kerne ikke er den lejlighedvise og forbigående alarmtilstand, men den langsigtede politik, der simpelt hen må gå ud på at begrænse biltrafikken og brugen af forurenende brændstof og fremme den offentlige transport. Partiet fastslår, at Corinne Lepages lov er stærkt "udvandet", offer for den enormt stærke bil-lobby og den franske diesel-bilindustri, verdens næststørste.
Men Corinne Lepage benytter lejligheden til at score nogle points. Hun beskylder Dominique Voynet for at være forsigtig og "frygtsom" - hvilket aldrig nogensinde før er blevet sagt om denne stærke dame.
Det er også pikant at opleve en tidligere højreminister beskylde en ægte grøn miljøminister for passivitet. "Man kan ikke nøjes med at sige, at alt vil blive bedre i det lange løb, hvis man bevilger flere penge til den offentlige transport", siger hun til dagbladet Libération. "Man har ikke lov til at bruge dette argument som påskud for ingenting at gøre".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu