Læsetid: 4 min.

Pavebesøg genopvækker fransk debat

19. august 1997

Den traditionelle strid om adskillelsen mellem Frankrigs stat og kirke blusser op i anledning af de katolske Verdens Ungdoms Dage - og pavens visit

Frankrig står atter på den anden ende i anledning af et pavebesøg, denne gang i forbindelse med de katolske Verdens Ungdoms Dage, der holdes i Paris denne uge.
Der ventes mellem 600.000 og 700.000 deltagere fra 135 lande, og både denne tilstrømning og pavens besøg har foranlediget maksimale sikkerhedsforanstaltninger med udkommandering af 7.000 soldater og politifolk.
Som ved tidligere katolske festligheder er der også denne gang total mobilisering af det franske fjernsyn, statsligt som privat, med ikke mindre end 20 timers direkte transmission i de to statslige kanaler.
Endelig er der den uundgåelige polemik omkring paven og om adskillelsen mellem stat og kirke, så ugen tegner til en scene i den store franske tradition.
De første ca. 250.000 unge katolikker ankom til Frankrig fra udlandet søndag og mandag, og arrangementet begynder officielt tirsdag.
Paris på den anden ende
Verdens Ungdoms Dagene har været holdt hvert andet år siden 1985 med forskellige hovedstæder som vært, og de er et forsøg fra den katolske kirkes side på at genoprette forbindelsen med ungdommen, som i de senere år har svigtet kirken i stort tal, navnlig i Frankrig.
I fem dage er der højmesser, andagter, bønnemøder, koncerter og andre religiøse manistationer i den franske hovedstad, og arrangementet kulminerer efter pavens ankomst til Paris torsdag den 21. august. Til den tid ventes 600.000 "pilgrimme" at invadere Paris.
Indkvarteringen af de mange unge, dels i private hjem, dels i et halvt hundrede gymnastiksale, har krævet en stor organisatorisk indsats, men de kirkelige myndigheder er heller ikke veget tilbage for en kraftig mobilisering på det kommercielle og reklamemæssige plan.
Arkitekter og scenografer har taget sig af dekorationer og iscenesættelse, berømte modetegnere er blevet engageret til at tegne nye messehageler og andre religiøse kostumer til lejligheden, og der udbydes et stort antal souvenir-varer, fra videokassetter og cd'er til t-shirts, baseballkasketter, nøgleringe og askebægre.
Man lægger ikke skjul på, at man ønsker at bringe begivenheden op på niveau med megakoncerter, fodboldmesterskaber og Tour de France.
Høflig ligegyldighed
Fra fransk side er der ikke tegn på den helt store religiøse mobilisering, og den traditionelle antiklerikale fanatisme synes heller ikke at vinde større genklang i dagens anledning. Kommentatorer taler om "høflig ligegyldighed".
Men visse konkrete spørgsmål har dog givet anledning til debat. Der klages navnlig over, at staten og det offentlige engageres i en katolsk begivenhed i strid med den adskillelse mellem stat og kirke, der fandt sted i 1905, og i strid med statens forpligtelse til religiøs neutralitet.
Arrangørerne påpeger, at hele det kostbare arrangement finaniseres ved private pengebidrag og gaver, men kritikerne minder om, at alle skatteydere hermed yder et substantielt og ufrivilligt bidrag, idet 50 pct. af alle donationer kan trækkes fra på selvangivelsen.
Det er også blevet kritiseret, at den massive mobilisering af politi og militær i anledning af denne katolske manifestation koster staten mange penge, men arrangørerne og Paris' politipræfekt, der er ansvarlig for sikkerheden, påpeger, at der er tale om et opbud af stort set samme omfang som ved andre store begivenheder, f. eks. Tour de France, og at paven har krav på beskyttelse i sin egenskab af besøgende udenlandsk statsoverhoved - idet Vatikanet har status som stat.
Andre har påpeget, at sikkerhedsopbudet er af samme omfang som ved festlighederne i anledning af 200-året for Revolutionen i 1989.
Private vagtselskaber
En af de mere komprimitterende omstændigheder ved arrangementet blev afsløret af ugebladet Le Canard enchaîné, der oplyste, at de kirkelige instanser havde fundet det utilstrækkeligt at forlade sig på politi og militær og derfor entreret med professionelle selskaber - der har private vagtselskaber som "underleverandører".
Samt at et af disse rekrutterede deres folk blandt tidligere lejesoldater, der har udført lyssky operationer for afrikanske diktatorer og det franske efterretningsvæsen.
Fra protestantisk side har man reageret imod, at den store afslutningshøjtidelighed - på hestevæddeløbsbanen Longchamp - er fastsat til den 24. august, og at dette er datoen for Bartholomæusnatten, blodbadet på de franske protestanter i året 1572.
Abortmodstander hyldes
Det mest kontroversielle punkt på programmet for pavens besøg er en hyldest til afdøde professor Lejeune, der var den store anfører i kampen mod fri abort.
Paven har besluttet at dvæle ved hans grav, og dette er af både kvindesags- og verdslighedsforkæmpere blevet stemplet som en utilladelig indblanding fra pavens side i et af de mest kontroversielle politiske spørgsmål i Frankrig.
Den tidligere minister for kvindens rettigheder, Yvette Roudy, beskylder paven for med denne gestus at yde moralsk støtte til de katolske kommandoer, der i de senere år har foretaget voldelige aktioner mod hospitaler og klinikker, hvor der foretages aborter i fuld overensstemmelse med fransk lov.
Afdæmpet Jospin
Endelig har den verdslige gruppe Réseau Voltaire protesteret mod, at den franske general Philippe Morillon - kendt som chef for FN-styrkerne i Bosnien i 1992-93 - er blevet udnævnt til formand for en Koordinerende Interministeriel Komite i anledning af Verdens Ungdoms Dagene, installeret i premierministerens kontorer. Dette betegnes som "en krænkelse af statens verdslighed".
Udnævnelsen stammer fra den foregående regering, men premierminister Lionel Jospin - der er protestant og forkæmper for den verdslige stat - har dog valgt at acceptere den, måske ud fra den betragtning, at der er andre og vigtigere konflikter at bruge kræfterne på.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her