Læsetid: 2 min.

R: Rent vand koster for alle

23. august 1997

Den danske forsyning af drikkevand skal sikres, inden nye generationer får en kæmperegning, mener de radikale

"Ud fra en moralsk betragtning er det vigtigt, at alle skal yde noget, hvis vi skal have rent vand.
Det var budskabet, da Det Radikale Venstres miljøpolitiske ordfører, Elsebeth Gerner Nielsen, fremlagde et nyt forslag til en radikal grundvandspolitik. Og hun tilføjede, at vi ved at gennemføre forslaget vil få beskyttet den biologiske mangfoldighed meget bedre end vi gør i øjeblikket - som en ren sidegevinst.
I centrum for indsatsen står en skærpet indsats mod landbrugets anvendelse af sprøjtemidler og overforbrug af kvælstof, samt industriens og husholdningernes stadigt stigende forbrug af kemiske stoffer.
For landbruget gælder det, at Det Radikale Venstre er villige til at tillade fortsat brug af kunstgødning, idet målet ikke nødvendigvis er en total omlægning til økologisk landbrug. Men det ligger fast, at pesticiderne skal udfases over 10 år.
Elsebeth Gerner Nielsen ønsker en ny model for pesticidafgifter: "Det går ikke, at de laveste afgifter falder på de billigste produkter, som ikke nødvendigvis er de mest miljøvenlige."
Hun vil have fjernet rådgivningen om brug af pesticider og andre giftstoffer fra grovvarefirmaerne til landbruget.
En øget indsats på rådgivningen skal sammen med
en højere pesticidafgift halvere behandlingshyppigheden, som er det antal gange en landmand sprøjter en hektar mark med en standarddosis i løbet af et dyrkningsår.
Desuden skal beregningen af en standarddosis, som er den mængde gift som producenten anbefaler der køres ud på en hektar land for at midlet virker - overgå til et uafhængigt videnskabeligt organ.
Kun 5-10 procent af de offentlige midler til forskning i jordbrug er direkte rettet mod økologi. Fremover skal penge der nu går til at forske i en reduceret anvendelse af pesticider bruges til forskning og udvikling inden for mekanisk og biologisk bekæmpelse.
I særligt følsomme landområder skal indsatsen styrkes for at sikre, at markerne bruges til et formål, der ikke kræver pesticider ved at gøre det til en betingelse for særlig støtte.
Alle skal deltage
Staten, amter og kommuner skal helt holde op med at bruge pesticider. Amter og kommuner skal fremover anlægge deres grønne områderså de kun kræver et minimum af ukrudtsbekæmpelse. Det skal være slut med offentlige midler, hvis der bruges sprøjtemidler på idrætsanlæg som fodbold- og golfbaner.
Selv de private haveejere, som intet betyder målt på mængden af pesticider, må fremover betale fem gange så meget for en pakke Roundup.
Planen går også kraftigt til angreb mod de 20.000 kemiske stoffer i vores hverdag.
De farligste stoffer skal helt forbydes. Stoffer som kan erstattes af kendte harmløse stoffer, skal udfases over 10 år ved gradvis at øge miljøafgiften.
Alle stoffer, der kan havne i grundvandet, skal overvåges og EU's arbejde med at miljøvurdere kemiske stoffer speedes kraftigt op.
For at undgå en ny Proms-sag, skal amterne kunne forlange kaution ved godkendelse af særligt forurenende virksomheder.
Indsatsen på de grunde, der allerede er forurenet, skal øges, svarende til det niveau der blev lagt ved det sidste finanslovsforlig mellem R, S, SF og Enhedslisten.
Endelig skal de små, decentrale vandværker sikres hjælp, hvis en boring må lukkes og der skal skaffes vand et andet sted eller hjælp til at undersøge vandet for kemikalier, der kan true en bestemt vandforsyning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her